4 ud af 5 virksomheder anbefaler Københavns Erhvervshus til andre

De københavnske virksomheder er meget tilfredse med den hjælp og rådgivning, de får i Københavns Erhvervshus og vil anbefale det til andre.

Københavns Erhvervshus er erhvervslivets indgang til Københavns Kommune. Her kan virksomheder få hjælp med at rekruttere medarbejdere, økonomisk rådgivning - og ikke mindst - hjælp med at finde og få nødvendige tilladelser fra relevante myndigheder.

Det er tilbud, som virksomhederne sætter stor pris på. Ifølge en undersøgelse er 82 procent af virksomhederne så tilfredse med hjælpen fra Københavns Erhvervshus, at de vil anbefale det til andre virksomheder. Det viser en måling blandt virksomheder, der har været tilknyttet Københavns Erhvervshus fra august til december 2015.

I 2015 har mere end 3000 iværksættere været på kursus hos Københavns Erhvervshus.