13. Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by - endelig vedtagelse (2015-0240686)

Økonomiudvalget vedtog den 17. marts 2015 at sende Forslag til Kommuneplan 2015 i høring i de politiske fagudvalg og lokaludvalg. Borgerrepræsentationen vedtog den 17. juni 2015 at sende Forslag til Kommuneplan 2015 i offentlig høring i 8 uger.

Borgerrepræsentationen skal nu godkende hvidbog samt Kommuneplan 2015, Den sammenhængende by, med de ændringer, der fremgår af ”Løsningsafsnittet”.

Sagsfremstilling

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

1. at hvidbog, jf. bilag 1, godkendes,      

2. at Kommuneplan 2015 "Den sammenhængende by" godkendes med de ændringer, der fremgår af ”løsningsafsnittet”,

3. at det for parkeringsnorm i S og C områder i tætbyen og byudviklingsområderne tydeliggøres, at en ændring indenfor det angivne spænd kan initieres af såvel bygherre som af kommunen. Dette gøres ved, at der i den politiske hovedstruktur side 63, afsnit ”Justering af parkeringsnormer” tilføjes følgende efter sætningen ”Parkeringsnormen kan maksimeres til 1 plads pr. 100 m2 eller minimeres til 1 plads pr. 200 m2, hvis en konkret vurdering påviser et andet p-behov”: ”Påvisningen kan initieres af såvel grundejer, som af kommunen",

4. at der i B-områder tæt på stationer gives et større spænd med mulighed for etablering af færre parkeringspladser. Dette gøres ved at tilføje en ny bestemmelse i tabellen over parkeringsnormer: B (boliger) i helt stationsnære områder (inden for 300 m’s afstand): Højest 1 pr. 100 m2, mindst 1 pr. 250 m2.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Kommuneplanen udfolder den vedtagne kommuneplanstrategis vision om, at København skal danne rammen om det gode liv på et bæredygtigt grundlag.

Kommuneplanen håndterer tre centrale udfordringer, som hænger sammen med befolkningsvæksten, nemlig hvordan der sikres:

-         at der er et tilstrækkeligt og varieret boligudbud,
-         at de kommunale services kan følge med udviklingen,
-         at byen vedbliver at være en grøn og imødekommende by.

Boliger
Kommuneplanforslaget har som målsætning at sikre muligheden for opførelse af 45.000 boliger (heraf 6.000 ungdomsboliger) og en fordeling med 20% almene boliger i byen. Kommuneplanen indeholder konkrete rammeændringer, som muliggør op mod 4.100 nye boliger. De væsentligste konkrete rammeændringer, som giver mulighed for flere boliger, heraf ca. 430 ungdomsboliger, fremgår af bilag 2.

Kommunale services

Kommuneplanen indeholder kort over 8 udviklingsområder med en principiel angivelse af arealkrævende investeringsbehov i områderne. På kortene er medtaget skoler, parker, idrætsfaciliteter m.v. for at sikre sammenhængen mellem planlægning og budgetprocesser.

Grøn udvikling af byen
Udviklingen i byens rekreative grønne arealer skal ses i sammenhæng med den befolkningsmæssige udvikling. Det er ligeledes kommunens målsætning, at der skal være let adgang til byens grønne og blå rekreative områder, at bevare og udvikle byens grønne områder med høj kvalitet og gode rekreative muligheder, og at naturområdernes biodiversitet kan give københavnerne værdifulde oplevelser.

Den offentlige høring

Forslag til Kommuneplan 2015 "Den sammenhængende by" har været i offentlig høring i 8 uger fra den 24. august til 17. oktober 2015. Der er kommet i alt 157 henvendelser fra offentlige myndigheder, organisationer og private m.fl. i høringsperioden. Høringen viser stor opbakning til kommuneplanens fokus på den sammenhængende by, herunder at skabe mulighed for forskellige boliger til forskellige københavnere og den sociale sammenhængskraft. Bilag 1 (hvidbogen) indeholder en gennemgang af henvendelserne, Økonomiforvaltningens bemærkninger og forslag til ændringer fremgår af det fremlagte kommuneplanforslag.

Der er gennemført et stort borgermøde i høringsperioden på Rådhuset og en række lokale møder i bydelene på initiativ af lokaludvalgene, samt en række oplæg om Kommuneplan 2015 på eksterne konferencer og møder med interessenter i byen. Hvidbogen (bilag 1) indeholder en oversigt over aktiviteterne.

 

Løsning

Forslag til ændringer af kommuneplanforslaget

I det følgende gennemgås de væsentligste forslag, som er kommet ind i høringen og forvaltningens bemærkning, med en eventuel indstilling om ændringer i forslaget til kommuneplan. Bilag 2 indeholder et overblik over Økonomiforvaltningens væsentligste forslag til ændringer i henholdsvis hovedstrukturen, retningslinjerne og rammerne i det fremlagte kommuneplanforslag.

Trafikmål
En række høringssvar udtrykker et ønske om mere ambitiøse trafikmål for så vidt angår andelen af cykler og kollektiv trafik, og at kollektiv trafik og cyklister bør prioriteres i endnu højere grad. Andre høringssvar peger på udfordringer med fremkommeligheden for biler i byen.

Økonomiforvaltningen anbefaler, at trafikmålet fastholdes således, at målet for alle ture i/til/fra København skal foregå ved mindst 1/3 cykler, mindst 1/3 kollektiv trafik og højst 1/3 biler, mens mindst 3/4 af væksten i trafikken skal være grøn, da det er vigtigt at have ambitiøse og realistiske mål for udviklingen i trafikken, således at målsætningerne bidrager til at nå kommunens mål om CO2 neutralitet og om en fortsat god fremkommelighed.

Fortætning
Der er generelt bekymring over fortætning i den eksisterende by særligt i de tilfælde, hvor fortætningen finder sted i form af højt byggeri.

Økonomiforvaltningen bemærker, at kommuneplanen ikke indeholder generelle beslutninger om fortætning i form af højere byggeri, men viderefører de generelle rammer fra Kommuneplan 2011. Kommuneplan 15 indeholder dog en opfordring til konkrete projekter f.eks. i Copenhagen Science City og Postterminalen. Den tætte by er en forudsætning for en bæredygtig indretning af byen særligt som understøtning af den kollektive transport, hvorfor der ikke foreslås ændringer i forslaget.  

Grønne områder i byen
Høringen viser et bredt ønske om at styrke og udbygge byens grønne områder.

Når byen udvikles, kommer nye offentligt tilgængelige grønne arealer til i form af friarealer til de enkelte byggerier. Dette vil blandt andet føre til en ny park på Grønttorvet og, når planlægningen er færdiggort, et område på Nordhavns Levantkaj på størrelse med Enghaveparken med rekreative og grønne faciliteter på private friarealer. Nye større offentligt ejede parker og andre grønne områder kræver grundkøb og er derfor afhængig af budgetprocessen. En række andre tiltag er foreslået i strategien Bynatur i København (behandles af Borgerrepræsentationen den 10. december 2015) og Økonomiforvaltningen indstiller, at kommuneplanen henviser til denne strategi.

Konkrete rammeændringer
Der er indkommet 46 konkrete forslag til ændringer af rammer for lokalplanlægningen. Det er først og fremmest forslag til ændringer af anvendelses- og bebyggelsesmuligheder, parkering, detailhandel m.v. Generelt er ønsker om konvertering fra erhverv til bolig ikke imødekommet, da kommunen ønsker mulighed for bevaring og etablering af nye arbejdspladser i byen. Økonomiforvaltningen foreslår, jf. bilag 3, at imødekomme 20 af de indkomne ønsker. Der er tale om mindre tilretninger.

 De vigtigste ændringer omfatter

  • en udvidelse med 1.000 m2 detailhandel ved Strandlodsvej, så Kofoed Skole kan indrette mindre butikker på området,
  • indlemmelse af en del af Søkvæsthusgrunden på Christianshavn i den tilstødende boligramme, så der kan indrettes boliger, 
  • muliggørelse af fortsat erhverv på Rud Rasmussens fredede ejendom på Nørrebrogade, 
  • muliggørelse af opførelsen af en bygning på 32 meter til ungdomsboliger på Lersø Parkallé og 
  • udlæggelse af en bebyggelsesprocent på 185 på Skodagrunden ved Nørrebro Station for at muliggøre Kampsportens Hus.

 De væsentligste ændringer fremgår af bilag 2.

Midlertidighed
Som følge af Borgerrepræsentationens beslutning ved behandlingen af Forslag til Kommuneplan 2015, er der udarbejdet et notat (bilag 4), som detaljeret gennemgår og undersøger mulighederne for at styrke midlertidige anvendelser af byens arealer og bygninger. Arbejdet har vist, at det vil kræve en ændring af plan- og byggelovgivningen at udvide mulighederne for midlertidige aktiviteter. Kommunen ser frem til en ny planlov, som forventes at udvide mulighederne for, at der kan planlægges for midlertidige funktioner.

Økonomiforvaltningen indstiller, at de eksisterende muligheder tydeliggøres i kommuneplanen, hvilket er indarbejdet i forslaget.

Almene boliger
Høringen har vist en stor opbakning til målet om at sikre boliger til forskellige indkomstgrupper i byen.

Det tidligere af Borgerrepræsentationen vedtagne tillæg til Kommuneplan 2011 om almene boliger som følge af de nye muligheder i lovgivningen er blevet indarbejdet i den endelige kommuneplan. Derudover foreslås indført et skærpet mål, som ligeledes fremgår af Fællesskab København (behandles af Borgerrepræsentationen den 26. november 2015), som går på, at 70% af de nye almene boliger, som får tilsagn i perioden fra 2015 – 2025, placeres i skoledistrikter med under 20% almene boliger. 

Parkeringsnormer
Flere af høringssvarene foreslår, at parkeringsnormerne strammes således, at der kommer færre parkeringspladser ved nybyggerier, særligt hvor dette byggeri er stationsnært eller meget stationsnært. Der er også høringssvar, som påpeger de manglende parkeringsmuligheder visse steder i byen.

Økonomiforvaltningen foreslår ingen ændringer i forslaget, da kommunen skal sikre, at der er infrastruktur til at understøtte de lokale funktioner og behov.

Metro til Sydhavnen
Der er parallelt med planprocessen for Forslag til Kommuneplan 2015 gennemført en VVM-proces for metro til Sydhavnen. På baggrund af VVM-redegørelsen og den offentlig høring der er afholdt i forbindelse hermed, fastlægger Kommuneplan 2015 placering af metrostationen v/Sluseholmen Syd samt en placering af Ny Ellebjerg metrostation i terræn.

Øvrige ændringer
Udover de ovenfor og i bilag 2 nævnte ændringer vil den endelige udgave af kommuneplanen efter Borgerrepræsentationens behandling blive opdateret med ændringer som følge af behandlingen og ændringer i faktiske forhold i omverdenen, som er indtruffet efter høringen, såsom en beslutning om svenske myndigheders deltagelse i Greater Copenhagen.
Ingen af de foreslåede ændringer vurderes at have en sådan karakter eller omfang, at en fornyet offentlig fremlæggelse eller supplerende offentlig høring er nødvendig, jf. § 27 stk. 2 i lov om planlægning. 

Miljøvurdering
Der er udarbejdet en sammenfattende redegørelse for hvordan miljøhensyn er integreret i kommuneplanen, jf. § 9 stk. 2 i lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den sammenfattende redegørelse er vedlagt hvidbogen. De indkomne høringssvar, der er behandlet i hvidbogen, giver ikke anledning til en yderligere miljøvurdering.

Økonomi

Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Økonomiforvaltningen har udarbejdet en investeringsredegørelse (bilag 6), som viser, at Kommuneplan 2015 muliggør byggeri af 45.000 boliger og 2,4 mio. m2 erhverv i planperioden, hvilket skønnes at svare til investeringer i størrelsesordenen 117 mia. kr. Den beskæftigelsesmæssige effekt heraf skønnes at svare til ca. 140.000 årsværk. Den samlede kommunaløkonomiske effekt af denne byudvikling og befolkningsvæksten på ca. 100.000 personer skønnes at udgøre en kommunal merindtægt på ca. 1,1 mia. kr. årligt i 2027.

Videre proces

Bekendtgørelse
Kommuneplan 2015 bekendtgøres efter den endelige vedtagelse. Det bemærkes, at kommuneplantillæg til Kommuneplan 2011, som er vedtaget endeligt siden udarbejdelsen af forslag til Kommuneplan 2015 og mindre redaktionelle rettelser og præciseringer vil blive indarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af den endelige kommuneplan.

Diverse

Mikkel Hemmingsen                /Søren Tegen Pedersen

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at hvidbog, jf. bilag 1, godkendes,
  2. at Kommuneplan 2015 "Den sammenhængende by" godkendes med de ændringer, der fremgår af ”løsningsafsnittet”.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 1. december 2015

Enhedslisten og SF fremsatte følgende ændringsforslag:

ÆF1:

”At følgende ændringsforslag skrives ind i kommuneplanen s. 27. kolonne 2, 2. afsnit, linje 19:

”I indfrielsen af målet om at opretholde 20 pct. almene boliger i byen tæller hverken erstatningsboliger eller nye boliger som følge af en kapacitetsudvide i regi af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen eller Socialforvaltningen med (plejeboliger mv.).””

ÆF2:

”At følgende tilføjes til kommuneplanen på s. 8. kolonne 2, i forlængelse af 2. afsnit:

"Opbygning af cirkulær økonomi er central for udviklingen af København som bæredygtig by i de kommende år. De ressourcer, vi tager i brug, skal i endnu højere grad beholdes i cirkulation i stedet for at blive brændt eller smidt på lossepladsen. Københavns Kommune vil fjerne barrierer for initiativer, der fremmer ressourceeffektivt og genanvendelse, og vi vil gennem projekter fremme cirkulær økonomi både lokalt og i Greater Copenhagen, hvor virksomheder, foreninger, borgergrupper og kommune samarbejder.””

 

ÆF3:

”Det foreslås, at forslaget om havnetunnel fjernes. Det fremgår af bilag 2, at: ”Borgerrepræsentationen har i 2012 besluttet at arbejde for en havnetunnel. Havnetunnellen vil også kunne bidrage til et bedre miljø med mindre luftforurening og mindre støj i det centrale og tætbefolkede København, da en del af biltrafikken flyttes til havnetunnellen. Samtidig kan en tunnel frigøre plads i det centrale København til cykler, kollektiv trafik og grønne tiltag.””

 

SF fremsatte følgende ændringsforslag:

ÆF4

”At der tilføjes et 3. at-punkt til indstillingen med følgende ordlyd:

”At Økonomiforvaltningen pålægges at afsøge, om der er velegnede konkrete kommunale, statslige eller privatejede arealer, som kan erhverves af Københavns Kommune eller omdisponeres, og udlægges som offentligt ejet grønt/rekreativt areal. Resultatet af afsøgningen fremlægges i forbindelse med budgetprocessen 2017 med henblik på at indgå i budgetforhandlingerne.””

 

Socialdemokraterne, Enhedslisten og SF fremsatte følgende ændringsforslag:

ÆF5:

”At det for parkeringsnorm i S og C områder i tætbyen og byudviklingsområderne tydeliggøres, at en ændring indenfor det angivne spænd kan initieres af såvel bygherre som af kommunen. Dette gøres ved, at der i den politiske hovedstruktur side 63, afsnit ”Justering af parkeringsnormer” tilføjes følgende efter sætningen ” Parkeringsnormen kan maksimeres til 1 plads pr. 100 m2 eller minimeres til 1 plads pr. 200 m2, hvis en konkret vurdering påviser et andet p-behov”. ”Påvisningen kan initieres af såvel grundejer, som af kommunen.””

 

ÆF6:

”At der i B-områder tæt på stationer gives et større spænd med mulighed for etablering af færre parkeringspladser. Dette gøres ved at tilføje en ny bestemmelse i tabellen over parkeringsnormer: B (boliger) i helt stationsnære områder (inden for 300 m’s afstand): Højest 1 pr. 100 m2, mindst 1 pr. 250 m2.”

 

Radikale Venstre fremsatte følgende ændringsforslag:

ÆF7:

”At nye boliger i eksisterende byområder og nye byudviklingsområder skal være mindst 100 m2 i gennemsnit.”

 

ÆF8:

”At der på side 12 i hovedstrukturen for Kommuneplan 2015 under ”Boliger nok til alle dæmper prisstigninger” i afsnittet ”Matche boligudbud og boligefterspørgsel” sker en tilføjelse til sætningen ”Derfor skal boligudbuddet i København matche efterspørgslen”, så den lyder: ”Derfor skal boligudbuddet i København matche efterspørgslen, og der skal skabes gunstigere vilkår for flere ejerlejligheder i byen for at undgå, at stigende ejendomspriser fører til en ny boligboble.””

 

Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag:

ÆF9:

”At flere områder kommer ind i kommuneplanen, eksempelvis kløverparken og godsbaneterrænet, så disse kan udvikles til bolig-, erhvervs-, kultur- og grønne områder til gavn for københavnerne.”

 

Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag:

ÆF10:

”At parkeringsnormen for familieboliger fastsættes til en bilparkeringspladser for hver 100 m2 bolig.”

 

ÆF11:

”At parkeringsnormen for cykler fastsættes til fire parkeringspladser for hver 100 m2 bolig, og der stilles ikke krav om, at pladserne etableres i konstruktion.”

 

Det af Enhedslisten og SF fremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev forkastet med 9 stemmer mod 2. Ingen medlemmer undlod at stemme.

 

For stemte: Ø og F.

Imod stemte: A, B, V, O og C.

 

Det af Enhedslisten og SF fremsatte ændringsforslag (ÆF2) blev forkastet med 7 stemmer mod 4. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Ø, B og F.

Imod stemte: A, V, O og C.

 

Det af Enhedslisten og SF fremsatte ændringsforslag (ÆF3) blev forkastet med 7 stemmer mod 2. 2 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Ø og F.

Imod stemte: A, V, O og C.

Undlod at stemme: B.

 

Det af SF fremsatte ændringsforslag (ÆF4) blev forkastet med 6 stemmer mod 5. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Ø, B, F og C.

Imod stemte: A, V og O.

 

Det af Socialdemokraterne, Enhedslisten og SF fremsatte ændringsforslag (ÆF5) blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen med 8 stemmer mod 3. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Ø, B, F.

Imod stemte: V, O og C.

 

Det af Socialdemokraterne, Enhedslisten og SF fremsatte ændringsforslag (ÆF6) blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen med 8 stemmer mod 3. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Ø, B, F.

Imod stemte: V, O og C.

 

Det af Radikale Venstre fremsatte ændringsforslag (ÆF7) blev forkastet med 8 stemmer mod 2. 1 medlem undlod at stemme.

For stemte: B.

Imod stemte: A, Ø, F, O og C.

Undlod at stemme: V.

 

Det af Radikale Venstre fremsatte ændringsforslag (ÆF8) blev forkastet med 6 stemmer mod 5. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: B, V, O og C.

Imod stemte: A, Ø og F.

 

Det af Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti fremsatte ændringsforslag (ÆF9) blev forkastet med 6 stemmer mod 4. 1 medlem undlod at stemme.

For stemte: B, O og C.

Imod stemte: A, Ø og F.

Undlod at stemme: V.

 

Det af Det Konservative Folkeparti fremsatte ændringsforslag (ÆF10) blev forkastet med 8 stemmer mod 3. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: V, O og C.

Imod stemte: A, Ø, B og F.

 

Det af Det Konservative Folkeparti fremsatte ændringsforslag (ÆF11) blev forkastet med 5 stemmer mod 5. 1 medlem undlod at stemme.

For stemte: B, V, O og C.

Imod stemte: A og Ø.

Undlod at stemme: F.

 

Den således ændrede indstilling blev herefter anbefalet over for Borgerrepræsentationen med 8 stemmer mod 0. 3 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Ø, F, V og O.

Imod stemte: Ingen.

Undlod at stemme: B og C.

 

Et samlet Økonomiudvalg afgav følgende protokolbemærkning:

”Såfremt en ændring af planloven giver øgede muligheder for at arbejde med midlertidighed vil partierne se frem til en fornyet drøftelse heraf.”

 

Socialdemokraterne, Enhedslisten og SF afgav følgende protokolbemærkning, som Radikale Venstre og Dansk Folkeparti tilsluttede sig:

”Delebiler giver bedre udnyttelse af den sparsomme plads i byen, bedre udnyttelse af ressourcer og de bidrager til mindre biltrafik. Partierne mener, at det er vigtigt, at kommunen bidrager aktivt til at øge antallet og brugen af delebiler som alternativ til privatbilisme. Partierne vil se på, om det også fordrer ændrede rammevilkår i kommuneplanen.”

 

Enhedslisten og SF afgav følgende protokolbemærkning:

”Enhedslisten og SF kan ikke støtte etablering af en havnetunnel i København. En havnetunnel vil gøre det mere attraktivt at køre i bil til og fra byen, og derved i sig selv øge antallet af biler på de københavnske gader. Det betyder øget luftforurening og mere trængsel, dels i dele af Købehavn, og dels udenfor København.

Som by er København i forvejen plaget af trængsel som følge af biltrafikken, og Enhedslisten og SF vil derfor hellere investere i mere kollektiv trafik, bedre forhold for cyklister og fodgængere, for at flytte bilister over i andre trafikformer. Af hensyn til byens miljø, tilgængelighed og borgernes mulighed for at bruge byens rum.”

 

Venstre afgav følgende protokolbemærkning, som Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti tilsluttede sig:

"København og Greater Copenhagen skal skabe de bedste muligheder for at tiltrække og fastholde internationale studerende til Danmark. I dag er en særlig udfordring, for såvel danske som udenlandske studerende og talenter at finde en studiebolig. Derfor ønsker Venstre, at der i Kommuneplan 2015 indskrives et særligt afsnit om, at der i samarbejde med relevante aktører arbejdes for en internationale studieby i København. Foruden at medvirke til at komme boligmanglen blandt studerende til livs, samt sikre ordentlige boligforhold for de studerende, vil en international studieby samtidig understøtte både Greater Copenhagens fælles visioner og indsatsområder og Københavns Kommunes vision som international universitets-, videns- og forskningsby."

 

Venstre afgav følgende protokolbemærkning, som Dansk Folkeparti tilsluttede sig:

”Kommuneplanen er generelt for indforstået. Der ofres f.eks. en side på Copenhagen Science City, uden at det forklares, hvad dette er for en størrelse. Venstre savner klarhed omkring havnetunnelen. Kommuneplanen nævner Nordhavnstunnelen, men ikke selve den østlige omfartsvej. Venstre er endvidere nervøse for udsigterne for Østerbrogade og savner konkret en definition på en "hverdagsgade". Venstre ser gerne, at budgetaftalens tekst om Strandboulevarden sættes ind i kommuneplanen i stedet for, at Strandboulevarden skal være en "grøn parkgade". Endelig ser Venstre gerne, at regeringens udspil og de heraf følgende ændringer af planloven indarbejdes i afsnittet om almene boliger.”

 

Venstre afgav endvidere følgende protokolbemærkning, som Dansk Folkeparti tilsluttede sig:

”At flere områder kommer ind i kommuneplanen, eksempelvis kløverparken og godsbaneterrænet, så disse kan udvikles til bolig-, erhvervs-, kultur- og grønne områder til gavn for københavnerne.”.

 

Kontorchef i Økonomiforvaltningen, Ingvar Sejr Hansen, var til stede under behandlingen af dagsordenspunktet med henblik på sagens oplysning.

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 10. december 2015

Enhedslisten og SF genfremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1, ÆF2, ÆF3) fra udvalgsbehandlingen:

ÆF1: ”At følgende ændringsforslag skrives ind i kommuneplanen s. 27. kolonne 2, 2. afsnit, linje 19: ”I indfrielsen af målet om at opretholde 20 pct. almene boliger i byen tæller hverken erstatningsboliger eller nye boliger som følge af en kapacitetsudvide i regi af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen eller Socialforvaltningen med (plejeboliger mv.).””

 

ÆF2: ”At følgende tilføjes til kommuneplanen på s. 8. kolonne 2, i forlængelse af 2. afsnit: "Opbygning af cirkulær økonomi er central for udviklingen af København som bæredygtig by i de kommende år. De ressourcer, vi tager i brug, skal i endnu højere grad beholdes i cirkulation i stedet for at blive brændt eller smidt på lossepladsen. Københavns Kommune vil fjerne barrierer for initiativer, der fremmer ressourceeffektivt og genanvendelse, og vi vil gennem projekter fremme cirkulær økonomi både lokalt og i Greater Copenhagen, hvor virksomheder, foreninger, borgergrupper og kommune samarbejder.””

 

ÆF3: ”Det foreslås, at forslaget om havnetunnel fjernes. Det fremgår af bilag 2, at:

”Borgerrepræsentationen har i 2012 besluttet at arbejde for en havnetunnel. Havnetunnellen vil også kunne bidrage til et bedre miljø med mindre luftforurening og mindre støj i det centrale og tætbefolkede København, da en del af biltrafikken flyttes til havnetunnellen. Samtidig kan en tunnel frigøre plads i det centrale København til cykler, kollektiv trafik og grønne tiltag.””

 

SF genfremsatte følgende ændringsforslag (ÆF4) fra udvalgsbehandlingen:

ÆF4: ”At der tilføjes et 3. at-punkt til indstillingen med følgende ordlyd:

”At Økonomiforvaltningen pålægges at afsøge, om der er velegnede konkrete

kommunale, statslige eller privatejede arealer, som kan erhverves af Københavns Kommune eller omdisponeres, og udlægges som offentligt ejet grønt/rekreativt areal. Resultatet af afsøgningen fremlægges i forbindelse med budgetprocessen 2017 med henblik på at indgå i budgetforhandlingerne.””

 

Radikale Venstre genfremsatte følgende ændringsforslag (ÆF5 og ÆF6) fra udvalgsbehandlingen:

ÆF5: ”At nye boliger i eksisterende byområder og nye byudviklingsområder skal være mindst 100 m2 i gennemsnit.”

 

ÆF6:”At der på side 12 i hovedstrukturen for Kommuneplan 2015 under ”Boliger nok til alle dæmper prisstigninger” i afsnittet ”Matche boligudbud og boligefterspørgsel” sker en tilføjelse til sætningen ”Derfor skal boligudbuddet i København matche efterspørgslen”, så den lyder: ”Derfor skal boligudbuddet i København matche efterspørgslen, og der skal skabes gunstigere vilkår for flere ejerlejligheder i byen for at undgå, at stigende ejendomspriser fører til en ny boligboble.””

 

Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF7):

ÆF7:”At flere områder kommer ind i kommuneplanen, eksempelvis kløverparken og godsbaneterrænet, så disse kan udvikles til bolig-, erhvervs-, kultur- og grønne områder til gavn for københavnerne.”

 

Det Konservative Folkeparti genfremsatte følgende ændringsforslag (ÆF8 og ÆF9) fra udvalgsbehandlingen:

ÆF8:”At parkeringsnormen for familieboliger fastsættes til en bilparkeringspladser for hver 100 m2 bolig.”

 

ÆF9:”At parkeringsnormen for cykler fastsættes til fire parkeringspladser for hver 100 m2 bolig, og der stilles ikke krav om, at pladserne etableres i konstruktion.”

 

Det af Enhedslisten og SF genfremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev forkastet med 34 stemmer imod 16. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Ø og F

Imod stemte: A, B, V, O, C og I

 

Det af Enhedslisten og SF genfremsatte ændringsforslag (ÆF2) blev forkastet med 29 stemmer imod 23. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: B, F og Ø.

Imod stemte: A, C, I, O og V.

 

Det af Enhedslisten og SF genfremsatte ændringsforslag (ÆF3) blev forkastet med 29 stemmer imod 16. 7 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: F og Ø.

Imod stemte: A, C, O, V og I.

Følgende undlod at stemme: B.

 

Det af SF genfremsatte ændringsforslag (ÆF4) blev forkastet med 34 stemmer imod 13. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: B og F.

Imod stemte: A, C, I, O, V og Ø.

 

Det af Radikale Venstre genfremsatte ændringsforslag (ÆF5) blev forkastet med 37 stemmer imod 15. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: B og V.

Imod stemte: A, C, F, I, O og Ø.

 

Det af Radikale Venstre genfremsatte ændringsforslag (ÆF6) blev forkastet med 30 stemmer imod 22. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: B, C, I, O og V.

Imod stemte: A, F og Ø.

 

Det af Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti fremsatte ændringsforslag (ÆF7) blev forkastet med 30 stemmer imod 14. 8 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: B, C, I og O.

Imod stemte: A, F og Ø.

Følgende undlod at stemme: V.

 

Det af Det Konservative Folkeparti genfremsatte ændringsforslag (ÆF8) blev forkastet med 36 stemmer imod 15. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: C, I, O og V.

Imod stemte: A, B, F og Ø.

 

Det af Det Konservative Folkeparti genfremsatte ændringsforslag (ÆF9) blev vedtaget med 28 stemmer imod 24. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: B, C, F, I, O og V.

Imod stemte: A og Ø.

 

Den således ændrede indstilling blev herefter godkendt med 49 stemmer imod 0. 3 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, B, F, I, O, V og Ø.

Følgende undlod at stemme: C.

 

Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Det er vigtigt for Radikale Venstre, at vi med Kommuneplan 2015 sikrer rammerne for et København, der er for alle. Kommuneplanen skal skabe en by, hvor børn kan vokse op i et godt og trygt børneliv. At børnefamilierne i byen kan få hverdagen til at hænge sammen med nem adgang til god børnepasning, grøn transport, byrum med plads til oplevelser - samt et godt og trygt sted at bo med plads til familien. 

Vi mener, at kommuneplanen er et godt kompromis, og vi er glade for, at den tager godt og seriøst hånd om de udfordringer, byen står overfor. Det er afgørende, at kommuneplanen bidrager aktivt til vores mål om, at København skal være CO2neutral og bæredygtig. Det er vigtigt, at vi får endnu mere natur, grønne områder og renere luft. Det skal give københavnerne flere muligheder for et aktivt og trygt udendørsliv for børn såvel som voksne. Konkret er vi meget glade for, at  Strandboulevarden nu udvikles til et rekreativt grønt område. Vi ønsker at fortsætte den udvikling og undersøge om der er flere oplagte steder, hvor vi kan forvandle asfalt til grøn bynær natur. Det skal også bidrage til at realisere vores ambition om at plante flere træer i byen og bevare byens gamle, store træer, som er en gave for byen.

Kommuneplanen skal binde byen sammen. Især den del af byen, der lige nu er isoleret og på flere måder udsat. Det har længe været en mærkesag for os at få en højklasseforbindelse til Brønshøj og Tingbjerg, der lige nu mangler ordentlig infrastruktur. Vi er derfor glade for, at vi skal undersøge en udvidelse af metro og letbane til Brønshøj og videre ud. Det binder byen sammen.

Vi har også et stærkt ønske fra vores side om at få udviklet banegravene ved Vesterport, Østerport og Hovedbanegården. Disse områder udgør en kæmpe uudnyttet ressource. Konkret ser vi gerne en overdækning af banegravene med hævede bydele, hvor både bolig, erhverv og grønt kommer til at binde byen sammen på et højere niveau. 

Vi ser også gerne, at flere områder med stort udviklingspotentiale rykkes frem i rækkefølgeplanen. Kommunen skal ikke sætte en stopper for borgernes visioner og bidrag til byudviklingen. Kløverparken og Godsbaneterrænet er eksempler på områder, hvor der er gode muligheder for at få plads til flere boliger og en masse af de kulturtilbud, som nu må flytte mellem midlertidige grunde i byen.

Ligeledes er det vigtigt for os, at den nye kommuneplan bidrager til at fremme nye handelsgader. Strøget og Østerbrogade skal blomstre med det resultat, at der både kommer mere liv, flere arbejdspladser og bedre byrum.  

 Vi havde gerne set, at der var mere fokus på børnefamiliernes boligmuligheder i kommuneplanen. Der er behov for at bygge større lejligheder, så børnefamilierne ikke bliver presset ud af København. Konkret burde gennemsnitsarealet for nye boliger i eksisterende og nye byudviklingsområder være 100 kvm i stedet for de foreslåede 95 kvm. Samtidig så vi gerne, at kommuneplanen havde skabt gunstigere vilkår for at fremme opførelsen af flere ejerlejligheder for at lægge en dæmper på de voldsomme prisstigninger, vi oplever. Ligeledes så vi gerne, at der var gjort mere for at fremme cyklismen gennem en højere norm for cykelparkering pr bolig på 4 per 100 kvm bolig.”

 

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Det Konservative Folkeparti ser gerne, at der bliver bygget store boliger, så der bliver et varieret boligudbud i København.”

 

Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Kommuneplanen bør sigte mod at bevare de klassiske erhvervsområder, fx MAN B&W, og derfor skal Københavns Kommune ikke tillade boliger i erhvervsområder, da boligerne senere hen vil vinde i spørgsmål om støj. Desuden bør prisen for at benytte Øresundsbroen ikke stige. Venstre vil gerne opfordre til, at Kommuneplanerne fremover bliver vævet endnu tættere sammen med budgetterne, så der kommer en konkret forbindelse mellem de til tider højtsvævende udmeldinger i kommuneplanen og de håndfaste årlige budgetter, vi skal sørge for at overholde. Det gælder også hensynet til at reservere arealer til kommunale institutioner og faciliteter, når vi udvikler nye byområder.”   

 

SF afgav følgende protokolbemærkning:

”SF ønsker generelt blandede byområder med både boliger, erhverv og rekreative områder.  Får et byområde dispensation fra kravet om boliger, erhverv og rekreative områder, skal det sikres, at området får tilstrækkelig kommunal service samt fritidsprægede og kulturelle funktioner, der kan understøtte et velfungerende byliv”. 

 

Enhedslisten og SF videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:

”Enhedslisten og SF kan ikke støtte etablering af en havnetunnel i København. En havnetunnel vil gøre det mere attraktivt at køre i bil til og fra byen, og derved i sig selv øge antallet af biler på de københavnske gader. Det betyder øget luftforurening og mere trængsel, dels i dele af Købehavn, og dels udenfor København.

Som by er København i forvejen plaget af trængsel som følge af biltrafikken, og

Enhedslisten og SF vil derfor hellere investere i mere kollektiv trafik, bedre forhold for cyklister og fodgængere, for at flytte bilister over i andre trafikformer. Af hensyn til byens miljø, tilgængelighed og borgernes mulighed for at bruge byens rum.”

 

Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:

"København og Greater Copenhagen skal skabe de bedste muligheder for at tiltrække og fastholde internationale studerende til Danmark. I dag er en særlig udfordring, for såvel danske som udenlandske studerende og talenter at finde en studiebolig. Derfor ønsker Venstre, at der i Kommuneplan 2015 indskrives et særligt afsnit om, at der i

samarbejde med relevante aktører arbejdes for en internationale studieby i København. Foruden at medvirke til at komme boligmanglen blandt studerende til livs, samt sikre ordentlige boligforhold for de studerende, vil en international studieby samtidig understøtte både Greater Copenhagens fælles visioner og indsatsområder og Københavns Kommunes vision som international universitets-, videns- og forskningsby."

 

Venstre og Dansk Folkeparti videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:

”Kommuneplanen er generelt for indforstået. Der ofres f.eks. en side på Copenhagen Science City, uden at det forklares, hvad dette er for en størrelse. Venstre savner klarhed omkring havnetunnelen. Kommuneplanen nævner Nordhavnstunnelen, men ikke selve den østlige omfartsvej. Venstre er endvidere nervøse for udsigterne for Østerbrogade og savner konkret en definition på en "hverdagsgade". Venstre ser gerne,

at budgetaftalens tekst om Strandboulevarden sættes ind i kommuneplanen i stedet for, at Strandboulevarden skal være en "grøn parkgade". Endelig ser Venstre gerne, at regeringens udspil og de heraf følgende ændringer af planloven indarbejdes i afsnittet om almene boliger.”

 

Venstre og Dansk Folkeparti videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:

”At flere områder kommer ind i kommuneplanen, eksempelvis kløverparken og godsbaneterrænet, så disse kan udvikles til bolig-, erhvervs-, kultur- og grønne områder til gavn for københavnerne.”.