Definitioner

Ledighed

Ledige omfatter personer, der i løbet af en periode var berørt af ledighed - både dagpengemodtagere og modtagere af bistandshjælp. Kun personer med bopæl i Københavns Kommune i alderen 16-64 år ultimo perioden medregnes.

Nettoledige

Ledige dagpenge- samt kontanthjælpsmodtagere, der er vurderet jobklar (aktiverede ledige indgår ikke i gruppen).

Bruttoledige

Nettoledige og aktiverede dagpenge- samt kontanthjælpsmodtagere, der er vurderet jobklar samt personer i løntilskud.

Ledighedsgrad og det gennemsnitlige antal ledige

Ledighedsopgørelsen er baseret på oplysninger for de enkelte ledighedsberørte om forholdet mellem det samlede antal ledige timer og antallet af mulige timer. Forholdet betegnes som personens ledighedsgrad. Ledighedsgraden giver udtryk for omfanget af personens ledighed. Ved sammenlægning af samtlige ledighedsberørtes ledighedsgrader fremkommer det gennemsnitlige antal ledige personer i perioden.

Det gennemsnitlige antal ledige i procent af arbejdsstyrken (ledighedsprocenten) er baseret på arbejdsstyrken 16-64 år ultimo året, som denne er opgjort jfr. den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik.

Sæsonkorrigering

Den månedsopgjorte gennemsnitlige ledighed sæsonkorrigeres og opjusteres til årsniveau, idet der korrigeres for de for sent indkomne ledighedsoplysninger. Ved sæsonkorrigeringen udjævnes den normale sæson mellem månederne.

Befolkning efter socioøkonomisk status, uddannelsessituation og alder

Tabellerne er fremstillet på grundlag af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) fra Danmarks Statistik. Befolkningen er opgjort pr. 1. januar, mens placeringen efter socioøkonomisk status vedrører den sidste uge i november året før. I opgørelsen indgår hele befolkningen uanset alder.

De beskæftigede opdeles i selvstændige og medhjælpende ægtefælle samt lønmodtagere fordelt efter stillingskategori.

Stillingskategorien topledere omfatter ledere på øverste administrative plan. Lønmodtagere på højeste niveau har typisk en lang videregående uddannelse, på mellemste niveau en kort eller mellemlang videregående uddannelse og på grundniveau en kort erhvervsuddannelse. Lønmodtagere i øvrigt og lønmodtagere uden nærmere angivelse er oftest uden erhvervsuddannelse, og mange af disse er uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Blandt de beskæftigede er nogle på orlov. Disse medregnes som beskæftigede (indgår som enten selvstændige eller lønmodtagere).

De beskæftigede omfatter både personer i ordinær beskæftigelse og i støttet beskæftigelse med løn (arbejdsmarkedsforanstaltning eller revalidering) eller med revalideringshjælp til etablering og drift af egen virksomhed. Personer i sådan støttet beskæftigelse indgår som en del af det samlede antal beskæftigede.

De arbejdsløse opdeles i forsikrede (medlem af en a-kasse) og ikke forsikrede kontanthjælpsmodtagere, der er registreret som ledige.

Arbejdsstyrken er summen af beskæftigede og arbejdsløse.
 
Personer, der ikke er i arbejdsstyrken, opdeles i:

Midlertidigt uden for arbejdsstyrken:
Aktivering omfatter støttet beskæftigelse uden løn, vejledning og opkvalificering, revalidering (revalideringsydelse) ifølge Kontanthjælpsstatistikregistret.

Personer med syge- og barselsdagpenge, der ikke er beskæftigede.
Orlov til børnepasning.
 
Ledighedsydelse, der udbetales i perioden efter visitationen indtil personen ansættes i fleksjob og ved ledighed efter fleksjob.

Personer, der er delvist ledige i referenceugen.

Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken omfatter efterlønsmodtagere og modtagere af flexydelse.

Pensionister omfatter folke- og førtidspensionister afgrænset ved henholdsvis 65 år og derover og 64 år og derunder. Modtagere af andre pensioner indgår som en særskilt gruppe og omfatter bl.a. personer, der ifølge indkomststatistikregistret modtog pensionsudbetalinger fra pengeinstitut, pensionskasse, forsikringsselskab, privat pensionsordning, pension fra udlandet og pension fra tidligere arbejdsgivere.

Andre uden for arbejdsstyrken omfatter:
Kontanthjælpsmodtagere ifølge Kontanthjælpsstatistikregistret, der ikke er registreret som ledige. Uddannelsessøgende på 16 år og derover uden beskæftigelse, der ifølge UKM (Uddannelsesklassifikationsmodulet) var under uddannelse (8. klasses niveau og derover) pr. 1.10. året forud for opgørelsesåret. Børn og unge, som er under 16 år og uden beskæftigelse.
 
Endelig findes en restgruppe af øvrige voksne uden for arbejdsstyrken, som det p.t. ikke er muligt at finde oplysninger om. Det kan f.eks. være hjemmegående husmødre/husfædre, personer der udelukkende lever af sort arbejde, personer der deltager i voksen- eller efteruddannelse, som ikke indgår i UKM (Uddannelsesklassifikationsmodulet) og arbejdsløse, der ikke er registreret som ledige.

Bosiddende beskæftigede efter branche og arbejdssted samt
arbejdspladser efter branche og de beskæftigedes bopæl

Tabellerne er fremstillet på grundlag af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) fra Danmarks Statistik.
 
Branchegrupperingen følger den såkaldte db07 nomenklatur, der følger internationale regler for brancheinddelinger. Tidligere anvendtes nomenklaturen db03. De to grupperinger er ikke direkte sammenlignelige. Det fremgår af tabellerne hvilken branchegruppering der er anvendt
 
Arbejdspladserne er så vidt muligt fordelt efter de lokale virksomheders og filialers adresse. En del virksomheder er dog ikke fordelt på bydele. Det er dels forsvarets arbejdspladser, og dels virksomheder med fejlagtige eller mangelfulde adresser. De sidste par år har der været en vækst i disse virksomheder.

Man bør være opmærksom på, at personer med skiftende arbejdssted normalt er placeret på firmaets hovedadresse. F.eks. har en betydelig andel af personerne inden for erhvervsgruppen bygge- og anlægsvirksomhed samt transport skiftende arbejdssteder. Kommunalt ansatte med skiftende arbejdssted som f.eks. hjemme-hjælpere er placeret geografisk i kommunen, men uden for områdeinddelingen.

Virksomheder med mangelfuld adresse er uden for områdeinddelingen.
 
I øvrigt eksisterer der en del firmaer med hovedadresse i København, som har tilknyttet personalekategorier uden fast arbejdssted til adressen i København. Dette er årsag til, at antallet af arbejdspladser i København kan være noget overvurderet.

Bruttonationalprodukt (BNP):

Bruttonationalproduktet (BNP) er et lands samlede produktionsresultat i et givet år. BNP udtrykker dermed værdien af alle varer og tjenester, som produceres i et land i løbet af et år, fratrukket de varer, som bliver brugt i denne produktion. BNP kan opgøres i løbende såvel som faste priser. Hvis BNP opgøres for regioner, er BNP det regionale bruttonationalprodukt.

Bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger:

Bruttonationalprodukt pr. indbygger fremkommer ved, at det samlede BNP divideres med antal indbyggere i landet eller regionen.

Bruttoværditilvækst (BVT):

Bruttoværditilvækst (BVT) er lig med bruttonationalproduktet i basispriser. BVT opgøres for de enkelte erhverv og brancher som produktionen i basispriser fratrukket forbrug i produktionen i køberpriser. BVT er således lig med summen af aflønning af ansatte, overskud af produktionen, blandet indkomst og andre produktionsskatter netto. For samfundet som helhed kan bruttoværditilvæksten også opgøres som bruttonationalproduktet i markedspriser fratrukket produktskatter netto. Udviklingen i BVT skal tolkes som den mængdemæssige vækst, det vil sige et mål for økonomisk vækst.

Løbende priser:

Løbende priser er det prisniveau, som gælder for varer og tjenesteydelser i den aktuelle periode. Modsætningen til løbende priser er Faste priser.

Faste priser:

Beregning i faste priser er nødvendig, når man vil foretage sammenligninger over tid, hvor effekten af prisudviklingen ønskes elimineret. Faste priser beregnes med de priser, der var gældende i det foregående år, og disse danner grundlag for beregninger af kædede værdier.

Kædede værdier:

Kædede værdier er ikke direkte additive. Ved kædede værdier kan man ikke danne totaler ved simpel sammenlægning af delkomponenter. Det er nødvendigt at bruge en særlig formel fra Danmarks Statistik.

Branchegruppering:

Branchegrupperingen følger for alle årene Danmarks Statistiks DB07 gruppering.