Afløser (køkkenmedhjælper) til køkken på Hjerneskade- og Rehabiliteringscentret 

Vi søger en afløser gennemsnitligt 25 timer ugentlig i perioden den 1. juli til den 30. september 2017 i tidsrummet kl. 7.00-14.30. Weekendarbejde må påregnes. Timerne ligger ujævnt fordelt i forbindelse med ferier.

Hjerneskade- og Rehabiliteringscentret består af fire afdelinger med 82 døgnpladser til borgere på midlertidigt ophold med individuelt behov og forskellige ressourcer. 

Køkkenets profil
Køkkenpersonalet er engagerede, ansvarsbevidste og selvstændige. De har en kultur, som tilstræber høj faglig kvalitet i tilberedningen af maden og medvirker til etablering af et godt miljø for borgerne.

Din profil
Du skal være opsøgende, engageret, mødestabil og være med til at skabe et højt fagligt niveau i køkkenet. Dine kerneopgaver vil være opvask, opvarmning og distribution af mad, rengøring samt øvrige ad hoc opgaver. 

Vi forventer, at du

  • har et vist kendskab til rengøring, opvask og mad
  • har hygiejnebevis
  • kan arbejde selvstændigt og samarbejde
  • har en positiv tilgang til arbejdet
  • er fleksibelt på arbejdstid og stabil.

Vi kan tilbyde

  • en arbejdsplads med god etik
  • velorganiserede arbejdsopgaver
  • god introduktion til arbejdsopgaverne
  • et udfordrende og varierende arbejde
  • gode kolleger.

Løn- ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende aftaler og overenskomst. 

Er du interesseret?
Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte kostfaglig- og serviceleder Anne Lambert Friis på 2933 5709. 

Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag den 14. juni 2017
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag den 16. juni 2017.

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.