Chauffør til skilteopsætning

Center for Bydækkende Drift, der er en del af Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, søger en fastansat chauffør til opsætning af midlertidige skilte i vores slamsugerteam i kørselsafdelingen.   
  
Om jobbet   
Center for Bydækkende Drift løser arbejdsopgaver i Københavns Kommune som fx:     
  • Opsætning og nedtagning af skilte som fx P-skilte og infotavler i byen
  • Klassisk containerkørsel   
  • Entreprenørkørsel med Kran/Grab   
  • Brøndsugning (sugning og vedligehold af 50.000 rendestensbrønde i Københavns Kommune)   
  • Vanding af gadetræer   
  • Vintertjeneste.   
  Og meget meget mere……   
  
Din primære opgave vil være opstilling og nedtagning af midlertidige parkering forbudt-skilte i byen. Disse skilte sikrer at rendestensbrøndene er tilgængelige, når vi skal rense dem.   
  
Du vil indgå i et team på 6-9 personer og en driftskoordinator om denne opgave.   
  
Når der ikke er behov for skilteopsætning, skal du løse øvrige transport- og forefaldende opgaver i afdelingen.   
  
Da vi tilstræber at tilrettelægge arbejdet hvor det giver mest mening, for driften af en storby, vil natarbejde også forekomme.   
  
Om dig   
Du skal være mødestabil, kunne kommunikere åbent omkring dit arbejde og da der i løbet af en arbejdsdag skal opstilles mange skilte med tilhørende fødder, er det vigtigt at du har en god fysik.   
  
Vi foretrækker at du er faglært chauffør, hvis ikke vil du blive vurderet ud fra din erfaring og hvilke førerbeviser/certifikater du har og erfaringen med dette.   
  
Hvis ikke du er faglært, er det en forudsætning at du er villig at efteruddanne dig til dette.   
  
For at søge jobbet skal du have stort kørekort.   
  
Vi tilbyder   
En god arbejdsplads hvor vi kommer hinanden ved. Opgaverne løses primært i Københavns Kommune med mødested på materielgården i Valby, fra jul på Kraftværksvej, Amager.   
 
Kommunen er en arbejdsplads med omkring 50.000 kollegaer, med alle de muligheder dette giver for kontakt og karriereudvikling.   
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.   
  
Yderligere oplysninger   
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 34 og 35.   
 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Torbjörn Häggquist på 4049 9448, og efter den 30. juli Kurt Christiansen på 2715 9150   
  
Søg stillingen via nedenstående link senest søndag den 20. august 2017.   
 

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.