Det materiale du skal indsende sammen med din byggeansøgning

Plantegning

Plantegningen skal indeholde følgende:

  • Før og efter: Du skal både indsende en plantegning for, hvordan stedet er indrettet nu, og en plantegning for hvordan det kommer til at se ud, når du er færdig med ændringerne.
  • Faste indretninger: Plantegningen skal vise vægge, døre, vinduer og den faste indretning i køkken og wc-baderum.
  • Rumbetegnelser og areal: Tegningen skal indeholde rumbetegnelser på alle rum, fx køkken, wc-baderum, værelse samt oplysninger om areal.
  • Ventilation: Du skal også tegne ventilationen ind på planen, så det er tydeligt, hvordan du fører aftrækket op over taget.

Få hjælp til at anskaffe en plantegning.

Fuldmagt

Fuldmagten skal altid dække det, du vil foretage dig. Hvis du bor i en andelsforening eller ejerforening gælder det, når du vil ændrer på fælles ejendom fx:

  • Bærende vægge 
  • Ventilationskanaler
  • Blænding af dør mod trapperum.

Få hjælp til at anskaffe en fuldmagt.

BBR-oplysninger

Udfyld et BBR-skema når du ændrer på lejemålets anvendelse og måske også på størrelsen.

Få hjælp til at udfylde et BBR-skema.