Definitioner

Folketal

Befolkningsopgørelser generelt

Befolkningen opgøres på grundlag af udtræk fra Det Centrale Personregister (CPR) den 1. januar. Imidlertid indberettes hændelser (fødsler, dødsfald, flytninger, skilsmisser mv.) til CPR med en vis forsinkelse. Udtrækket fra CPR er derfor korrigeret for alle hændelser, der er indberettet til CPR indtil 30 dage efter den 1. januar.

Begrebet "Uden for inddeling" betyder: Personer, der er tilmeldt Københavns Folkeregister som hørende til Københavns bosiddende befolkning uden at have egentlig fast bopæl her.

I opgørelsen af befolkningen efter ægteskabelig stilling omfatter kategorien gifte også separerede personer. Gifte indeholder tillige alle personer i registreret partnerskab, mens fraskilte omfatter personer i opløst partnerskab, og gruppen af enker/enkemænd inkluderer eventuelle længstlevende partnere.

Folkeregisteropgørelse

Folkeregisteropgørelsen er en kvartalsvis opgørelse af befolkningen i de københavnske bydele. Befolkningen er her opgjort ud fra Københavns Kommunes Folkeregister.

Folkeregisteropgørelsen svarer stort set til den opgørelse af befolkningen, som Danmarks Statistik efterfølgende laver på basis af det centrale personregister (CPR). Den lille afvigelse skyldes, at hændelser som fødsler, dødsfald og flytninger mv. indberettes med en vis forsinkelse til Folkeregistret og CPR.

Danmarks Statistik korrigerer i deres opgørelse for hændelser, som er indberettet til CPR indtil 30 dage efter opgørelsestidspunktet. Tilsvarende foretages en opsamling i vores opgørelser - dog allerede efter 20 dage.

Fremskrivninger

Befolkningsfremskrivningsmodellen er en kombineret befolknings- og boligorienteret model. Med udgangspunkt i den seneste fireårs periode opstilles nogle forudsætninger om fødsler, dødsfald og flytninger samt om ændringer i boligmassen, hvorefter modellen kan beregne de befolkningsmæssige konsekvenser af de opstillede forudsætninger. Forudsætningerne vedrørende planlagt til- og afgang af boliger er leveret af CBU, Økonomiforvaltningen.

Beskrivelse af den model, der er benyttet som grundlag for befolkningsfremskrivningen (pdf)

Herkomst

Befolkningen efter statsborgerskab

Opgørelsen omfatter dels statsborgere fra de nordiske lande, som har fast bopæl i København, og dels statsborgere fra andre lande, som har bopæl i København og tillige har enten opholdstilladelse i mere end tre måneder eller arbejdstilladelse. Asylansøgere, som kommer til landet, registreres først som indvandrere, når de har fået bevilget opholdstilladelse. Personer, der har bibeholdt statsborgerskab fra før opdelingen af Jugoslavien, er opført under Jugoslavien (eks.).

Vestlige lande omfatter alle EU-lande (inkl. personer fra den tyrkiske del af Cypern, da det ikke er muligt at skelne mellem den græske og tyrkiske del af Cypern), samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.

Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.

EU-27 er EU-lande pr. 1.1.2007, EU-25 er lande pr. 1.5.2004 samt EU-15 er lande pr. 1.1.1995. Finland og Sverige indgår både under Norden og EU.

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere er personer født i udlandet, hvis forældre begge er udenlandske statsborgere eller født i udlandet.

Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, som begge er indvandrere eller efterkommere, som har beholdt udenlandsk statsborgerskab.

Man bibeholder oplysninger om forældrenes fødested eller statsborgerskab, hvis disse har været registreret i Danmark siden 1992, dvs. også selv om forældrene efterfølgende er døde eller udvandret.

Hvis forældrenes statsborgerskab/fødested er ukendt, betragtes udenlandske statsborgere født i udlandet som indvandrere og udenlandske statsborgere født i Danmark som efterkommere. Såvel indvandrere som efterkommere omfatter både personer med dansk og med udenlandsk statsborgerskab.

Definition vedr. vestlige lande og ikke-vestlige lande, EU-lande samt Finland og Sverige, se under befolkning efter statsborgerskab.

Flytninger og vandringer

Befolkningens bevægelser

For enhver befolkningsgruppe gælder det, at befolkningen ved årets slutning er lig med befolkningen ved årets begyndelse plus tilgangen minus afgangen i årets løb. Tilgangen udgøres af levendefødte og tilflyttede fra andre bydele, indland og udland. Afgangen udgøres af døde og fraflyttede til andre bydele, indland og udland. For flytninger mellem bydele gøres opmærksom på, at der også registreres flytninger til distriktet “uden for inddeling”.

Fødte og fertilitet

Levendefødte

En levendefødt defineres som et barn, der kommer til verden med tydelige tegn på liv (dvs. ånder, skriger eller græder) uanset svangerskabsperiodens længde.

Fertilitetskvotienter

De aldersbetingede fertilitetskvotienter defineres som antal levendefødte pr. år født af mødre i en given aldersklasse pr. 1000 kvinder i den pågældende aldersklasse. For femårs aldersklasser er kvotienterne beregnet som simple gennemsnit af kvotienterne for de heraf omfattede etårs aldersklasser. Ved samlet fertilitet forstås det antal levendefødte børn, som 1000 kvinder ville sætte i verden i løbet af de fertile aldre (15-49 år), hvis ingen af de 1000 kvinder døde før det fyldte 50. år, og de i hver aldersklasse fødte netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter.

Familier og husstande

En familie består af en eller flere personer, der bor på samme adresse, og som er knyttet til hinanden ved bestemte relationer.

En familie består højst af to generationer. Hvis tre generationer bor sammen, vil der være tale om to familier.

Børn er defineret som personer under 18 år, som ikke selv har hjemmeboende børn og ikke indgår i et par. Et barn regnes til forældrenes familier, hvis det har samme folkeregisteradresse som mindst en af forældrene. Hvis de ikke bor sammen med mindst en af forældrene, regnes de som deres egen familie under betegnelsen ikke hjemmeboende børn.

Voksne er, som følge af ovenstående definition, alle personer over 18 år samt personer under 18 år, der selv har hjemmeboende børn og/eller indgår i et par.

Ægtepar omfatter familier bestående af en mand og en kvinde, der er gift med hinanden. Denne type omfatter også registreret partnerskab, hvor to personer af samme køn har indgået registreret partnerskab.

Samlevende par omfatter en mand og en kvinde, der uden at være gift med hinanden har fælles hjemmeboende børn under 18 år eller har haft det den 1. januar.

Denne type omfatter også de samboende par, som er defineret på følgende måde: Hvis et par hverken er gift med hinanden eller har fællesbørn, regnes de alligevel som en parfamilie, hvis de er af hvert sit køn og har en aldersforskel på mindre end 15 år. Endvidere er det en betingelse, at der ikke bor andre voksne eller ikke-hjemmeboende personer på 16 eller 17 år på adressen. Personer på ned til 16 år kan indgå i et samboende par.

Enlige omfatter voksne med eller uden hjemmeboende børn under 18 år, hvor den voksne ikke indgår i en parfamilie.

Dødsfald og middellevetid

Dødsfald

Statistikken over døde omfatter alle dødsfald blandt personer med folkeregisteradresse i København, uanset om dødsfaldet indtræffer i København, det øvrige Danmark eller i udlandet.

Middellevetid

Middellevetid angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt kan forventes at leve under den forudsætning, at de nuværende dødshyppigheder for alle grupperinger af køn og alder holder sig på samme niveau i al fremtid. Med middellevetid har man et relativt simpelt begreb, som gør det muligt at sammenligne forskellige befolkningers dødelighed og som let kan følges over tid til at belyse tendenser i udviklingen i befolkningens levetid.

Data og metode

Beregningerne af middellevetiden er foretaget på baggrund af data fra Københavns Kommunes Folkeregister.

For at sikre konsistens i de offentligt tilgængelige tal vedrørende middellevetid anvendes Danmarks Statistiks beregningsmetode. Metoden indebærer, at der for hver enkelt person, der i perioden mellem to fødselsdage (dvs. hen over to kalenderår) har været bosiddende i København, beregnes et samlet antal levedage i København samt et antal dødedage. For personer, der ikke dør mellem to fødselsdage, vil antallet af dødedage naturligvis være 0. For at få det samlede antal leve og dødedage i København sammenlægges personer med samme køn og på samme alderstrin. Personer placeres på det alderstrin, som svarer til det antal år, de fyldte i startåret, dvs. ved første fødselsdag i perioden. Det svarer til såkaldte C-grupper i et Lexis skema. For at få et mål for gruppen med dødsrisiko målt i personer (risikogruppen) lægges køns- og aldersgruppens samlede antal levedage og dødedage sammen, hvorefter tallet divideres med 365. Dødshyppigheden beregnes endelig ved at dividere antallet af døde med risikogruppen. Ved beregninger af middellevetiden i København anvendes gennemsnittet af dødshyppighederne de seneste 4 år for at undgå store udsving fra år til år.

Dødshyppighederne anvendes til konstruktionen af såkaldte dødelighedstavler, som målene for middellevetid er en del af. I dødelighedstavlen tages der udgangspunkt i en fiktiv befolkning på 100.000 personer, som antages at være født på nøjagtig samme tidspunkt. Ud fra de alders- og kønsfordelte dødshyppigheder kan de korresponderende overlevelseshyppigheder beregnes, og man kan derved udregne, hvor mange af de 100.000 fra startbefolkningen, der er tilbage ved begyndelsen af hvert alderstrin. Det udregnes også hvor mange personår, der i alt gennemleves fra alderstrin til alderstrin.

Frem til og med beregningerne for perioden 2006:2010 anvendte Statistik, Koncernservice en mere simpel metode, hvor dødshyppigheden blev beregnet som forholdet mellem antal døde og middelfolketallet i gruppen i løbet af et kalenderår. Metodeændringen giver et mindre databrud, idet den har medført et fald i den beregnede middellevetid på 0,2 år for mænd og ligeledes 0,2 år for kvinder fra 2010 til 2011. Dette på trods af reelle stigninger på 0,4 år for begge køn. Ud over fordelen med konsistens i forhold til Danmarks Statistik giver metoden imidlertid også mere korrekte resultater i sammenligning med den tidligere anvendte metode.