Arbejdsmarked

Ledighed

Ledige omfatter personer, der i løbet af en periode var berørt af ledighed - både dagpengemodtagere og modtagere af bistandshjælp. Kun personer med bopæl i Københavns Kommune i alderen 16-64 år ultimo perioden medregnes.

Nettoledige

Ledige dagpenge- samt kontanthjælpsmodtagere, der er vurderet jobklar (aktiverede ledige indgår ikke i gruppen).

Bruttoledige

Nettoledige og aktiverede dagpenge- samt kontanthjælpsmodtagere, der er vurderet jobklar samt personer i løntilskud.

Ledighedsgrad og det gennemsnitlige antal ledige

Ledighedsopgørelsen er baseret på oplysninger for de enkelte ledighedsberørte om forholdet mellem det samlede antal ledige timer og antallet af mulige timer. Forholdet betegnes som personens ledighedsgrad. Ledighedsgraden giver udtryk for omfanget af personens ledighed. Ved sammenlægning af samtlige ledighedsberørtes ledighedsgrader fremkommer det gennemsnitlige antal ledige personer i perioden.

Det gennemsnitlige antal ledige i procent af arbejdsstyrken (ledighedsprocenten) er baseret på arbejdsstyrken 16-64 år ultimo året, som denne er opgjort jfr. den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik.

Sæsonkorrigering

Den månedsopgjorte gennemsnitlige ledighed sæsonkorrigeres og opjusteres til årsniveau, idet der korrigeres for de for sent indkomne ledighedsoplysninger. Ved sæsonkorrigeringen udjævnes den normale sæson mellem månederne.

Befolkning efter socioøkonomisk status, uddannelsessituation og alder

Tabellerne er fremstillet på grundlag af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) fra Danmarks Statistik. Befolkningen er opgjort pr. 1. januar, mens placeringen efter socioøkonomisk status vedrører den sidste uge i november året før. I opgørelsen indgår hele befolkningen uanset alder.

De beskæftigede opdeles i selvstændige og medhjælpende ægtefælle samt lønmodtagere fordelt efter stillingskategori.

Stillingskategorien topledere omfatter ledere på øverste administrative plan. Lønmodtagere på højeste niveau har typisk en lang videregående uddannelse, på mellemste niveau en kort eller mellemlang videregående uddannelse og på grundniveau en kort erhvervsuddannelse. Lønmodtagere i øvrigt og lønmodtagere uden nærmere angivelse er oftest uden erhvervsuddannelse, og mange af disse er uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Blandt de beskæftigede er nogle på orlov. Disse medregnes som beskæftigede (indgår som enten selvstændige eller lønmodtagere).

De beskæftigede omfatter både personer i ordinær beskæftigelse og i støttet beskæftigelse med løn (arbejdsmarkedsforanstaltning eller revalidering) eller med revalideringshjælp til etablering og drift af egen virksomhed. Personer i sådan støttet beskæftigelse indgår som en del af det samlede antal beskæftigede.

De arbejdsløse opdeles i forsikrede (medlem af en a-kasse) og ikke forsikrede kontanthjælpsmodtagere, der er registreret som ledige.

Arbejdsstyrken er summen af beskæftigede og arbejdsløse.
 
Personer, der ikke er i arbejdsstyrken, opdeles i:

Midlertidigt uden for arbejdsstyrken:
Aktivering omfatter støttet beskæftigelse uden løn, vejledning og opkvalificering, revalidering (revalideringsydelse) ifølge Kontanthjælpsstatistikregistret.

Personer med syge- og barselsdagpenge, der ikke er beskæftigede.
Orlov til børnepasning.
 
Ledighedsydelse, der udbetales i perioden efter visitationen indtil personen ansættes i fleksjob og ved ledighed efter fleksjob.

Personer, der er delvist ledige i referenceugen.

Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken omfatter efterlønsmodtagere og modtagere af flexydelse.

Pensionister omfatter folke- og førtidspensionister afgrænset ved henholdsvis 65 år og derover og 64 år og derunder. Modtagere af andre pensioner indgår som en særskilt gruppe og omfatter bl.a. personer, der ifølge indkomststatistikregistret modtog pensionsudbetalinger fra pengeinstitut, pensionskasse, forsikringsselskab, privat pensionsordning, pension fra udlandet og pension fra tidligere arbejdsgivere.

Andre uden for arbejdsstyrken omfatter:
Kontanthjælpsmodtagere ifølge Kontanthjælpsstatistikregistret, der ikke er registreret som ledige. Uddannelsessøgende på 16 år og derover uden beskæftigelse, der ifølge UKM (Uddannelsesklassifikationsmodulet) var under uddannelse (8. klasses niveau og derover) pr. 1.10. året forud for opgørelsesåret. Børn og unge, som er under 16 år og uden beskæftigelse.
 
Endelig findes en restgruppe af øvrige voksne uden for arbejdsstyrken, som det p.t. ikke er muligt at finde oplysninger om. Det kan f.eks. være hjemmegående husmødre/husfædre, personer der udelukkende lever af sort arbejde, personer der deltager i voksen- eller efteruddannelse, som ikke indgår i UKM (Uddannelsesklassifikationsmodulet) og arbejdsløse, der ikke er registreret som ledige.

Bosiddende beskæftigede efter branche og arbejdssted samt arbejdspladser efter branche og de beskæftigedes bopæl

Tabellerne er fremstillet på grundlag af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) fra Danmarks Statistik.
 
Branchegrupperingen følger den såkaldte db07 nomenklatur, der følger internationale regler for brancheinddelinger. Tidligere anvendtes nomenklaturen db03. De to grupperinger er ikke direkte sammenlignelige. Det fremgår af tabellerne hvilken branchegruppering der er anvendt
 
Arbejdspladserne er så vidt muligt fordelt efter de lokale virksomheders og filialers adresse. En del virksomheder er dog ikke fordelt på bydele. Det er dels forsvarets arbejdspladser, og dels virksomheder med fejlagtige eller mangelfulde adresser. De sidste par år har der været en vækst i disse virksomheder.

Man bør være opmærksom på, at personer med skiftende arbejdssted normalt er placeret på firmaets hovedadresse. F.eks. har en betydelig andel af personerne inden for erhvervsgruppen bygge- og anlægsvirksomhed samt transport skiftende arbejdssteder. Kommunalt ansatte med skiftende arbejdssted som f.eks. hjemme-hjælpere er placeret geografisk i kommunen, men uden for områdeinddelingen.

Virksomheder med mangelfuld adresse er uden for områdeinddelingen.
 
I øvrigt eksisterer der en del firmaer med hovedadresse i København, som har tilknyttet personalekategorier uden fast arbejdssted til adressen i København. Dette er årsag til, at antallet af arbejdspladser i København kan være noget overvurderet.

Bruttonationalprodukt (BNP):

Bruttonationalproduktet (BNP) er et lands samlede produktionsresultat i et givet år. BNP udtrykker dermed værdien af alle varer og tjenester, som produceres i et land i løbet af et år, fratrukket de varer, som bliver brugt i denne produktion. BNP kan opgøres i løbende såvel som faste priser. Hvis BNP opgøres for regioner, er BNP det regionale bruttonationalprodukt.

Bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger:

Bruttonationalprodukt pr. indbygger fremkommer ved, at det samlede BNP divideres med antal indbyggere i landet eller regionen.

Bruttoværditilvækst (BVT):

Bruttoværditilvækst (BVT) er lig med bruttonationalproduktet i basispriser. BVT opgøres for de enkelte erhverv og brancher som produktionen i basispriser fratrukket forbrug i produktionen i køberpriser. BVT er således lig med summen af aflønning af ansatte, overskud af produktionen, blandet indkomst og andre produktionsskatter netto. For samfundet som helhed kan bruttoværditilvæksten også opgøres som bruttonationalproduktet i markedspriser fratrukket produktskatter netto. Udviklingen i BVT skal tolkes som den mængdemæssige vækst, det vil sige et mål for økonomisk vækst.

Løbende priser:

Løbende priser er det prisniveau, som gælder for varer og tjenesteydelser i den aktuelle periode. Modsætningen til løbende priser er Faste priser.

Faste priser:

Beregning i faste priser er nødvendig, når man vil foretage sammenligninger over tid, hvor effekten af prisudviklingen ønskes elimineret. Faste priser beregnes med de priser, der var gældende i det foregående år, og disse danner grundlag for beregninger af kædede værdier.

Kædede værdier:

Kædede værdier er ikke direkte additive. Ved kædede værdier kan man ikke danne totaler ved simpel sammenlægning af delkomponenter. Det er nødvendigt at bruge en særlig formel fra Danmarks Statistik.

Branchegruppering:

Branchegrupperingen følger for alle årene Danmarks Statistiks DB07 gruppering.

Befolkning og fremskrivninger

Folketal

Befolkningsopgørelser generelt

Befolkningen opgøres på grundlag af udtræk fra Det Centrale Personregister (CPR) den 1. januar. Imidlertid indberettes hændelser (fødsler, dødsfald, flytninger, skilsmisser mv.) til CPR med en vis forsinkelse. Udtrækket fra CPR er derfor korrigeret for alle hændelser, der er indberettet til CPR indtil 30 dage efter den 1. januar.

Begrebet "Uden for inddeling" betyder: Personer, der er tilmeldt Københavns Folkeregister som hørende til Københavns bosiddende befolkning uden at have egentlig fast bopæl her.

I opgørelsen af befolkningen efter ægteskabelig stilling omfatter kategorien gifte også separerede personer. Gifte indeholder tillige alle personer i registreret partnerskab, mens fraskilte omfatter personer i opløst partnerskab, og gruppen af enker/enkemænd inkluderer eventuelle længstlevende partnere.

Folkeregisteropgørelse

Folkeregisteropgørelsen er en kvartalsvis opgørelse af befolkningen i de københavnske bydele. Befolkningen er her opgjort ud fra Københavns Kommunes Folkeregister.

Folkeregisteropgørelsen svarer stort set til den opgørelse af befolkningen, som Danmarks Statistik efterfølgende laver på basis af det centrale personregister (CPR). Den lille afvigelse skyldes, at hændelser som fødsler, dødsfald og flytninger mv. indberettes med en vis forsinkelse til Folkeregistret og CPR.

Danmarks Statistik korrigerer i deres opgørelse for hændelser, som er indberettet til CPR indtil 30 dage efter opgørelsestidspunktet. Tilsvarende foretages en opsamling i vores opgørelser - dog allerede efter 20 dage.

Fremskrivninger

Befolkningsfremskrivningsmodellen er en kombineret befolknings- og boligorienteret model. Med udgangspunkt i den seneste fireårs periode opstilles nogle forudsætninger om fødsler, dødsfald og flytninger samt om ændringer i boligmassen, hvorefter modellen kan beregne de befolkningsmæssige konsekvenser af de opstillede forudsætninger. Forudsætningerne vedrørende planlagt til- og afgang af boliger er leveret af CBU, Økonomiforvaltningen.

Beskrivelse af den model, der er benyttet som grundlag for befolkningsfremskrivningen 

Herkomst

Befolkningen efter statsborgerskab

Opgørelsen omfatter dels statsborgere fra de nordiske lande, som har fast bopæl i København, og dels statsborgere fra andre lande, som har bopæl i København og tillige har enten opholdstilladelse i mere end tre måneder eller arbejdstilladelse. Asylansøgere, som kommer til landet, registreres først som indvandrere, når de har fået bevilget opholdstilladelse. Personer, der har bibeholdt statsborgerskab fra før opdelingen af Jugoslavien, er opført under Jugoslavien (eks.).

Vestlige lande omfatter alle EU-lande (inkl. personer fra den tyrkiske del af Cypern, da det ikke er muligt at skelne mellem den græske og tyrkiske del af Cypern), samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.

Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.

EU-27 er EU-lande pr. 1.1.2007, EU-25 er lande pr. 1.5.2004 samt EU-15 er lande pr. 1.1.1995. Finland og Sverige indgår både under Norden og EU.

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere er personer født i udlandet, hvis forældre begge er udenlandske statsborgere eller født i udlandet.

Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, som begge er indvandrere eller efterkommere, som har beholdt udenlandsk statsborgerskab.

Man bibeholder oplysninger om forældrenes fødested eller statsborgerskab, hvis disse har været registreret i Danmark siden 1992, dvs. også selv om forældrene efterfølgende er døde eller udvandret.

Hvis forældrenes statsborgerskab/fødested er ukendt, betragtes udenlandske statsborgere født i udlandet som indvandrere og udenlandske statsborgere født i Danmark som efterkommere. Såvel indvandrere som efterkommere omfatter både personer med dansk og med udenlandsk statsborgerskab.

Definition vedr. vestlige lande og ikke-vestlige lande, EU-lande samt Finland og Sverige, se under befolkning efter statsborgerskab.

Flytninger og vandringer

Befolkningens bevægelser

For enhver befolkningsgruppe gælder det, at befolkningen ved årets slutning er lig med befolkningen ved årets begyndelse plus tilgangen minus afgangen i årets løb. Tilgangen udgøres af levendefødte og tilflyttede fra andre bydele, indland og udland. Afgangen udgøres af døde og fraflyttede til andre bydele, indland og udland. For flytninger mellem bydele gøres opmærksom på, at der også registreres flytninger til distriktet “uden for inddeling”.

Fødte og fertilitet

Levendefødte

En levendefødt defineres som et barn, der kommer til verden med tydelige tegn på liv (dvs. ånder, skriger eller græder) uanset svangerskabsperiodens længde.

Fertilitetskvotienter

De aldersbetingede fertilitetskvotienter defineres som antal levendefødte pr. år født af mødre i en given aldersklasse pr. 1000 kvinder i den pågældende aldersklasse. For femårs aldersklasser er kvotienterne beregnet som simple gennemsnit af kvotienterne for de heraf omfattede etårs aldersklasser. Ved samlet fertilitet forstås det antal levendefødte børn, som 1000 kvinder ville sætte i verden i løbet af de fertile aldre (15-49 år), hvis ingen af de 1000 kvinder døde før det fyldte 50. år, og de i hver aldersklasse fødte netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter.

Familier og husstande

En familie består af en eller flere personer, der bor på samme adresse, og som er knyttet til hinanden ved bestemte relationer.

En familie består højst af to generationer. Hvis tre generationer bor sammen, vil der være tale om to familier.

Børn er defineret som personer under 18 år, som ikke selv har hjemmeboende børn og ikke indgår i et par. Et barn regnes til forældrenes familier, hvis det har samme folkeregisteradresse som mindst en af forældrene. Hvis de ikke bor sammen med mindst en af forældrene, regnes de som deres egen familie under betegnelsen ikke hjemmeboende børn.

Voksne er, som følge af ovenstående definition, alle personer over 18 år samt personer under 18 år, der selv har hjemmeboende børn og/eller indgår i et par.

Ægtepar omfatter familier bestående af en mand og en kvinde, der er gift med hinanden. Denne type omfatter også registreret partnerskab, hvor to personer af samme køn har indgået registreret partnerskab.

Samlevende par omfatter en mand og en kvinde, der uden at være gift med hinanden har fælles hjemmeboende børn under 18 år eller har haft det den 1. januar.

Denne type omfatter også de samboende par, som er defineret på følgende måde: Hvis et par hverken er gift med hinanden eller har fællesbørn, regnes de alligevel som en parfamilie, hvis de er af hvert sit køn og har en aldersforskel på mindre end 15 år. Endvidere er det en betingelse, at der ikke bor andre voksne eller ikke-hjemmeboende personer på 16 eller 17 år på adressen. Personer på ned til 16 år kan indgå i et samboende par.

Enlige omfatter voksne med eller uden hjemmeboende børn under 18 år, hvor den voksne ikke indgår i en parfamilie.

Dødsfald og middellevetid

Dødsfald

Statistikken over døde omfatter alle dødsfald blandt personer med folkeregisteradresse i København, uanset om dødsfaldet indtræffer i København, det øvrige Danmark eller i udlandet.

Middellevetid

Middellevetid angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt kan forventes at leve under den forudsætning, at de nuværende dødshyppigheder for alle grupperinger af køn og alder holder sig på samme niveau i al fremtid. Med middellevetid har man et relativt simpelt begreb, som gør det muligt at sammenligne forskellige befolkningers dødelighed og som let kan følges over tid til at belyse tendenser i udviklingen i befolkningens levetid.

Data og metode

Beregningerne af middellevetiden er foretaget på baggrund af data fra Københavns Kommunes Folkeregister.

For at sikre konsistens i de offentligt tilgængelige tal vedrørende middellevetid anvendes Danmarks Statistiks beregningsmetode. Metoden indebærer, at der for hver enkelt person, der i perioden mellem to fødselsdage (dvs. hen over to kalenderår) har været bosiddende i København, beregnes et samlet antal levedage i København samt et antal dødedage. For personer, der ikke dør mellem to fødselsdage, vil antallet af dødedage naturligvis være 0. For at få det samlede antal leve og dødedage i København sammenlægges personer med samme køn og på samme alderstrin. Personer placeres på det alderstrin, som svarer til det antal år, de fyldte i startåret, dvs. ved første fødselsdag i perioden. Det svarer til såkaldte C-grupper i et Lexis skema. For at få et mål for gruppen med dødsrisiko målt i personer (risikogruppen) lægges køns- og aldersgruppens samlede antal levedage og dødedage sammen, hvorefter tallet divideres med 365. Dødshyppigheden beregnes endelig ved at dividere antallet af døde med risikogruppen. Ved beregninger af middellevetiden i København anvendes gennemsnittet af dødshyppighederne de seneste 4 år for at undgå store udsving fra år til år.

Dødshyppighederne anvendes til konstruktionen af såkaldte dødelighedstavler, som målene for middellevetid er en del af. I dødelighedstavlen tages der udgangspunkt i en fiktiv befolkning på 100.000 personer, som antages at være født på nøjagtig samme tidspunkt. Ud fra de alders- og kønsfordelte dødshyppigheder kan de korresponderende overlevelseshyppigheder beregnes, og man kan derved udregne, hvor mange af de 100.000 fra startbefolkningen, der er tilbage ved begyndelsen af hvert alderstrin. Det udregnes også hvor mange personår, der i alt gennemleves fra alderstrin til alderstrin.

Frem til og med beregningerne for perioden 2006:2010 anvendte Statistik, Koncernservice en mere simpel metode, hvor dødshyppigheden blev beregnet som forholdet mellem antal døde og middelfolketallet i gruppen i løbet af et kalenderår. Metodeændringen giver et mindre databrud, idet den har medført et fald i den beregnede middellevetid på 0,2 år for mænd og ligeledes 0,2 år for kvinder fra 2010 til 2011. Dette på trods af reelle stigninger på 0,4 år for begge køn. Ud over fordelen med konsistens i forhold til Danmarks Statistik giver metoden imidlertid også mere korrekte resultater i sammenligning med den tidligere anvendte metode.

 

Boliger og bygninger

Boliger

Boliger generelt

Boliger er opgjort på baggrund af registreringer i Københavns Kommunes Bygnings- og Boligregister (BBR) pr. januar. Oplysninger om beboere er opgjort på grundlag af Københavns Folkeregister pr. januar.
Boligopgørelsen omfatter alle boliger, der anvendes til helårsbeboelse.

Boliger efter opførelsesår og installationsforhold

I BBR registreres varmeinstallation for den enkelte bygning. Hvis der er flere typer varmeinstallationer i en bygning, henføres alle boliger i bygningen til den type varmeinstallation, som forekommer hyppigst. De sanitære forhold registreres for den enkelte bolig. En bolig med eget toilet og bad er en bolig, hvorom det er registreret, at der i boligen findes vandskyllende toilet og badeværelse med fast gulvafløb.

Boliger efter antal værelser og antal beboere

Boligerne er opdelt efter type:

  • Boliger uden eget køkken, f.eks. enkeltværelser og kollegieværelser
  • Boliger med eget køkken
  • Boliger med eget køkken er opdelt efter antal værelser
  • Boliger med uoplyst eller ingen beboere er boliger, som står tomme i forbindelse med til- og fraflytning, dødsfald, kondemnering mv. eller boliger, som legalt anvendes til sekundær bolig for personer med arbejdsmæssige forhold, der tillader sekundær bolig i København.

Beboede boliger efter boligens art og antal familier

Tabellen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Definitionerne på familietyperne er beskrevet under tabellen "Familier efter familietype og antal børn". For hver bolig er optalt antal familier i boligen. Familier er opdelt i henholdsvis enlige, par og en familie med voksne hjemmeboende børn. Sidstnævnte bliver i den almindelige familiestatistik betragtet som to eller flere familier, idet børn over 18 år betragtes som en selvstændig familie. Ejerboliger omfatter boliger, der bebos af ejer. Privatudlejning omfatter boliger, der ejes af privatpersoner, aktieselskaber og lignende, og som er registreret udlejet.

Boliger efter ejerforhold og areal

Boliger i ejendomme, der ejes af privatpersoner, aktieselskaber, selvejende institutioner og lignende, er opdelt i henholdsvis ejerboliger og privat udlejning. Til privat udlejning er regnet de boliger, der pr. januar er registreret udlejet.
 

Bygninger

Bygningsareal efter anvendelse

Opgørelsen omfatter alle bygninger, inkl. mindre bygninger som carporte og udhuse.

En bygning er en sammenhængende bebyggelse opført af ensartede materialer og med nogenlunde samme antal etager. Bygningen registreres efter den anvendelseskategori, der udgør det største antal m2 i bygningen.

Bebygget areal er stueetagens areal målt til ydersiden af ydervæggene.

For bygninger, hvor etagerne arealmæssigt afviger fra hinanden, angives arealet af den største etage. Kælderetagen registreres særskilt.

Arealet af åbne, overdækkede terrasser, åbne altaner og åbne indgangspartier medregnes ikke. Såfremt sådanne arealer er lukkede, medregnes arealet.

Arealer af porte, luftsluser o.lign. medtages til den linje, som bygningens ydervægge i øvrigt angiver.

Arealet af garage, carport eller udhus, der udgør en del af bygningen (inden for bygningens ydervægge og under samme tag) medregnes ligeledes.

Bygningsareal er summen af etagernes arealer inkl. stueetagens areal og areal af evt. mansardetage, men ekskl. areal af kælder og tagetage. Som grundlag for etagernes størrelse anvendes det bebyggede areal.

I arealet indgår arealer af porte, luftsluser o.lign.

Derimod medregnes ikke arealer af åbne overdækkede terrasser, åbne altaner og åbne indgangspartier.

Tagetageareal er arealet af tagetage, der er udnyttet eller kan udnyttes til beboelse eller erhverv.

Arealet måles i et vandret plan til ydersiden af de begrænsende vægge eller tagflader i en højde af 1,5 m over gulvplan.

Kælderareal er arealer, i den eller de etager, der ligger under stueetagen. Arealet måles til ydersiden af ydervægge.

Arealet omfatter ikke krybekældre o.lign.

Boligareal er den del af bygningens areal, der anvendes til beboelse.

Erhvervsareal er den del af bygningens areal, der anvendes til erhverv.

Andet areal er arealer i bygningen, som hverken benyttes til bolig eller erhverv. Det kan f.eks. være fællesarealer til barnevognsrum, vaskekælder o.lign., der ikke kan henføres til bygningens boligenheder, og som heller ikke naturligt registreres som erhvervsareal.

Desuden kan her registreres arealet af lukkede altaner og udestuer, der ikke opfylder byggelovgivningens krav til beboelse.

Udnyttet tagetageareal er den del af tagetagen, der er indrettet til beboelse eller erhverv.

Arealet måles i et vandret plan til ydersiden af de begrænsende vægge eller tagflader i en højde af 1,5 m over gulvplan, idet der dog fraregnes evt. skunkrum.

 

Geografi, miljø og energi

Geografi

Bydelsinddelingen

Indre By er inkl. Trekroner og Middelgrundsfortet, men ekskl. Christianshavns Kanal, Trangraven mv, Nyhavn, Børsgraven, Slotsholmskanalen og Frederiksholms Kanal. 

Amager Øst er inkl. Flakfortet samt indre vandarealer ved Amager Strandpark.

Læs mere om Københavns forskellige inddelinger her

Miljø

Affaldsmængder

Data for 2010 er baseret på kommunens oplysninger om mængden af husholdningsaffald i 2010, samt et skøn om, at mængden af erhvervsaffald og bygge- og anlægsaffald er de samme som i 2009. Miljøstyrelsens affaldssekretariat har fra 2010 varetaget indsamlingen af data for produktionen af affald, og Københavns Kommune forventer, at data for 2011 er tilgængelige i løbet af efteråret 2012

Kilde: Københavns Miljøregnskab

 

Energi

Energiforbrug i København

Data for elforbruget er leveret af DONG Energy. Det forventede årsforbrug af el er beregnet ud fra de seneste 12 måneders aflæsninger. Forbruget af fjernvarme stammer fra Københavns Energi.  Københavns Energi opgør årsforbruget som den mængde fjernvarme Københavns Energi har sendt ud det pågældende år. Der anvendes oplysninger fra måleraflæsninger fra det år, opgørelsen angår såvel som fra det foregående år. Forbrugsdata for bygas leveres også af Københavns Energi. Opgørelsesmetoden er den samme som for fjernvarme. Olieforbruget er estimeret, jævnfør Københavns Kommunes CO-2-regnskaber.

Energikilder til elforbruget i København

Produktionen af el baseres på mange forskellige typer af energikilder. Opgørelsen af den indbyrdes fordeling af brændsel til produktion af el, bygger på oplysninger fra Energinet.dk og Københavns Energi. Energikilder til københavnernes elforbrug stammer således fra Energinet.dk, hvor der er angivet en deklaration for el leveret til det danske net.

Kilde: Københavns Kommunes Miljøregnskab.

 

Indkomster og skatter

Indkomster

Statistikken omfatter personer, der har bopæl i København ved udgangen af kalenderåret og omfatter deres indkomstforhold i det forløbne år. Uden for inddeling er ikke medtaget særskilt, men indgår i kommunen i alt.

Grunddata for opgørelserne er kopi af Slutningsregisteret, der modtages årligt fra Skat og Kommunens befolkningsregister.

Der anvendes indkomstbegreberne; bruttoindkomst og skattepligtig indkomst.

Bruttoindkomst omfatter:

  • A-indkomst
  • Overskud/underskud af fast ejendom (ekskl. prioritetsrenteudgifter)
  • Overskud/underskud af selvstændig virksomhed (ekskl. erhvervsmæssige renteudgifter)
  • Renteindtægt
  • Anden B-indkomst
  • Aktieudbytte
  • Skattegodtgørelse
  • Udenlandsk indkomst
  • Indkomst og fradrag for medarbejdende ægtefælle

Beløbene indeholder ligningsmyndighedernes eventuelle ændringer.

Den skattepligtige indkomst er defineret af skattemyndighederne og fås som bruttoindkomsten fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, den særlige pensionsopsparing og ligningsmæssige fradrag (bortset fra ejendoms- og virksomhedsunderskud, som i forvejen er indregnet i bruttoindkomsten).

Familie- og husstands indkomsten fås som summen af de enkelte familie- husstandsmedlemmers indkomster.

Skattepligtige personer

Skattepligtige personer omfatter alle personer, som er fuldt skattepligtige i Danmark, og som er skatteansat for hele året; personer, som er indvandret, udvandret eller afgået ved døden i løbet af året, er således ikke medregnet.

I opgørelsen efter løn og alder er kun medtaget skattepligtige personer der ved årets udgang er 15 år og derover.

I husstandsopgørelsen medtages indkomsten for alle skattepligtige personer uanset alder.

Familier og husstande

Familie- og husstands indkomsten fås som summen af de enkelte familie- husstandsmedlemmers indkomster.

En familie består af en eller flere personer, der bor på samme adresse, og som er knyttet til hinanden ved bestemte relationer, der beskrives i det følgende.

Der er to hovedgrupper af familietyper:

  • Enlige
  • Parfamilier

Enlige omfatter voksne med eller uden hjemmeboende børn under 25 år, hvor den voksne ikke indgår i nogen parfamilie.

En parfamilie består af to voksne personer, der udgør et par, samt parrets eventuelle hjemmeboende børn under 25 år. Både fællesbørn og særbørn regnes med. Der er følgende fire typer af parfamilier:

  • Ægtepar, som omfatter familier bestående af en mand og en kvinde, der er gift med hinanden
  • Registreret partnerskab, som refererer til to personer af samme køn, der har indgået registreret partnerskab
  • Samlevende par, som betegner en mand og en kvinde, der uden at være gift med hinanden har fælles barn.
  • Samboende par, som defineres på følgende måde: Hvis et par hverken er gift med hinanden eller har fællesbørn, regnes de alligevel som en parfamilie, hvis de er af hvert sit køn, og har en aldersforskel på mindre end 15 år. Personer på ned til 16 år kan indgå i et samboende par. Det er en betingelse, at der ikke bor andre voksne eller ikke-hjemmeboende personer på 16 eller 17 år på adressen. Med til familien regnes eventuelle hjemmeboende særbørn under 25 år.

Familier uden mindst en voksen, der har været fuldt skattepligtig både ved starten og slutningen af året, medtages ikke i de offentliggjorte tabeller.

En husstand omfatter en eller flere personer, der bor på samme adresse. Alle personer på adressen regnes med til husstanden uanset familieforhold. En husstand består af en eller flere familier.