Administrativ økonomimedarbejder til Lokalområdekontoret Indre By/Østerbro

Lokalområdekontoret Indre By/Østerbro søger en administrativ medarbejder med opgaver primært indenfor økonomi pr. 1. oktober 2017. Stillingen er på 37 timer om ugen.  
 
Vi er et velfungerende lokalområdekontor i SUF med ca. 50 medarbejdere fordelt på et myndighedsteam, en konsulentgruppe og et administrativt team. I det administrative team løser vi mange forskellige driftsunderstøttende opgaver og har brug for dig i teamet til at løse opgaver primært indenfor regnskabs- og controllingområdet. Du vil få base på lokalområdekontoret, men en del af dit arbejde vil foregå på plejecentrene, og vi sætter derfor pris på, at du er glad for at cykle.  
 
Du vil skulle deltage i den lokale implementering af kommunens nye fælles økonomisystem Kvantum, som tages i brug 1. januar 2018, i et tæt samarbejde med lokalområdekontorets økonomikonsulenter.  
 
Det er desuden en forventning, at du kan skabe overblik mellem oplysningerne i de forskellige systemer, du arbejder i og bidrager med kreative løsninger i et ressourcemæssigt og bæredygtigt perspektiv.  
 
Dine arbejdsopgaver kan indeholde følgende:  
  • Konsolidering og validering af økonomidata  
  • Træk og sammenhæftning af større datamateriale  
  • Opfølgning og rapportering af kontorøkonomi  
  • Forskellige regnskabsopgaver som bilagskontrol, administration af udlæg, omposteringer  
  • Sikring af intern bogføring  
  • Ad hoc kontoropgaver. 
Vi lægger vægt på, at du:  
  • arbejder systematisk og har sans for detaljen  
  • er refleksiv og analytisk i din tilgang til arbejdet  
  • er imødekommende og god til at samarbejde  
  • anvender Excel på højt niveau  
  • har erfaring med økonomi- og regnskabsopgaver  
  • har flair for tal  
  • kan bevare overblikket og prioritere opgaver i en til tider hektisk hverdag  
  • er ansvarsbevidst, initiativrig og følger opgaverne til dørs. 
Din profil:  
Du er bacheloruddannet indenfor administration/økonomi eller tilsvarende og gerne med erfaring fra arbejdet i en kommune. Du arbejder både selvstændigt og bidrager positivt til teamsamarbejdet.  
 
Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads, hvor der foregår meget hver dag, og hvor vi sætter pris på et godt arbejdsmiljø. Du får høj grad af indflydelse på planlægningen af din arbejdsdag med gensidig fleksibilitet.  
 
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.  
 
Vil du høre lidt mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Mønster Westergaard på 3060 3714.  
 
Ansøgning med relevant dokumentation sender du via linket herunder.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag den 2. august 2017    
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 34 og 35. 

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.