7,6 km nye cykelstier i København i 2014

Det københavnske net af cykelstier vokser år for år.

Flere og flere københavnere vælger at cykle. Derfor udvider og forbedrer Københavns Kommune hele tiden byens net af cykelstier og cykelbaner. 

I 2014 etablerede kommunen samlet set 7,6 km stier til de københavnske cyklister, fordelt på 2,2 km cykelsti, 3,1 km malede cykelbaner og 2,3 km grønne cykelruter. I første halvdel af 2015 er der anlagt 560 meter nye cykelstier på Istedgade, Skelbæksgade og Gasværksvej. 

Hvis du vil finde de nye cykelstier - eller andre steder rundt i byen - så brug cykelruteplanneren på www.ibikecph.dk

Københavns Kommune vil være verdens bedste cykelby, hvilket blandt andet betyder, at byens cykelinfrastruktur skal være i verdensklasse. I alt er der 450 km cykelruter i Københavns Kommune.