Kultur

Biblioteker

Biblioteksstatistikken viser nøgletal for aktiviteten på folkebiblioteker i Danmark. Heri indgår besøgende og aktive lånere på folkebiblioteker. Statistikken for folkebiblioteker er en ny statistik, som Danmarks Statistik offentliggør på kulturområdet. Dette sker som en del af overflytningen af kulturstatistikker fra Kulturministeriet til Danmarks Statistik. Totaltælling baseres på indberetninger fra folkebiblioteker på biblioteksniveau. Statistikken opgøres én gang årligt.

Kilde: Danmarks Statistik

Film og teatre

Biografer i Københavns Kommune

Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger samt forestillinger i forbindelse med filmfestivaler indgår ikke i statistikken.

Teatre i Region Hovedstaden

Statistikkens formål er at belyse aktiviteten ved de professionelle teatre. Statistikken belyser antallet af produktioner, opførelser og tilskuere ved de statsstøttede såvel som ikke-statsstøttede teatre. Populationen opdeles således i statsstøttede og ikke-statsstøttede professionelle teatre.  Statsstøttede teatre omfatter de teatre, der får støtte efter teaterloven. Oplysninger om, hvilke teatre, der i en sæson har modtaget støtte, meddeles Danmarks Statistik årligt af Kulturstyrelsen. Ikke-statsstøttede teatre omfatter de teatre, der ikke har modtaget støtte efter teaterloven, men som har modtaget støtte igennem den såkaldte refusionsordning. Kunstrådet afgør, om et teater opfylder betingelserne herfor. Populationen omfatter derudover andre ikke-statsstøttede professionelle teatre. 

Kilde: Danmarks Statistik

Kirker

Formålet med kirkestatistikken er at give en oversigt over befolkningens relation til Folkekirken. Statistikken bygger på udtræk fra CPR-registret og på Danmarks Statistiks personstatistiske database. Fra 2007 udarbejdes statistikken desuden på grundlag af oplysninger fra Kirkeministeriet om kirkelige handlinger. Registerstatistikken er grundlag for opgørelser over antal folkekirkemedlemmer samt ind- og udmeldelser.

Kilde: Danmarks Statistik

Museer mv.

Ved besøgende på museer forstås personer, som fysisk har besøgt museet. Museumsstatistikken omfatter alle statsanerkendte museer og statsejede museer. Derudover indeholder opgørelsen en række museer, der er ejet af en museumsforening eller i privateje.  Statistikken udarbejdes årligt.

Kilde: Danmarks Statistik

 

Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sociale forhold

Kontanthjælp mv. (økonomisk hjælp til forsørgelse) 2007-

Oplysninger om kontanthjælp stammer fra Københavns Kommunes Økonomi- og ressourcestyringssystem (KØR). Grupperinger, der vedrører tilbagebetalingen, er ikke medtaget i opgørelsen. Modtagere er medtaget i opgørelsen uanset beløbets størrelse. Befolkningsoplysningerne kommer fra kommunens personregister. I opgørelsen er kun medtaget personer, der ultimo året boede i København. Gifte omfatter civilstandskoderne gift og registreret partnerskab øvrige betragtes som enlige.

I hver af de 16 nedennævnte kategorier - herunder medregnet kontanthjælpsmodtagere i alt - optræder den enkelte person kun én gang uanset, hvor mange af de enkelte ydelser i kategorierne vedkommende har modtaget. Lovgivningen for de i nedenstående afsnit ikke-specificerede hjælpetyper fremgår af budget- og regnskabssystem for kommuner, der kan findes på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside.

Kontanthjælp omfatter:

Kontanthjælp til forsørgere og starthjælp til gifte og samlevende fyldt 25 år
(§ 25 stk. 1 nr. 1, § 25 stk. 2, § 25 stk. 5 og stk. 7, § 25 stk. 12 nr. 1 og stk. 13, § 25 a og § 26 stk. 5 i lov om aktiv socialpolitik).

Kontanthjælp til ikke-forsørgere og starthjælp til enlige fyldt 25 år
(§ 25 stk. 1 nr. 2, § 25 stk. 3, § 25 stk. 5 og stk. 7, § 25 stk. 12 nr. 2 og stk. 13, § 25 a og § 26 stk. 5 i lov om aktiv socialpolitik).

Kontant- og starthjælp til unge
(§ 25 stk. 1 nr. 3 og 4, § 25 stk. 4, § 25 stk. 12 nr. 3 og 4 og stk. 13, § 25 a og § 26 stk. 5 i lov om aktiv socialpolitik).

samt de ikke-specificerede hjælpetyper:

  • Hjælp til personer som er visiteret til fleksjob.
  • Hjælp til personer uden rettidigt tilbud efter reglerne i kapital 17 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
  • Hjælp til sygemeldte personer, hvor kommunen ikke har foretaget. sygeopfølgning efter § 12 b.
  • Løbende hjælp til visse persongrupper.
  • Særlig støtte.
  • Kontanthjælp til personer uden social pension og til asylansøgere.
  • Hjælp til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge med 100 pct. refusion.

Revalidering mv. omfatter:

Revalideringsydelse
(§ 52 i lov om aktiv socialpolitik).
Revalideringsydelse ved virksomheds praktik (Lov om aktiv socialpolitik § 52 og lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 45, stk. 2).

samt de ikke-specificerede hjælpetyper:

  • Merudgifter til bolig under revalidering og forrevalidering.
  • Tillægsydelser under revalidering. 
  • Tilskud til selvstændig virksomhed. 
  • Løntilskud i forbindelse med revalidenders ansættelse med løntilskud.

Aktiverede kontanthjælpsmodtagere omfatter:

Forsørgelse af personer under vejledning, opkvalificering og virksomhedspraktik(§§ 38 stk. 2 og 45 stk. 2 og 3 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats).

Særlig støtte til aktiverede kontanthjælpsmodtagere
(Lov om aktiv socialpolitik § 34 ).
Aktiveringsgodtgørelse(Lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 83).

samt de ikke-specificerede hjælpetyper:

  • Løntilskud til personer i tilbud.
  • Hjælp til opkvalificering, hjælpemidler og introduktion.
  • Kontanthjælp
  • og starthjælp under forrevalidering.

Introduktionsydelse

De ikke-specificerede hjælpetyper:

  • Ydelse til udlændinge
  • Hjælp i særlige tilfælde for udlændinge.

Ledighedsydelse

Ledighedsydelse mellem fleksjob(Lov om aktiv socialpolitik § 74 a, stk. 2-4).

Ledighedsydelse i visitationsperioden(Lov om aktiv socialpolitik § 74 a, stk. 1).

samt de ikke-specificerede hjælpetyper:

  • Ledighedsydelse efter ustøttet beskæftigelse.
  • Ledighedsydelse ikke refusionsberettiget.
  • Ledighedsydelse under ferie.
  • Særlig ydelse til personer uden ret til ledighedsydelse.
  • Ledighedsydelse under sygdom og barsel.
  • Ledighedsydelse til personer i aktivering (fra 2010).

Kolonnen "I alt" omfatter i modsætning til tidligere alle modtagere uanset alder.

Økonomisk hjælp til forsørgelse i København:
Summen " Økonomisk hjælp til forsørgelse i alt" er alle de personer, der har modtaget en ydelse.

Kontanthjælp mv. (hjælp efter lov om aktiv socialpolitik) 2002-2006

Oplysninger om kontanthjælp stammer fra Københavns Kommunes Økonomi- og ressourcestyringssystem (KØR). Grupperinger, der vedrører tilbagebetalingen, er ikke medtaget i opgørelsen. Modtagere er medtaget i opgørelsen uanset beløbets størrelse. Befolkningsoplysningerne kommer fra kommunens personregister. I opgørelsen er kun medtaget personer, der ultimo året boede i København. Gifte omfatter civilstandskoderne gift og registreret partnerskab øvrige betragtes som enlige.

I hver af de 22 nedennævnte kategorier - herunder medregnet kontanthjælpsmodtagere i alt - optræder den enkelte person kun én gang uanset, hvor mange af de enkelte ydelser i kategorierne vedkommende har modtaget. Lovgivningen for de i nedenstående afsnit ikke-specificerede hjælpetyper fremgår af Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Sociale forhold, Sundhed og retsvæsen 2006:14.

Hjælp til underhold mv. omfatter:

Hjælp til underhold, forsørgere
(§ 25 stk. 1 nr. 1, § 25 stk. 2, § 25 stk. 5 og stk. 7, § 25 stk. 12 nr. 1 og stk. 13, § 25 a og § 26 stk. 5 i lov om aktiv socialpolitik).

Hjælp til underhold, ikke-forsørgere
(§ 25 stk. 1 nr. 2, § 25 stk. 3, § 25 stk. 5 og stk. 7, § 25 stk. 12 nr. 2 og stk. 13, § 25 a og § 26 stk. 5 i lov om aktiv socialpolitik).

Hjælp til unge under 25 år
(§ 25 stk. 1 nr. 3 og 4, § 25 stk. 4, § 25 stk. 12 nr. 3 og 4 og stk. 13, § 25 a og § 26 stk. 5 i lov om aktiv socialpolitik).

Særlig støtte
(§ 34 i lov om aktiv socialpolitik).

samt de ikke-specificerede hjælpetyper:

  • Kontanthjælp til personer uden social pension og til asylansøgere.
  • Hjælp til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge med 100 pct. refusion.

Revalidering mv. omfatter:

Revalideringsydelse
(§ 52 i lov om aktiv socialpolitik).

Støtte til særlige udgifter og til merudgifter til bolig
(§ 64 i lov om aktiv socialpolitik og lov om aktiv beskæftigelsesindsats §§ 76, 78, 79, 80 og 82).

Hjælp under forrevalidering
(§§ 25, 25 a og 26 stk. 5 jfr. §§ 46 stk.1 3. pkt. og 47 stk.4 og 5 i lov om aktiv socialpolitik).

Løntilskud ved optræning eller uddannelse
(§ 9 stk. 2 i lov nr. 417 af 10. juni 2003)

samt de ikke-specificerede hjælpetyper:

  • Revalideringsydelse i forbindelse med virksomhedsrevalidering.
  • Løntilskud i forbindelse med virksomhedsrevalidering.
  • Tilskud til selvstændig virksomhed.
  • Hjælp til værktøj og redskaber.
  • Hjælp i øvrigt til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge med 100 pct. refusion.

Aktiverede kontanthjælpsmodtagere omfatter:

Aktiveringsgodtgørelse
(§ 83 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats).

Forsørgelse af personer under vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik
(§§ 38 stk. 2 og 45 stk. 2 og 3 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats).

Løntilskud til personer under aktivering
(§ 63 jfr. § 64 stk. 3 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats).

samt den ikke-specificerede hjælpetype:

  •  Særlig støtte til aktiverede.

Hjælp i særlige tilfælde omfatter:

Hjælp til sygebehandling, medicin mv.
(§ 82 i lov om aktiv socialpolitik).

Hjælp til enkeltudgifter og flytning
(§§ 81 og 85 i lov om aktiv socialpolitik).

Merudgiftsydelse til børn med nedsat funktionsevne
(§ 28 i lov om social service).

Tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne
(§ 29 i lov om social service).

samt de ikke-specificerede hjælpetyper:

  • Hjælp vedrørende samværsret
  • Hjælp til voksne med nedsat funktionsevne.
  • Hjælp i øvrigt til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge med 100 pct. refusion.
  • Efterlevelseshjælp.

Løntilskud i fleks- og skånejob
(§§ 74, 74a, 74b og 74f i Aktivloven).

Introduktionsydelse
(i henhold til kapitel 5 og 6 i Integrationsloven).

Kolonnen "I alt" omfatter i modsætning til tidligere alle modtagere uanset alder.

Kontanthjælpsmodtagere i København:
Summen "Kontanthjælpsmodtagere i alt" er alle de personer, der har været i berøring med kontanthjælp.

Pensioner

Tabellerne er udarbejdet på grundlag af det fælles kommunale system for sociale pensioner og Københavns Kommunes personregister. Opgørelsen omfatter personer, der boede i kommunen den 31. december og modtog pension den efterfølgende januar måned.

For at få tilkendt pension skal man opfylde nærmere angivne betingelser om dansk indfødsret og bopælstid.
 
Modtagere af førtidspension efter køn og alder

Førtidspension kan ydes til personer mellem 18 og 66 år, hvis erhvervsevne er varigt nedsat på grund af fysisk/psykisk invaliditet eller af sociale årsager. Med virkning fra 1. januar 2003 blev der indført en ny førtidspensionslovgivning.

Personer, der har fået tildelt en førtidspension før denne dato, er omfattet af den gamle ordning, hvor der er 4 pensionstyper: almindelig, forhøjet almindelig, mellemste og højeste førtidspension. De, der har fået tildelt førtidspension fra 1. januar 2003, er omfattet af den nye førtidspension, hvor der kun er én type førtidspension.
 
Modtagere af folkepension efter køn og alder

Folkepension kan ydes til alle, der er fyldt 67 år.
Personer, der fylder 60 år efter den 1.7.1999, kan få udbetalt folkepension fra det 65. år.

Indkomsterstattende ydelser (Statistikken er ophørt – sidste opgørelsesår er 2007)

Der vises antal helårsmodtagere af indkomsterstattende ydelser i opgørelsesåret og kilden er Danmarks Statistiks sammenhængende socialstatistik.

Den sammenhængende socialstatistik er en årlig opgørelse over personer, som har modtaget indkomsterstattende ydelser.
 
De indkomsterstattende ordninger har til formål at sikre opretholdelsen af personens/familiens økonomiske grundlag, når der indtræffer indkomstbortfald som følge af ledighed, sygdom, invaliditet og alderdom mv. Ordningerne vedrører en personkreds, som varigt eller midlertidigt er uden beskæftigelse. I princippet tilhører således alle ordninger, som sigter mod at udgøre det samlede økonomiske grundlag i mangel af indkomst, statistikkens område, hvorimod en række supplerende tilskudsordninger, som fx børnefamilieydelse og boligstøtte, falder udenfor.

Populationen er afgrænset til personer der ultimo året var 18 år og derover.

Definitioner

Dominerende ydelse

Da en person i løbet af et kalenderår kan modtage flere former for indkomsterstattende ydelser, anvendes begrebet dominerende ydelse for den ydelse inden for kalenderåret, der har været dominerende med hensyn til varighed.
 
Følgende ydelser indgår i statistikken:

Varige ydelser:

  • Folkepension (Fra 2005: 65 år+)
  • Førtidspension
  • Efterløn/overgangsydelse

Midlertidige ydelser: 

  • Arbejdsløshedsdagpenge 
  • Sygedagpenge 
  • Barselsdagpenge 
  • Kontanthjælp 
  • Revalidering 
  • Kommunal aktivering 
  • AF-aktivering 
  • Ledighedsydelse (2001- ) 
  • Orlovsydelser 

Generelt gælder, at der som indkomsterstattende ydelser kun henregnes ydelsesarter, der direkte udbetales til modtageren af ydelsen. Ydelser i form af løntilskud til arbejdsgiver i forbindelse med jobtræning indgår således ikke.

Nogle ydelser, som traditionelt henregnes til de indkomsterstattende ydelser, findes dog ikke (endnu) tilgængelige i form af grunddata på personniveau. Blandt de varige ydelser drejer det sig om aftalemæssige pensionsordninger på arbejdsmarkedet (via pensionskasser mv.), og blandt de midlertidige ydelser er det især dagpenge udbetalt af arbejdsgiveren i den såkaldte arbejdsgiverperiode. Opgørelserne omfatter heller ikke SU (Statens Uddannelsesstøtte), og tjenestemandspensioner.

Statistikken er således ikke fuldt dækkende, men de ydelser, som er med i den sammenhængende socialstatistik, udgør den helt overvejende del af samtlige udbetalte indkomsterstattende ydelser.
 
Helårsmodtagere

Helårsmodtagere er et volumenmål beregnet som modtagernes samlede varighed i dage i året divideret med 360.

F.eks. indgår en person, der har modtaget ydelser i 90 dage i antal helårsmodtagere med 90/360 = 0,25 helårsperson. En anden person har modtaget ydelser i 270 dage omregnes på tilsvarende vis til 0,75 helårsperson. Tilsammen udgør de 1 helårsperson nemlig 0,25 + 0,75.

Oprindelsesland

Vestlige lande omfatter indvandrere og efterkommere fra alle EU-lande pr. 1.5.2004, Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Fra 2005 er vestlige lande inkl. Rumænien og Bulgarien.

Ikke vestlige lande omfatter indvandrere og efterkommere fra alle øvrige lande.

Dagpasning

Oplysninger om dagpasning stammer fra Københavns Kommunes Institutionssystem og fra kommunens registrering af privatskoleelever. Befolkningsoplysningerne kommer fra kommunens personregister. I opgørelsen er kun medtaget børn og unge, der boede i København 1. januar. Opgørelsen omfatter også børn og unge i institutioner som ikke er beliggende i København og/eller ikke har driftsaftale med København.

Sundhed

Statistikken omfatter de sundhedsydelser, der afregnes gennem det fælleskommunale system. Det gælder fx konsultation hos alment praktiserende læge eller speciallæger, tandlægehjælp, behandling hos fysioterapeut eller kiropraktor. Statistikkens population er de personer, der i løbet af et kalenderår modtager ydelser fra det offentlige sygesikringssystem. Det er kun visse af sygesikringens ydelser, der indebærer kontakt mellem den sikrede og lægen. En kontakt er typisk et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation samt undersøgelser o.l., mens fx en laboratorieundersøgelser ikke er en kontakt.

Kilde: Danmarks Statistik

Retsvæsen

Kriminalstatistikken omfatter opgørelser over kriminelle forhold fra anmeldelse, via sigtelse til afgørelse samt anholdelse og fængslinger. Enheden i statistikken er det kriminelle forhold, her belyst i form af en anmeldelse og sigtelse. En anmeldelse er en lovovertrædelse, der anmeldes til eller på anden måde er kommet til politiets kendskab. Et anmeldt forhold betegnes som en anmeldelse med sigtelse, når politiet har rejst sigtelse i sagen, uanset det senere retslige udfald af denne sigtelse.

Kilde: Danmarks Statistik

 

Trafik

Bilstatistik

Bilbestanden omfatter her kun personbiler til privatbrug, dvs. ekskl. varebiler mv. I tallene indgår heller ikke de personer i København, som ifølge den skatterelaterede oplysningsseddel råder over fri bil betalt af arbejdsgiveren.

Tabellen er baseret på Danmarks Statistiks samkøring af deres bilregister (kilderegister: Centralregistret for Motorkøretøjer) med en række baggrundsoplysninger om befolkningen.

Data er opgjort pr. 1. januar.

Uddannelse

Uddannelsesforløb

Tallene er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik.

Tabellerne omfatter personer i alderen 16-66 år som var bosiddende i København på opgørelsestidspunktet.
Alle 16-66 årige er placeret efter deres højeste fuldførte uddannelse (den længst normerede), uanset om de i øvrigt er i gang med en uddannelse.

Befolkningen er opgjort pr. 1. januar, mens uddannelsesmæssig status er pr. 1. oktober året før.

Højeste fuldførte uddannelse er opdelt i følgende niveauer:

Ikke erhvervskompetencegivende:

Grundskole mv. omfatter personer, der har afsluttet folkeskolens 7.-10. klasse samt personer, der alene har gennemført en specialarbejderuddannelse. Desuden indgår personer med uoplyst uddannelsesbaggrund. Det er især blandt ældre og personer med en udenlandsk uddannelse, at der kun foreligger en sporadisk registrering af uddannelse.

Almen gymnasial uddannelse (10-12 udd. år) udgøres af uddannelserne i gymnasieskolerne, hf og studenterkurser.

Erhvervsgymnasial uddannelse (10-12 udd. år) omfatter uddannelserne højere handelseksamen (HHX) og højere teknisk eksamen (HTX) samt adgangseksamen ingeniøruddannelserne.

Erhvervskompetencegivende:

Erhvervsfaglig uddannelse (10-12 udd. år) omfatter alle, der har afsluttet en Efg uddannelse, lærlingeuddannelse og tilsvarende.

Kort videregående uddannelse (13-14 udd. år) udgøres af uddannelser som fx akademiøkonom, datamatiker og laborant.

Mellemlang videregående uddannelse (15-16 udd. år) omfatter typisk folkeskolelærere, sygeplejersker, pædagoger, journalister, bibliotekarer, socialrådgivere.

Bachelor (15-16 udd. år) udgøres eksempelvis af erhvervssproglige uddannelser og HA'ere.

Lang videregående uddannelse (17-18 udd. år) omfatter kandidatuddannelser fra universiteter eller andre højere læreranstalter fx cand.polit., ingeniør, tandlæge mv.

Herkomst

Indvandrere er personer født i udlandet, hvis forældre begge er udenlandske statsborgere eller født i udlandet.

Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, som begge er indvandrere eller efterkommere, som har beholdt udenlandsk statsborgerskab.

Hvis forældrenes statsborgerskab/fødested er ukendt, betragtes udenlandske statsborgere født i udlandet som indvandrere og udenlandske statsborgere født i Danmark som efterkommere.

Usikkerhedskilder

Vedrørende oplysningerne om befolkningens uddannelse, ligger de vigtigste usikkerhedskilder i de uddannelsesforhold som ikke registreres. Det kan være uddannelser, som er erhvervet uden for Danmark, der ikke registreres i statistikregistrene.

 

Elever i grundskolen

Elevregistret er et forløbsregister som opdateres årligt. Det seneste år betragtes som foreløbigt og vil blive erstattet af opdaterede tal det efterfølgende år. Særlige forhold har den seneste år påvirket uddannelsesstatistikken - se information hos Danmarks Statistik: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280.

Grundskolen består af 0.-10. klasse. Foregår som regel i folkeskole, private skoler og på efterskoler, men kan også følges som voksenundervisning på VUC centre.

Kilde: Danmarks Statistik

 

Valg

Borgerrepræsentationsvalg

Der afholdes valg til Borgerrepræsentationen den 3. tirsdag i november hvert 4. år - senest den 19. november 2013. 

Borgerrepræsentationen vælger en valgbestyrelse senest tirsdagen 8 uger før valgdagen.

Valgbestyrelsen varetager følgende opgaver:

  • Modtager og godkender kandidatlister samt anmeldelser om listeforbund og valgforbund,
  • Tilvejebringer stemmesedler mv.
  • Står for opgørelsen af valget.

Valgbestyrelsen står for både Borgerrepræsentationsvalg og regionsrådsvalg.

Folketingsvalg

I Danmark skal der afholdes valg til Folketinget mindst én gang hver fjerde år. Statsministeren udskriver valget.

Økonomi- og Indenrigsministeriet varetager opgaver vedrørende folketingsvalg.

Regionsrådsvalg

Samtidig med valg til kommunalbestyrelserne skal der også vælges medlemmer til regionsrådene. Det blev første gang gjort ved valget i 2005 i forbindelse med strukturreformen / kommunalreformen.

Regionerne styres af regionsrådene. Der er 5 regioner i Danmark: Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden.

Der skal vælges 41 medlemmer til regionsrådene i de fem regioner.

Regionerne tager sig af de opgaver, som den enkelte kommune er for lille til at klare. Den største opgave vedrører sundhed og sygehuse, men regionerne har også ansvaret for offentligt transport, sygesikring og tilbud til socialt udsatte.

Europa-Parlamentsvalg

Der foretages valg til Europa-Parlamentet hvert 5. år - senest 7. juni 2009.

Økonomi- og Indenrigsministeriet varetager opgaver vedrørende valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet.

Folkeafstemninger

Ved folkeafstemninger stemmes om en bestemt sag. Senest stemtes om tronfølgeloven.

Økonomi- og Indenrigsministeriet varetager opgaver vedrørende folkeafstemninger.