Dansk- og historielærer til mellemtrin på Christianshavns Skole

Vi søger en engageret og energisk lærer med et godt humør og en stærk passion for børn og læring.
 
Stillingen indeholder
  • 5. klasse i dansk, historie, kristendom.
  • 6. klasse i historie, kristendom og idræt.
Christianshavns Skole er en 3/4-sporet skole fra børnehaveklasse til 9. klasse. Vi har i dette skoleår ca. 780 elever og 65 medarbejdere.  
 
Skolen er en udviklingsorienteret skole med et aktivt lærerkollegium og et positivt forældresamarbejde. Vi arbejder professionelt med læring og trivsel og med børns rettigheder som centralt tema.
 
Vi forventer, at vores kommende kollegaer har viden om synlig læring og kan se det meningsfulde i at arbejde med tydelige elevhenvendte mål og feedback. Vi opbygger stærke årgangsfællesskaber via et tæt fagligt teamsamarbejde og forventer, at du har stærke samarbejdskompetencer.
 
Bevægelse forventes ligeledes at være en integreret del af børnenes læringsrum, derfor er erfaring med eller viden om bevægelse i undervisningen en fordel.
 
Vi har mange bolde i luften og forventer, at vores nye kollega bidrager til at lande disse på en måde, som skaber tryghed hos børn og forældre.
 
Stillingen er omfattet af ”Overenskomsten for lærere m.fl. i folkeskolen og i Københavns Kommune” og ”Arbejdstidsaftalen for lærere i den primærkommunale folkeskole og i Københavns Kommune”.  Stillingen er ledig fra den 1. september 2017.
 
Københavns Kommune har en ligestillingspolitik, der skal sikre, at arbejdspladserne afspejler befolkningssammensætningen i kommunen, samt at ligestilling mellem kvinder og mænd fremmes.
 
Mere information
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til pædagogisk leder Christa Elkjær Dvinge på 2023 8318 eller skoleleder Anni Green Sandhagen på 3264 1603 og på skolens hjemmeside www.chr.kk.dk.
 
Søg stillingen via nedenstående link senest torsdag den 17. august 2017.
Vi forventer at afholde samtaler den 22. august.

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.