Administrativ medarbejder/sekretær til Lokalområdekontor Vesterbro/Kgs Enghave/Valby

Er du kontorets nye servicemindede samlingspunkt og en ansvarsfuld sekretær for lokalområdechefen?

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Lokalområdekontor Vesterbro/Kgs Enghave/Valby søger en administrativ medarbejder til alsidige administrative opgaver på lokalområdekontoret, herunder den daglige betjening af lokalområdechefen.

Som administrativ medarbejder/sekretær er du en vigtig del af lokalområdekontoret, der fungerer som bindeled mellem centralforvaltningen og driftsenhederne, som bl.a. består af plejecentre, hjemmepleje/sygepleje, aktivitetstilbud samt et sundhedshus. Du kommer til at arbejde tæt sammen med lokalområdechefen, afdelingslederen samt konsulenter og økonomimedarbejdere.

Vi søger en kollega, som sætter en ære i at få dagligdagen på kontoret til at fungere. Du har et godt overblik over lokalområdets aktiviteter og trives med at have både selvstændige og understøttende opgaver. Du bliver del af en meget behagelig arbejdsplads, der er præget af åbenhed og et godt kollegialt fællesskab.

Dine vigtigste opgaver
Som administrativ medarbejder/sekretær vil dine opgaver bl.a. være at:

  • understøtte lokalområdechefen med mail- og kalenderstyring
  • planlægge møder, bestille lokaler og forplejning
  • udarbejde dagsordener og referater
  • være tovholder på ansættelser i jobs på særlige vilkår
  • planlægning af rekrutteringsprocesser
  • administrative opgaver på lokalområdekontoret i øvrigt
  • udføre forskellige koordineringsopgaver, administrativ håndtering af klagesager, autorisationer til it-systemer osv.

Om dig
Vi forventer, at du er:

  • kontoruddannet inden for offentlig administration
  • god til at skrive og har flair for brug af it
  • serviceminded, imødekommende og opsøgende
  • struktureret og selvstændig i opgaveløsningen
  • god til at samarbejde med forskellige mennesker.

Løn- og ansættelsesforhold
Du refererer til afdelingsleder, Pernille Kreiser.

Lokalområdekontoret er beliggende på Krumtappen tæt ved Valby Station.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen med flekstidsordning. Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2017 eller snarest muligt derefter.

Interesseret?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Pernille Kreiser på 2028 0190 for at høre mere om stillingen.

Læs mere om Københavns Kommune og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på www.kk.dk

Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag den 7. juni 2017
Vi forventer at afholde samtaler den 22. juni 2017.

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.