Akut hjælp

Kontakt Forsvarets døgntelefon på 7216 3400, hvis du har brug for akut hjælp – du kan læse mere på deres hjemmeside her: Døgntelefonen

Du kan også ringe til Kammeratstøtteordningen, hvor veteraner støtter veteraner på tlf. 80 60 80 30.

Ensomhed

Du kan få en støttekontaktperson fra kommunen, hvis du føler dig ensom eller isoleret. Du kan også læse under ’Netværk for veteraner’ for at finde mere hjælp, der er målrettet veteraner.

Netværk for veteraner

At være veteran er noget særligt, og det kan være en god idé at få støtte og hjælp af andre, der kender til at være udsendt. Der er flere muligheder:

  • Du kan læse mere på dette link til Forsvarets Veterancenter, der støtter veteraner med at komme godt tilbage til samfundet.
  • Du kan læse mere om Danmarks internationale veteranorganisation ved at følge linket til De blå Baretter 
  • Homemind er en interesseorganisation for veteraner, som du kan læse mere om på deres hjemmeside her: Homemind 
  • Du kan også få hjælp gennem kammeratstøtte, der er et supplement til Forsvarets arbejde. Du kan ringe på tlf. nr. 8060 8030 eller besøge deres hjemmeside her: Kammeratstøtteordningen.

Du kan møde andre veteraner og få støtte fra frivillige veteraner hos Veteranhjemmet på Roskildevej. Bare følg linket for at læse mere.

Hjælp til det psykiske

Det kan sætte sine ar at være udsendt – og man kan have behov for hjælp til de psykiske konsekvenser.

  • Københavns Kommune har flere Socialpsykiatriske tilbud (Aktivitets- og samværstilbud, Botilbud mm), der måske kan hjælpe dig.

Alkohol- og stofmisbrug

Nogle veteraner har det svært, når de kommer tilbage – og nogle drukner deres problemer i alkohol og stoffer. Hvis du er en af dem, og du gerne vil stoppe, så vil Københavns Kommune gerne hjælpe.

Fysisk handicap

Som veteran kan du have pådraget dig forskellige grader af fysiske handicap. Du har i denne situation mulighed for støtte fra kommunen:  

  • Du kan læse mere om hjælp i dagligdagen, hjælpemidler, økonomi og lignende på Borgercenter Handicaps hjemmeside, der er den samlede indgang til alle informationer for borgere med handicap eller funktionsnedsættelse.
  • Du kan læse mere om hjælp til genoptræning 
  • Du kan læse mere om hjemmehjælp

Job og arbejdsmarked

Som tidligere udsendt og veteran kan det være svært at komme tilbage til samfundet og ud på arbejdsmarkedet. Det kan være svært at se, hvordan dine erfaringer kan bruges i et civilt job, og måske har du psykiske eller fysiske udfordringer, der skal tages hensyn til i forbindelse med nyt job.

Københavns Kommunes veterankoordinatorer er din indgang til kommunen og alle dens tilbud og enheder. Du kan kontakte Jobcenter København og veterankoordinatorerne på 8256 5682 eller i Borgercenter voksne på tlf. 33 17 25 33. 

For pårørende til veteraner

Som pårørende til en veteran kan du have nogle særlige udfordringer både for dig selv og for den eller de veteraner, du er pårørende til. Derfor kan det være en hjælp at være en del af SSOP – Støt Soldater og Pårørende.

 

  • Hvis du er bekymret, kan du altid kontakte Københavns Kommune for rådgivning eller få tilknyttet en støttekontaktperson. Læs mere om støttekontaktperson.
  • Det kan være svært for børn at have en far eller mor, der er eller har været udsendt som soldat. Det kan du læse mere om i hæftet Forsvarets "Værd at vide" om børn af udsendte.
  • Hvis du får akutte fysiske eller psykiske problemer, skal du kontakte den praktiserende læge.