Engageret ergoterapeut der brænder for geriatrien til Sundhedshus Vesterbro

Vi er 45 medarbejdere, som arbejder på tre forskellige adresser. Vesterbrogade, Langgadehus og Vigerslevhus. Denne stilling er koblet op på Langgadehus selv om dit daglige arbejde primært kommer til at foregå på plejecenter og ude i borgernes hjem.

Vi tilbyder ambulant genoptræning efter service- og sundhedsloven samt KOL- og hjerterehabilitering henvist efter forløbsprogrammerne. Vi tilbyder træning til beboerne på de fleste af plejecentrene i lokalområdet, og vi har ansvaret for genoptræningen på den lokale rehabiliteringsafdeling, den bydækkende akutplejeenhed og den bydækkende palliativeafdeling. Derudover er vi en del af det lokale tværfaglige udrednings- og rehabiliteringsteam (U&R).
 
Vi søger dig, som brænder for og har erfaring indenfor det geriatriske område
Dine faglige ambitioner betyder, at du bliver ved med at finde nye veje i din søgen efter den bedste behandling til mennesker med komplekse problemstillinger. Dine evner for at arbejde tværfagligt er synlige. Dine faglige kompetencer er i top – også når vi har rigtig travlt og har mange bolde i luften. Du skal evne at strukturere og planlægge din egen dag, og prioritere i opgaverne mens hverdagen til tider er hektisk.
 
Du bliver en del af det lokale udredning og rehabiliteringsteam, som er et tværfagligt team, der tager sig af alle ny henvender til praktisk eller personlig hjælp, og borgere der oplever at de har et øget behov for hjælp i hjemmet. Du får en rolle som tovholder, og skal både varetage udredningsopgaver og rehabiliteringsopgaver.
 
Derudover skal du sammen med en kollega (fysioterapeut) varetage opgaven på et af lokalområdets plejecentre, hvor du har ansvaret for genoptræning, indflytningssamtaler, vurdering af behov for hjælpemidler (og søge disse) og deltage i tværfaglige konferencer.
 
Vores arbejde tager udgangspunkt i evidensbaseret fysio- og ergoterapi, og vi arbejder med effektmål, som er forskellige afhængig af borgerens diagnose/funktionsnedsættelse. 
 
Vi tilbyder dig en dynamisk arbejdsplads med engagerede kolleger. Vi har fokus på at udvikle arbejdsmiljøet – det er vigtigt, at vi har det godt sammen.
 
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer ugentlig.
 
Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen kan du ringe til leder Tine Bau Jørgensen på 2612 0575.

Søg stillingen via nedenstående link senest torsdag den 15. juni 2017.
Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 25.

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.