Hvor, hvornår, hvem og hvorfor?

Hvor:

•    Fælleshuset for A/B Lersøgaard ( i gården), indgang via Borgmestervangen 14 - 16, 2200 København N.

Hvornår: 
•    Tirsdag, den 24. marts 2015, kl. 19 - 21.

Hvem står bag? 
•    Københavns Kommune har igangsat idéoplægget og gennemfører processen i samarbejde med Bispebjerg Lokaludvalg, Nørrebro Lokaludvalg og Områdefornyelsen Fuglekvarteret. 
•    Det er COBE Arkitekter, som skal tegne idéoplægget sammen med Via Trafik og rådgivervirksomheden REKOMMANDERET, som står for trafikdelen og borgerdialogen.

Hvad er målet, og hvem kan være med?
Målene for borgerinvolveringen er:
•    at få særligt interesserede beboere, forretningsdrivende og brugere løbende til at komme med bidrag til udviklingsprocessen og dermed at kvalificere forslagene.  På den måde kan den efterfølgende politiske bearbejdning ske på et endnu mere kvalificeret grundlag.
•    at få kvalificeret beboernes, de forretningsdrivendes og brugernes forståelse af Nørrebro stationsområdes udfordringer og potentialer, så der bliver skabt et fælles grundlag for den videre proces, som skal følge efter idékatalogets færdiggørelse.
•    at mobilisere interessenterne og borgerne, så idékataloget kan opfattes som borgernes eget og de i dialogen med kommunen kan arbejde for dets realisering. 

I januar startede processen med en event i lokalområdet, hvor der blev indhentet mange gode idéer fra borgerne. I februar og marts har rådgivere og kommunen været i dialog med en reference-gruppe, som lokaludvalgene for Bispebjerg og Nørrebro, Områdefornyelsen og særligt interesserede borgere, brugere og interessenter har meldt sig til.  Inden idékataloget gøres færdigt, afholdes der et offentligt borgermøde den 24. marts (se ovenfor), hvor det bliver muligt at komme i direkte dialog med kommune og rådgivere. Formålet er at præsentere idéoplægget og få yderligere kommentarer inden idéoplægget gøres færdigt.