Aggression Replacement Training

Hvad er A.R.T.?

Aggression Replacement Training (A.R.T.) bygger på kognitive adfærdsterapeutiske principper samt social læringsteori. A.R.T. er oprindeligt udviklet af Arnold P. Goldstein, Barry Glick og John Gibbs (Goldstein & Glick, 1988; Goldstein, Glick og Gibbs 1998/2000). Programmet er en gruppebaseret og struktureret pædagogisk træningsmetode, der har vist sig at være et effektivt redskab i forebyggelse, reduktion og erstatning af aggressiv adfærd hos børn og unge. I Norge har metoden over de seneste fem år været i rask fremgang, og benyttes nu blandt andet i børnehaver, folkeskoler, ungdomsskoler, opholdssteder, inden for børne- og ungdomspsykiatrien og i arbejdet med børn og unge med Asperger syndrom og autistiske træk.

I tråd med PALS er fokus på motivation og forstærkning i kraft af anerkendelse og belønninger afgørende for udbyttet af et ART-forløb. 

A.R.T. trænere

Oplæring af A.R.T. træner indebærer både undervisning, metodearbejde i praksis, supervision og certificering. Hensigten med træningen er at forbedre børnene og de unges evne til at fungere socialt. A.R.T. er et multimodalt program, som betyder, at det indeholder komponenter, som fokuserer på forskellige aspekter ved social funktion. Programmets tre hovedkomponenter er:

  1. Social færdighedstræning (adfærd)
    • Børnene og de unge lærer at tænke og handle i trinvise sekvenser. Hver færdighed er opdelt i forskellige faser og deltagerne trænes for eksempel i at give komplimenter, at tackle kritik og håndtere gruppepres. Der er i modellen 50 beskrevne færdigheder – og man kan vælge præcis de færdigheder, som deltagerne har behov for at træne. De voksne demonstrerer og forklarer, derefter trænes emnet igennem via rollespil og der gives konstruktiv feedback.
  2. Træning i kontrol af vrede (emotion)
    • Denne komponent har til formål at give børn og unge værktøjer, de kan bruge for at få selvkontrol, når de bliver vrede. Samtidig indøves og trænes nye socialt accepterede adfærdsmønstre. Træning af Vredes-Kontrol er primært designet af Eva Feindler (Feindler, 1995) og fokuserer på både de fysiologiske reaktioner, de kognitive processer og de adfærdsmæssige reaktioner hos barnet eller den unge.

      Børnene og de unge skal lære at identificere vredes-udløsere, at få indsigt i egne vredes-signaler og få træning i anvendelse af metoder til begrænsning og kontrol over egen vrede. Gennem kognitiv omstrukturerings- strategier hjælpes de til at identificere de irrationelle tankemønstre og erstatte dem med en mere normaliseret situationsforståelse. Træning i kontrol af vrede vil etablere nye prosociale adfærdsmønstre hos barnet eller den unge, som kan erstatte verbal eller fysisk aggression og/eller tilbagetrækning. Selvsikkerhedsteknikker og kommunikative kompetencer er derfor en vigtig del af programmet.
  3. Træning i moralsk ræsonnement (kognition).
    • Dette område udgør den værdi-relaterede del af A.R.T. Moralske handlinger kræver, at man er i stand til at overveje konsekvenserne af handlinger. At have moralske værdier betyder ikke kun at kunne gengive, hvad der er rigtigt og forkert, men også at forstå de dybere begrundelser der ligger bag vores valg af handlinger.

Såfremt man alene anvender én eller to af komponenterne i arbejdet, kan metoden ikke betegnes som A.R.T. - men f.eks. "Social færdighedstræning" - eller "Vredeskontrol".

 Du kan læse mere om ART-metoden på www.aggressionreplacementtraining.dk