18. Forslag til Kommuneplan 2015 "Den sammenhængende by" med hvidbog for intern høring (2015-0099183)

Med Kommuneplanstrategi 2015 - Den sammenhængende by vedtager Borgerrepræsentationen en vision og de overordnede mål for byudviklingen i København og samtidig retning og indsatser for kommuneplan 2015.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,   

  1. at hvidbogen for den interne høring (bilag 4) godkendes,
  2. at forslaget til kommuneplan med tilhørende miljøvurdering (bilag 1, 2 og 3) godkendes med henblik på offentliggørelse i 8 uger, 
  3. at besvarelsen (bilag 3) af Borgerrepræsentationens bestilling af en beskrivelse af, hvordan en opfyldelse af Københavns vedtagne mål for CO2-neutralitet, boliger til alle befolkningsgrupper og den grønne udvikling af byen vil kræve aktive valg og dermed stiller byen og bystyret overfor udfordringer, der skal løses i planperioden, tages til efterretning.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

København vokser og det forventes, at der i 2027 vil være 100.000 flere københavnere. Dette kræver en række tiltag, hvor kommuneplanen udgør den overordnede plan for byens udvikling.

Forslaget til kommuneplan har nu været i intern høring i fagudvalgene, lokaludvalgene og Handicaprådet, Udsatterådet og Ældrerådet.

Løsning

Indholdet af kommuneplanforslaget

Kommuneplanforslaget udfolder den vedtagne kommuneplanstrategis vision om, at København skal danne rammen om det gode liv på et bæredygtigt grundlag.

Den interne høring har vist, at der er stor opbakning til kommuneplanforslagets fokus på den sammenhængende by. Der er også tilfredshed med, at de københavnske planprincipper fortsættes. Forslaget til Kommuneplan 2015 fokuserer på sammenhængen i byen og samspillet mellem byudviklingen i den eksisterende by og de nye byudviklingsområder

Kommuneplanforslaget håndterer tre centrale udfordringer som hænger sammen med befolkningsvæksten, nemlig hvordan vi sikrer:

-          At der er et tilstrækkeligt og varieret boligudbud.

-          At de kommunale services kan følge med udviklingen.

-          At byen vedbliver at være en grøn og imødekommende by.

Boliger

Kommuneplanforslaget har som målsætning, at sikre muligheden for opførelse af 45.000 boliger (heraf 6.000 ungdomsboliger) og en fordeling med 20% almene boliger i byen.

Kommuneplanforslaget indeholder konkrete rammeændringer, som muliggør op mod 4.000 nye boliger. De væsentligste konkrete rammeændringer, som giver mulighed for flere boliger, heraf ca. 430 ungdomsboliger, er omtalt i bilag 5 og vedrører blandt andet:

Stockholmsgade 59 – 61, Hotel Østerport, Lersø Park Allé, Klosteret ved Strandvejen, Bomhusvej, Sølund, Nuuks Plads, Enghave Station, Postterminalen, Kødbyen, Torveporten, Ålekistevej, Sundbyøster Plads, Sadolingrunden og Urbanplanen.

Kommunale services

Som noget nyt i forhold til tidligere kommuneplaner indeholder kommuneplanforslaget kort over 8 udviklingsområder, med en principiel angivelse af arealkrævende investeringsbehov i områderne. På kortene er medtaget skoler, parker, idrætsfaciliteter m.v. for at sikre sammenhængen mellem planlægning og budgetprocesser.

Udviklingsområderne er:

Nordhavn, Sydhavn, Nordøstamager, Carlsberg, Valby Syd, Copenhagen Science City, Tingbjerg-Husum og Ørestad.

Grøn udvikling af byen

Udviklingen i byens rekreative grønne arealer skal ses i sammenhæng med den befolkningsmæssige udvikling. Det er ligeledes målsætninger, at der skal være let adgang til byens grønne og blå rekreative områder, at bevare og udvikle byens grønne områder med høj kvalitet og gode rekreative muligheder og at naturområdernes biodiversitet kan give københavnerne værdifulde oplevelser.

Den interne høring og ændringer i kommuneplanforslaget som følge af høringen

Økonomiudvalget sendte kommuneplanforslaget i intern høring den 17. marts 2015.

Generelt er der stor tilfredshed med kommuneplanforslagets fokus på en socialt, økonomisk og miljømæssigt sammenhængende by og den bredt favnende tilgang til byens udvikling, som kæder udviklingen i hele byen sammen. Men nogle giver udtryk for en vis bekymring for, hvordan byen skal udvikles til at rumme den forventede befolkning på cirka 680.000 i 2027.

Samtlige ændringsforslag er refereret og besvaret i hvidbogen (bilag 4). I det følgende vil nogle centrale temaer blive gennemgået. Det er i hvidbogen markeret, hvor høringssvar har medført et forslag til ændring i kommuneplanforslaget.

En tæt by

Der er opbakning til København som en forholdsvis tæt by og anvendelsen af princippet om stationsnærhed, som grundlag for ny skinnebåren infrastruktur og bæredygtig kollektiv transport og adfærd i byen. Der er dog nogle lokaludvalg, som ønsker at anvendelsen af princippet bliver indsnævret. Ligeledes er der en vis bekymring for, om de kommunale services kan følge med udviklingen i befolkningen. Endelig gør flere opmærksom på den øgede brug af grønne rekreative arealer og ønsker ikke flere beboere i den pågældende bydel.

Stationsnærhedsprincippet er fastlagt i statslige regler og anvendes i overensstemmelse hermed. Konkrete forslag om fortætning vurderes under hensyntagen til, hvor i byen nybyggeri foreslås, i hvilken afstand til en station området ligger, hvordan den omgivende eksisterende bystruktur er, m.v. Princippet tilpasses således allerede den lokale kontekst.

Der er udlagt arealer til byudvikling, som sikrer mulighed for 45.000 boliger for at rumme den forventede befolkningsvækst og derudover arealer til erhvervsbyggeri for at sikre plads til en stigning i antallet af arbejdspladser i byen. Samtidig er omfanget af arealer til ny byudvikling afbalanceret, så der sikres en sammenhængende byudvikling med tilhørende kommunale services. De overordnede principper for byudviklingen foreslås derfor ikke ændret, men det foreslås, at der frem mod den næste kommuneplan ses på udnyttelsen af arealerne i de stationsnære områder.

Selve byudviklingen med omdannelse af tidligere industri- og havnearealer til blandet by med krav til friarealer sikrer i sig selv, at byen udvikler sig med nye grønne byrum og opholdsarealer. Med hensyn til brugen af grønne rekreative områder og kommunale kultur og fritidstilbud, er der som noget nyt medtaget 8 kort, som sætter fokus på sammenhæng mellem budget og planlægning, herunder behovet for grønne områder. 

Trafik og parkering.

Flere lokaludvalg mener, at trafikmålet bør revideres, idet andelen for cykler har nået kommuneplanens mål om minimum 1/3, da cykler nu udgør 34 %. Derimod er biltrafikken endnu ikke bragt ned under det gældende maksimum på 1/3. Derfor foreslås det, at trafikmålet fastholdes overordnet set, men at der efter Teknik- og Miljøudvalgets forslag frem mod næste kommuneplan undersøges, om øget fodgængertrafik kan udgøre et supplerende mål til den overordnede målsætning.

Områder til blandet bolig og erhverv (i tætbyen og byudviklingsområder) får samme faste bilparkeringsnorm som områder til serviceerhverv, men med mulighed for at maksimere/minimere, hvis en konkret vurdering påviser et andet behov. Nogle lokaludvalg er bekymrede for, om det vil føre til forøget biltrafik. Flere københavnere vil i sig selv medføre flere biler i byen på grund af bilejerskabet, men det har vist sig, at der de senere år har været en faldende biltrafik i byen trods befolkningstilvæksten. København har forholdsvis stramme parkeringsnormer sammenlignet med andre kommuner, men samtidig skal byen kunne fungere for folk, som er afhængige af bil i hverdagen. Den nye P-norm for biler foreslås derfor ikke ændret i forslaget, hvorimod normen for cykelparkering ved boliger foreslås ændret fra 2,5 til 3,0 pladser pr. 100 m2 for at understøtte en bæredygtig udvikling i trafikken i København.

Friarealer i B3-rammen.

Flere lokaludvalg og Teknik- og Miljøudvalget udtaler sig imod ændringen af friarealkravet i boligrammen, B3, fra 60% til 50% Det nuværende friarealkrav på 60 % medfører, at man ikke kan bygge rækkehuse op til den bebyggelsesprocent, som gælder for rammen (110 %). Derved stiger arealforbruget for den enkelte bolig og byens arealressourcer udnyttes ikke godt nok. I praksis er der i konkrete sager sket nedsættelse af friarealkravet (ved behandling af plansagerne) eller anvendt en B4-ramme med endnu højere bebyggelsesprocent for at anvende denne rammes lavere friarealkrav (50 %). Forslaget om at nedsætte friarealkravet vil afspejle de faktiske forhold i mange eksisterende rækkehuse og lette muligheden for at bygge nye, mens den ikke vil øge tætheden i andre bebyggelser (punkthuse, etc.), da bebyggelsesprocenten ikke øges. Ændringen foreslås derfor fastholdt. 

Ældre.

Sundheds- og Omsorgsudvalget og Ældrerådet gør opmærksom på, at der indenfor den 12-årige planperiode kan forventes et stigende antal ældre, efter at antallet af ældre er faldet i en årrække.

Økonomiforvaltningen foreslår, at behovet for at sikre boliger til det stigende antal ældre inden for planperioden medtages i kommuneplanforslaget, men at der ikke laves arealudpegninger, da plejeboligbehovet løses inden for aftalerne omkring almene boliger.

Øvrige ændringer.

Teknik- og Miljøudvalget gør opmærksom på, at deponeringskapaciteten for jord vil komme under pres i København i planperioden. Derfor er der indskrevet, at der forud for næste kommuneplanrevision i 2019 vil blive sat et arbejde i gang med at evaluere mulighederne for deponi fremadrettet.

Handicaprådet foreslår, blandt andre, at behovet for tilgængelighed fremgår mere tydeligt af kommuneplanforslaget, hvorfor der foreslås tilføjet et nyt afsnit om den fysiske tilgængelighed i byen.

For at sikre, at målet om 20 % almene boliger forvaltes ud fra nettoudviklingen i boligforsyningen har Sundheds- og Omsorgsudvalget foreslået, at det medtages i forslaget, at almene plejeboliger kun tæller med i opgørelsen i det omfang der er tale om yderligere nye plejeboliger og ikke nye plejeboliger, som blot erstatter nedlagte ikke-almene plejeboliger. Økonomiforvaltningen har således præciseret dette i kommuneplanforslaget.

For at understrege udviklingspotentialet i løsningerne af udfordringerne med klimaforandringerne, er der efter høringen indskrevet en målsætning om at understøtte en grøn omstilling og gennem samarbejde med private at udnytte mulighederne for bæredygtige fremtidssikrede løsninger.

Der er ikke ændret i omfanget af udlagt detailhandel, men en konkret mulighed for en IKEA ved Dybbølsbro Station er indføjet i høringsperioden.

For at understrege betydningen af privat iværksætteri, er der tilføjet en beskrivelse af Københavns Erhvervshus’ rolle overfor byens virksomheder, på foranledning af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

Økonomi

Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser af denne indstilling.

Videre proces

Efter Borgerrepræsentationen godkendelse af forslaget til Kommuneplan 2015 sendes kommuneplanforslaget i 8 ugers offentlig høring fra den 21. august til 16. oktober. I løbet af den offentlige høringsperiode afholder Økonomiforvaltningen i samarbejde med eksterne interessenter offentlige arrangementer om kommuneplanforslaget. Herefter udarbejder Økonomiforvaltningen hvidbog med resume af bemærkninger fra offentligheden. Hvidbogen fremlægges sammen med kommuneplanen for Borgerrepræsentationen til endelig godkendelse inden udgangen af 2015.

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,  

1. at hvidbogen for den interne høring (bilag 4) godkendes,

2. at forslaget til kommuneplan med tilhørende miljøvurdering (bilag 1, 2 og 3) godkendes med henblik på offentliggørelse i 8 uger,

3. at besvarelsen (bilag 3) af Borgerrepræsentationens bestilling af en beskrivelse af, hvordan en opfyldelse af Københavns vedtagne mål for CO2-neutralitet, boliger til alle befolkningsgrupper og den grønne udvikling af byen vil kræve aktive valg og dermed stiller byen og bystyret overfor udfordringer, der skal løses i planperioden, tages til efterretning.



Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. juni 2015

SF fremsatte følgende ændringsforslag:

ÆF1:

”At trafikmålsætningen i kommuneplanen ændres til en målsætning om minimum 75 pct. grøn trafik (cykler, kollektiv trafik og gang) og max 25 pct. biler.”

 


Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag:

ÆF2:

”At kravet til cykelparkeringspladser øges, så der skal etableres fem cykelparkeringspladser pr 100 m2 bolig.”

ÆF3:

”At kravet til bilparkeringspladser fastsættes til en plads pr 100 m2 bolig i nybyggeri.”

 


Det af SF fremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev forkastet med 10 stemmer mod 3. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Ø og F.

Imod stemte: A, B, V, O, C og I.

 


Det af Det Konservative Folkeparti fremsatte ændringsforslag (ÆF2) blev forkastet med 9 stemmer mod 4. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: V, O, C og I.

Imod stemte: A, Ø, B og F.

 


Det af Det Konservative Folkeparti fremsatte ændringsforslag (ÆF3) blev forkastet med 9 stemmer mod 4. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: V, O, C og I.

Imod stemte: A, Ø, B og F.

 


Indstillingen blev herefter anbefalet over for Borgerrepræsentationen med 10 stemmer mod 0. 3 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Ø, B, F og O.

Imod stemte: -

Undlod at stemme: V, C og I.

 


Socialdemokraterne afgav følgende protokolbemærkning til det af SF fremsatte ændringsforslag (ÆF1):

”Socialdemokraterne kan ikke støtte ændringsforslaget på det foreliggende grundlag, da der ikke er fuld oversigt over konsekvenserne. Socialdemokraterne forbeholder sig ret til at tage spørgsmålet op til fornyet overvejelse frem mod kommuneplanens endelige vedtagelse efter endt høring.”

Radikale Venstre og Dansk Folkeparti tilsluttede sig protokolbemærkningen.

 


Socialdemokraterne afgav følgende protokolbemærkning til det af Det Konservative Folkepartis fremsatte ændringsforslag (ÆF2):

”Socialdemokraterne kan ikke støtte ændringsforslaget på det foreliggende grundlag, da der ikke er fuld oversigt over konsekvenserne. Socialdemokraterne forbeholder sig ret til at tage spørgsmålet op til fornyet overvejelse frem mod kommuneplanens endelige vedtagelse efter endt høring.”

Radikale Venstre, SF og Dansk Folkeparti tilsluttede sig protokolbemærkningen.

 


Socialdemokraterne afgav følgende protokolbemærkning til det af Det Konservative Folkepartis fremsatte ændringsforslag (ÆF3):

”Socialdemokraterne kan ikke støtte ændringsforslaget på det foreliggende grundlag, da der ikke er fuld oversigt over konsekvenserne. Socialdemokraterne forbeholder sig ret til at tage spørgsmålet op til fornyet overvejelse frem mod kommuneplanens endelige vedtagelse efter endt høring.”

Radikale Venstre og Dansk Folkeparti tilsluttede sig protokolbemærkningen.

 


Enhedslisten og SF afgav følgende protokolbemærkning:

”Enhedslisten og SF mener, at kommuneplanen skal tilrettes, som følger:

- At Økonomiforvaltningen frem mod den endelige behandling af kommuneplanen kommer med forslag til, hvordan man (bredt set og) specifikt i forbindelse med kommuneplanen sikrer, at mængden og kvaliteten i den bynære natur øges i takt med befolkningsvæksten. Forslaget skal (med henblik på at indfri denne ambition) analysere behovet for reservation af arealer til store og mellemstore grønne områder.

- At målsætningen om andelen af almene boliger på 20 pct. forøges med nettotilvæksten af almene plejeboliger og almene boliger i regi af Socialforvaltningens botilbud.

Vi vil frem til behandlingen i Borgerrepræsentationen den 17. juni 2015 udarbejde konkrete ændringsforslag på disse to punkter.”

 


Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Forslaget til kommuneplan er for uambitiøst. Der bør sættes mere målrettet og konsekvent ind på bedre fremkommelighed og bedre parkeringsforhold. Der bør også i kommuneplanen sikres bedre plads til ny infrastruktur i takt med, at befolkningstallet stiger, så vi kan opnå en bedre fremkommelighed, fx bør der reserveres plads til en havnetunnel med tilslutningsanlæg samt mere metro. Endelig deler vi ikke målsætningen om 20 procent almene boliger.

Det er alt for uambitiøst, at der kun er et mål om 2.000 ekstra private arbejdspladser om året, når befolkningstallet stiger med 10.000 om året.”

Venstre og Liberal Alliance tilsluttede sig protokolbemærkningen.

 


Enhedslisten og SF afgav følgende protokolbemærkning:

”Enhedslisten og SF mener, at kommuneplanen skal tilrettes som følger:

Vi finder, at friarealkravet i B3-, C1- og S1-områder bør fastholdes på 60 %.

Alternativt, at en friarealprocent på 60 i B3-områderne fastholdes som udgangspunkt, men at den kan nedsættes til 50 % efter konkret vurdering i lokalplanerne i de tilfælde, hvor rækkehusene ligger ud til grønne arealer m.v.

Det er vores opfattelse, at kommuneplanforslaget sender et stærkt signal om at udvikle København som en tæt og grøn by. Byens friarealer kommer under et stigende pres som følge af befolkningsudviklingen, og det er derfor vigtigt, at Borgerrepræsentationen holder fokus på at sikre og udvikle byens grønne arealer i revisionen af kommuneplanen. Derfor vil en nedsættelse af friarealkravet ved 2-etagers rækkehuse være et uheldigt signal og bidrage til at sætte en lavere standard for kvaliteten af de bolignære friarealer i nybyggeri.

Et alternativt forslag kunne være at tage særskilt stilling i hvert B-område, hvor man efter en konkret vurdering tager stilling til, om der vil være grundlag for at nedsætte friarealprocenten ved 2-etagers rækkehuse (f.eks. hvor rækkehusene vil ligge ud til grønne arealer m.v.). Det kan ske i form at stjernemærkninger i kommuneplanens rammedel og har den fordel, at der ikke gives en generel nedsættelse af friarealprocenten.

Vi mener, at kommuneplanens mulighed for at bruge tomme bygninger, ubebyggede arealer og vandarealer til midlertidige formål skal udvides, så den omfatter alle områder af byen - og ikke, som foreslået i kommuneplanforslaget, kun i perspektivområder og områder, som kommer i spil i byens omdannelse i planperiodens 2. halvdel (efter 2012).

Det er vores opfattelse, at hovedstrukturens afsnit om ”Kvalitet i bylivet, afsnit 2” om ”Et attraktivt hverdagsliv for Københavnerne” bør suppleres med et afsnit om øget tilgængelighed for ældre og handicappede, idet kommuneplanens hovedstruktur fokuserer på at udvikle København som en god ramme om københavnernes hverdagsliv og en by med livskvalitet. Det er imidlertid svært at finde noget om ældre og handicappedes behov for tilgængelighed i teksten. Tilgængelighed er en afgørende forudsætning for at udvikle rammer for disse gruppers deltagelse i byens hverdagsliv og udvikling af fællesskaber.

Vi mener endvidere, at hovedstrukturens afsnit om en ”Grøn boligby, afsnit 2” om ”En tæt og bæredygtig by omkring stationer” under sidste afsnit om ”Mindre biltrafik og mere cykling og kollektiv transport” side 16 bør tilføjes følgende hensigtserklæring:

”I forbindelse med de kommende års planlægning af busruter i København skal der sættes fokus på tilgængelighed til offentlige funktioner, særligt sundhedshuse og hospitaler.”

Vi mener, at der bør fastsættes en ny parkeringsnorm for ladcykler i erhvervsområder på 1 pr. 250 m2.

Det er også vores opfattelse, at de steder, hvor kommuneplanens parkeringsnorm nævner en parkeringsnorm i stationsnære områder på "1:200" bør ordlyden ændres til "op til 1:250."

Vi finder tillige, at cykelparkeringsnormen for arbejdspladser generelt bør ændres fra 2,5 til 4 pr. 100 m2.”

 


Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Radikale Venstre ønsker, at der på side 12 i hovedstrukturen for Kommuneplan 2015 under ”Boliger nok til alle dæmper prisstigninger” i afsnittet ”Matche boligudbud og boligefterspørgsel” sker en tilføjelse til sætningen: ”Derfor skal boligudbuddet i København matche efterspørgslen”, så den lyder: ”Derfor skal boligudbuddet i København matche efterspørgslen, og der skal skabes gunstigere vilkår for flere ejerlejligheder i byen for at undgå, at stigende ejendomspriser fører til en ny boligboble.”.

Radikale Venstre ønsker, at der på side 17 i hovedstrukturen for Kommuneplan 2015 i under ”Tæt og bæredygtig by omkring stationerne” i afsnittet ”Mindre biltrafik og mere cykling og kollektiv transport” sker en tilføjelse, der lyder: ”Vi vil også sikre, at der udarbejdes beslutningsgrundlag for en forlængelse af metroen til Brønshøj.”.

Radikale Venstre ønsker, at der på side 47 i hovedstrukturen for Kommuneplan 2015 under ”Attraktivt hverdagsliv for københavnere” i slutningen af afsnittet ”Sikring af en grøn og blå by også i fremtiden” tilføjes følgende formulering: ”Strandboulevarden skal desuden omdannes til en grøn parkgade.”.

Radikale Venstre ønsker, at der på side 25 i hovedstrukturen under ”Udvikling af den eksisterende by” tilføjes følgende formulering: ”Som et led i udviklingen af den eksisterende by udarbejdes en plan for overdækningen af og bebyggelse på banegraven mellem Hovedbanegården, Vesterbro og Østerport.”.

Radikale Venstre ønsker, at der på side 25 i hovedstrukturen under ”Attraktivt handelsliv” i afsnittet ”Et stærkt butiksliv og styrkelse af handelsgaderne” tilføjes følgende sætning: ”Der skal derfor udarbejdes en samlet udviklingsplan for henholdsvis Strøget, Nørrebrogade og Østerbrogade. Dette skal sikre attraktive handelsgader med hver sin særlige identitet.’’.

I forhold til bestemmelserne for boligstørrelser ønsker Radikale Venstre, at nye boliger i eksisterende byområder og nye byudviklingsområder skal være mindst 100 m2 i gennemsnit.”

 

Venstre tilsluttede sig Radikale Venstres protokolbemærkning.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 17. juni 2015

Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1):

”At kravet til cykelparkeringspladser øges, så der skal etableres fem cykelparkeringspladser pr 100 m2 bolig.”

 

Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF2):

”At kravet til bilparkeringspladser fastsættes til 1 plads pr 100 m2 bolig i nybyggeri.”

 

Socialdemokraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre og SF fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF3):

”At teksten side 11 og 16 ændres, således at målet for trafikvæksten, i stedet for at blive fastholdt, hæves fra at være 2/3 til at være 75 % af væksten skal være grøn.”

 

Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF4):

”At der på side 16 tilføjes følgende hensigtserklæring: ”I forbindelse med de kommende års planlægning af busruter i København skal der sættes fokus på tilgængelighed til offentlige funktioner, særligt sundhedshuse og hospitaler”.”

 

Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF5):

”At der bør indføres en norm for ladcykler ved arbejdspladser ved, at  kommuneplanens rammers generelle bestemmelser om cykelparkering tilføjes ”ved arbejdspladser”, så de fremover lyder: ”I tilknytning til boliger, arbejdspladser og butikker skal der være parkeringsmulighed for pladskrævende cykler (2 pladser pr. 1.000 m2)”.”

 

Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF6):

”At normen for cykelparkering i rammernes generelle bestemmelser sættes op fra 2,5 til 4,0 pladser pr. 100 m2 for arbejdspladser, og at kravet om cykelparkering med overdækning ændres fra 50 % til 25 %.”

 

Radikale Venstre fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF7):

”At tilføje på side 17, at ”vi undersøger det fremtidige behov for udvidelser af den højklassede kollektive trafik i København, herunder en M6, der i sammenhæng med en eventuel letbane, vil kunne betjene den indre del af Nordvest og eventuelt Brønshøj, herunder eksempelvis Bispebjerg Hospital eller Frederikssundsvej. Arbejdet skal koordineres med letbaneudredningen, og bør afsluttes i sammenhæng med Kommuneplan 2019”.”

 

Socialdemokraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre og SF fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF8):

”At det tilføjes et passende sted i afsnit 4.B ”Et attraktivt hverdagsliv for københavnerne”, at: ”Københavns Kommune lægger vægt på, at byudviklingen sker på en sådan måde, at byen bliver grønnere i forbindelse med byomdannelsen. Københavns Kommune vil derfor frem mod KP 19 udvikle et begrønningsværktøj, som kan bruges til at illustrere omfanget af grønt i lokalplanerne og indgå i udarbejdelsen af disse. Endvidere skal der gennemføres en analyse af behovet for arealer til store og mellemstore grønne områder.”

 

Radikale Venstre fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF9):

”At der på side 47 tilføjes: ”Omdannelse af byrum er et andet muligt redskab, og f.eks. kan det overvejes at omdanne store gaderum som f.eks. Strandboulevarden til en grøn parkgade”.”

 

Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF10):

”At teksten i den politiske hovedstruktur s. 51 tilføjes følgende: ”Hvilket vi ønsker at støtte op om”.”

 

Radikale Venstre fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF11):

”At det tilføjes på side 24: ”Vi ser endvidere positivt på andre udviklingsprojekter, herunder en fremtidig udvikling af de centrale banegrave, såsom ved Østerport, Vesterport og Hovedbanegården ud fra disse steders særlige karakter og beliggenhed i byen”.”

 

Radikale Venstre fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF12):

”At ”Strøget” og ”Østerbrogade” tilføjes på side 48, så teksten lyder: ”For at understøtte by- og butikslivet i handelsgaderne arbejder vi i kommunen aktuelt med byrumsindsatser, som forskønnelse og opholdsmuligheder, der sikrer attraktive hverdagsgader, hvor byliv og handel er i fokus, eksempelvis Nørrebrogade, Istedgade, Strøget, Østerbrogade og Amagerbrogade.”

 

Radikale Venstre fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF13):

”At nye boliger i eksisterende byområder og nye byudviklingsområder skal være mindst 100 m2 i gennemsnit.”

 

Radikale Venstre fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF14):

”At der på side 12 i hovedstrukturen for Kommuneplan 2015 under ”Boliger nok til alle dæmper prisstigninger” i afsnittet ’Matche boligudbud og boligefterspørgsel’ sker en tilføjelse til sætningen ”Derfor skal boligudbuddet i København matche efterspørgslen”, så den lyder ”Derfor skal boligudbuddet i København matche efterspørgslen, og der skal skabes gunstigere vilkår for flere ejerlejligheder i byen for at undgå, at stigende ejendomspriser fører til en ny boligboble.”

 

Det af Det Konservative Folkeparti fremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev forkastet med 36 stemmer imod 13. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: C, I, O og V.

Imod stemte: A, B, F og Ø.

 

Det af Det Konservative Folkeparti fremsatte ændringsforslag (ÆF2) blev forkastet med 36 stemmer imod 13. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: C, I, O og V.

Imod stemte: A, B, F og Ø.

 

Det af Socialdemokraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre og SF fremsatte ændringsforslag (ÆF3) blev vedtaget med 36 stemmer imod 10. 2 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, B, F og Ø.

Imod stemte: C, I, 1 medlem af O (Karin Storgaard) og V.

Undlod at stemme: 2 medlemmer af O (Carl Christian Ebbesen og Finn Rudaizky).

 

Det af Enhedslisten fremsatte ændringsforslag (ÆF4) blev vedtaget med 49 stemmer imod 0. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, B, C, F, I, O, V og Ø.

 

Det af Enhedslisten fremsatte ændringsforslag (ÆF5) blev vedtaget med 32 stemmer imod 17. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, F, 3 medlemmer af O (Carl Christian Ebbesen, Finn Rudaizky og Henrik Svendsen) og Ø.

Imod stemte: B, C, I, 1 medlem af O (Karin Storgaard) og V.

 

Det af Enhedslisten fremsatte ændringsforslag (ÆF6) blev vedtaget med 40 stemmer imod 1. 8 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, B, F, 4 medlemmer af V (Pia Allerslev, Flemming Steen Munch, Caroline Stage Olsen og Leslie Arentoft) og Ø.

Imod stemte: 1 medlem af V (Michael Jæger Gatten).

Undlod at stemme: C, I og O.

 

Det af Radikale Venstre fremsatte ændringsforslag (ÆF7) blev vedtaget med 47 stemmer imod 2. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, B, F, I, O, V og Ø.

Imod stemte: C.

 

Det af Socialdemokraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre og SF fremsatte ændringsforslag (ÆF8) blev vedtaget med 49 stemmer imod 0. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, B, C, F, I, O, V og Ø.

 

Det af Radikale Venstre fremsatte ændringsforslag (ÆF9) blev vedtaget med 36 stemmer imod 13. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, B, F og Ø.

Imod stemte: C, I, O og V.

 

Det af Enhedslisten fremsatte ændringsforslag (ÆF10) blev vedtaget med 42 stemmer imod 0. 7 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, B, F, I, O og Ø.

Undlod at stemme: C og V.

 

Det af Radikale Venstre fremsatte ændringsforslag (ÆF11) blev vedtaget med 49 stemmer imod 0.

For stemte: A, B, C, F, I, O, V og Ø.

 

Det af Radikale Venstre fremsatte ændringsforslag (ÆF12) blev vedtaget med 38 stemmer imod 11. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, B, F, I og Ø.

Imod stemte: C, O og V.

 

Det af Radikale Venstre fremsatte ændringsforslag (ÆF13) blev forkastet med 35 stemmer imod 12. 2 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: B og V.

Imod stemte: A, C, F, O og Ø.

Undlod at stemme: I.

 

Det af Radikale Venstre fremsatte ændringsforslag (ÆF14) blev forkastet med 29 stemmer imod 19. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: B, C, I, O og V.

Imod stemte: A, F og Ø.

 

Selve indstillingen blev herefter godkendt med 40 stemmer imod 0. 9 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, B, F, O og Ø.

Undlod at stemme: C, I og V.

 

Der blev givet frist til afgivelse af mindretalsudtalelser til torsdag den 25. juni 2015, kl. 12.00.

 

Det Konservative Folkeparti videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:

”Forslaget til kommuneplan er for uambitiøst. Der bør sættes mere målrettet og konsekvent ind på bedre fremkommelighed og bedre parkeringsforhold. Der bør også i kommuneplanen sikres bedre plads til ny infrastruktur i takt med, at befolkningstallet stiger, så vi kan opnå en bedre fremkommelighed, fx bør der reserveres plads til en havnetunnel med tilslutningsanlæg samt mere metro. Endelig deler vi ikke målsætningen om 20 procent almene boliger. Det er alt for uambitiøst, at der kun er et mål om 2.000 ekstra private arbejdspladser om året, når befolkningstallet stiger med 10.000 om året.”

 

Enhedslisten og SF afgav følgende protokolbemærkning:

”Enhedslisten og SF ønsker, at parkeringsnormen for boliger i stationsnære områder ændres fra et spænd mellem 1:100 og 1:200 til et spænd mellem 1:100 og 1:250, således at stationsnærhedsprincippet gennemføres mere konsekvent og til fordel for gang, cykling og kollektiv trafik".

 

Enhedslisten og SF afgav følgende protokolbemærkning:

”Enhedslisten og SF ønsker, at man i kommuneplanen øger målsætningen om andelen af almene boliger. Som minimum ønsker vi at øge andelen med nettotilvæksten af almene boliger i regi af Socialforvaltningen og Sundhedsforvaltningen (plejeboliger m.v.).”

 

Socialdemokraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre og SF afgav følgende protokolbemærkning:

”Partierne mener, at Økonomiforvaltningen frem mod den endelige behandling i efteråret, pålægges at udarbejde reviderede forslag til både et langsigtet regionalt mål og et kortsigtet lokalt trafikmål.”

 

Socialdemokraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre og SF afgav følgende protokolbemærkning:

”Partierne mener, at Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen frem mod KP 19 skal pålægges at udarbejde et begrønningsværktøj, som kan bruges i dialog med grundejerne på linje med bæredygtighedsværktøjet, samt udarbejde en analyse af behovet for arealer til store og mellemstore grønne områder.”

 

Socialdemokraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre og SF afgav følgende protokolbemærkning:

”Det pålægges Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen frem mod den endelige vedtagelse af kommuneplanen at foretage en tilbundsgående undersøgelse af alle muligheder for indenfor Planlovens rammer at udvide kommuneplanens muligheder for midlertidig anvendelse og om muligt komme med forslag hertil.”