3.500 lærere og skolepædagoger har været på skolebænken på Sommeruni

Lærere, ledere og skolepædagoger i Københavns Kommune satte sig i begyndelsen af august på skolebænken i tre dage.

Målet var at ruste deltagerne fagligt bedst muligt, inden skoleåret gik i gang.

Sommeruni blev afholdt for fjerde år i træk den 3.-4. august 2015. Folkeskolereformen har været det altoverskyggende emne med fokus på læringsmålsyret undervisning og teamsamarbejde.

Sommeruni skal klæde deltagerne på til at fortsætte implementeringen af folkeskolereformen. Som noget nyt blev den sidste dag på Sommeruni afholdt lokalt ude på de enkelte skoler sammen med en konsulent fra professionshøjskolerne UCC eller Metropol, så den viden medarbejdere og ledere har fået under de første to dage forankres bedre ude på skolerne