Administrationsleder til Fritid KBH, Idrætsudvikling og Kunder

Københavns Kommune har fokus på byens idræt, og vi mangler en kollega til afdelingen Idrætsudvikling og Kunder. Afdelingen løser en række kerneopgaver inden for folkeoplysning og udvikling af rammer og muligheder for den københavnske idræt.

Om jobbet
Vi mangler en kollega som er skrap til tal, god til ledelse og som har flair for brugerkontakt. Med reference til lederen af Idrætsudvikling og Kunder bliver du et solidt ankerpunkt i en dynamisk og travl hverdag. Arbejdsopgaverne spænder dels over økonomifunktionen med budgetter, regnskaber, opfølgning, rapportering og så videre og dels over en række opgaver, som vedrører driften af Grøndal MultiCenter som fx kontakt til lejere og foreninger, leverandører, håndværkere med flere. Der er også en betydelig ledelsesopgave knyttet til funktionen. Vores nye lederkollega bliver desuden arbejdsmiljøleder i afdelingen.

Vi er ca. 35 medarbejdere, som dels varetager den daglige drift af Grøndal MultiCenter og dels arbejder med administrative opgaver og udvikling af idrætten i København. Vi har adresse i Grøndal MultiCenter, hvor vi – i et til tider hektisk miljø – arbejder tæt på brugere og udøvere. Grøndal MultiCenter er Danmarks største indendørs idrætscenter. Centret bruges af flere end 100 foreninger og også af en lang række selvorganiserede udøvere. Alt i alt er der ca. 1 mio. besøgende hvert år.

Vi forventer, at du matcher følgende faglige krav

  • Ledelseserfaring; ansættelse og afskedigelse, personalemøder, MUS mv.
  • Solid regnskabserfaring; budgettering, regnskab og bogholderi, forecasts mv.
  • Kendskab til brugerdriftsaftaler og deres afregning.
  • Kendskab til ejendomsdrift – eller interesse for samme.
  • Kendskab til regnskabssystemet Kvantum vil være et yderligere plus.

Vi leder efter en kollega, der er

  • fagligt velfunderet
  • omhyggelig og akkurat
  • imødekommende og kommunikerende
  • troværdig med evnen til at indgå forlig både internt og eksternt.

Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund – gerne på videregående niveau.

Tiltrædelse efter nærmere aftale gerne den 1. september 2017. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst med Københavns Kommune og principper i Ny løn. Der vil lejlighedsvis forekomme opgaver, som løses udenfor almindelig arbejdstid.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte lederen af Idrætsudvikling og Kunder, Eva Kartholm på 2020 0198.

Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag den 14. juni 2017.

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.