Øresundsregionen og norden i øvrigt

Øresundsregionens område

Øresundsregionen omfatter på svensk side Skåne og på dansk side Sjælland mv. inkl. Lolland-Falster og Bornholm.

Regionens storbyer er København og Malmø.

Befolkning i Øresundsregionen

Formålet med statistikken er at belyse befolkningens sammensætning og udvikling. Befolkningsstatistikken anvender samme bopælsbegreb, som folkeregistret. Her defineres bopæl, som det sted (bolig), hvor man regelmæssigt sover. Kilde til statistikken er Danmarks Statistiks befolkningsregistre, som modtager oplysninger fra det Centrale Personregistre. De svenske data stammer fra Statistisk centralbyrån’s Registret över totalbefolkningen, som bygger på det Administrative register.   

Flytninger i Øresundsregionen

Formålet med statistikken er at fremstille oplysninger over enkeltpersoners flytninger. Registrering i CPR af tilflytning fra udlandet, indvandring, kan kun ske, hvis opholdet i Danmark varer over 3 måneder. Personer der tilflytter fra et nordisk land har kun pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet i Danmark varer over 6 måneder. Enhver, som fraflytter til udlandet (udvandring) skal registreres i CPR som udrejst. Vedkommende skal anmelde fraflytningen til bopælskommunen inden udrejsen. Ophold i udlandet over 6 måneder skal altid anmeldes som en fraflytning til udlandet. Denne flyttestatistik udgør en del af Ørestat. Den udarbejdes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Statistisk Centralbyrån i Sverige.

Pendling i Øresundsregionen

En øresundspendler er en person, der er registreret med bopæl i den svenske del af Øresundsregionen og har sit primære job i den danske del - eller omvendt. Grænsependlingsstatistikken for Øresundsregionen udarbejdes ved at kombinere oplysninger fra den danske og svenske registerbaserede arbejdsstyrkestatistik samt befolkningsstatistikregistreringer.

Kilde: Ørestat.