Du er her

Ansøgningsblanket

For at søge om enkeltydelser, kan du udfylde en ansøgningsblanket. Du finder blanketten nedenfor.
Hent ansøgningsblanket
Hent blanketten og send den sammen med dokumentation.

Læs mere om de forskellige enkeltydelser eller søg digitalt.

Sådan gør du

  • Hvis du allerede er tilknyttet Center for Rusmiddelbehandling skal du kontakte den enhed du er tilknyttet. Du kan også sende din ansøgning via digitalpost (brug linket skriv sikkert i kontaktoplysningerne). Du finder kontaktoplysninger til Center for Rusmiddelbehandling nederst på denne side.
  • Alle andre borgere, der gerne vil sende deres ansøgning med almindelig post, skal sende ansøgningen til Enheden for Sociale Ydelser. Du finder kontaktoplysninger nedenfor.

I ansøgningen skal du:

  • Skrive en begrundelse for ansøgningen, herunder begrunde, hvorfor du ikke selv kan afholde udgiften.
  • Indsende dokumentation for indtægter, faste rimelige udgifter og eventuel formue - se nedenfor
  • Indsende anden relevant dokumentation – se nedenfor.

Dokumentation 

For at kunne behandle din ansøgning skal du medsende nedenstående dokumenter i din ansøgning.

Dokumentation vedr. indkomst, udgifter og formue

  • Dokumentation for din Indkomst (lønsedler, udbetaling af dagpenge, oversigt fra SU mv.). Hvis du er gift skal der også foreligge dokumentation for din ægtefælle.  
  • Dokumentation for dine udgifter fx: Husleje (specifikation af, hvad der er vask, vand, varme, husleje) - ved fremleje skal der foreligge dokumentation for godkendelse af udlejning fra boligselskab. Hvis der bor flere myndige personer på adressen skal der foreligge dokumentation for deres bidrag til huslejen. Dokumentation af el og Gas, varmeregning, forsikringer, a-kassekontingent, telefon/internet, medielicens, børnebidrag). Dokumentationen skal være i form af en betalingsoversigt, hvor perioden og beløbet tydelig fremgår, eller kopi af originale regninger.
  • Kontooversigt over alle dine bankkonti samt kontoudtog fra banken fra alle konti 3 måneder tilbage og frem til ansøgningstidspunktet. Cpr.nr. skal tydeligt fremgå af dokumenterne.
  • Anden dokumentation der er relevant for din ansøgning

Har du pensionsordninger? Dokumentation for dine pensioner. Hvis du selv har tegnet en pensionsordning, eller din arbejdsgiver indbetaler til din pension skal du kontakte dit pensionsselskab eller bank, som kan oplyse dig om hvorvidt din pension kan frikøbes og evt. hvor meget du vil få udbetal.

Har du aktier, obligationer, børneopsparing, kolonihavehus eller anden formue? Indsend dokumentation på den samlede aktuelle kursværdi af dine aktier og/eller obligationer, værdi af evt. kolonihavehus eller anden formue. Hvis du har en børneopsparing, skal du indsende dokumentation på om opsparingen er bunden.

Har du en ejer eller andelsbolig? Hvis du kan eller ikke kan låne i eventuel friværdi sendes dokumentation for dette fra banken.

Har du bil, båd, campingvogn eller anden motoriseret køretøj? Indsend skriftlig vurdering af køretøjets værdi fra en forhandler og dokumentation for eventuel pant i køretøjet.