75 % af beboerne i plejebolig føler sig aldrig uønsket alene

En ny undersøgelse blandt ældre i plejebolig viser, at københavnske ældre oplever mindre ensomhed.

Ensomheden er faldet blandt københavnske ældre i plejebolig i 2016. Det viser en ny brugerundersøgelse blandt ældre i plejeboligerne, som er lavet i 2016. Undersøgelsen viser også, at der er sket et fald i andelen af ældre, der ofte eller en gang i mellem føler sig isoleret fra andre – fra 13 procent i 2015 til 8 procent i 2016.

Samtidig er andelen af borgere i plejebolig, som føler, at de har nogen, de er særlig fortrolig med og kan tale med, steget med 20 procentpoint på ét år. Sundheds- og Omsorgsforvaltning i Københavns Kommune arbejder løbende med indsatser mod ensomhed og har i de sidste to år deltaget i den landsdækkende kampagne mod ensomhed, ”Danmark spiser sammen”.

Læs mere om brugerundersøgelsen blandt ældre her:

http://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/d63fb547-1f5f-442a-a42a-33e8b1...

 

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.