Det materiale du skal indsende sammen med din byggeansøgning

Dokumentation for frivillig fraflytning

Dokumentation for frivillig fraflytning kan være en af følgende:

Sådan sender du dokumentationen sammen med din byggeansøgning

Du skal scanne dokumentet ind. Herefter skal du uploade det i din byggeansøgning. Gå til din digitale byggeansøgning.

Plantegning

Plantegningen skal indeholde følgende:

  • Før og efter: Du skal både indsende en plantegning for, hvordan din bolig er indrettet nu, og en plantegning for hvordan det kommer til at se ud, når du er færdig med sammenlægningen.
  • Faste indretninger: Tegningen skal vise den faste indretning i køkken og wc-baderum samt vægge, vinduer og døre, herunder om der er døre, der blændes.
  • Rumbetegnelser og areal: Tegningen skal indeholde rumbetegnelser på alle rum, fx køkken, wc-baderum, værelse samt oplysninger om areal.
  • Etage: Angiv hvilken etage lejemålet ligger på.
  • Trappedøre: Vis på tegningen hvis du blænder døre til trapper.
  • Bærende vægge: Ændrer du i bærende vægge, skal du vise, hvordan du vil erstatte væggens bærende funktion.
  • Ventilation: I forbindelse med evt. etablering af nyt wc-baderum, køkken og bryggers skal du også tegne ventilationen ind på planen, så det er tydeligt, hvordan du fører afkast over tag.

Få hjælp til at anskaffe en plantegning.

Fuldmagt

Fuldmagten skal altid dække det, du vil foretage dig. Hvis du bor i en andelsforening eller ejerforening gælder det, når du vil ændrer på fælles ejendom fx:

  • Bærende vægge 
  • Ventilationskanaler
  • Blænding af dør mod trapperum.

Få hjælp til at anskaffe en fuldmagt.

BBR-oplysninger

Udfyld et BBR-skema når du ændrer på lejemålets størrelse; det er skema BY220. 

Få hjælp til at udfylde et BBR-skema.