31 biblioteker og kulturhuse har selvbetjente åbningstider

Flere og flere biblioteker og kultur- og fritidsinstitutioner i Københavns Kommune får selvbetjente åbningstider til glæde for Københavns bo

På et år er antallet af steder, der benytter sig af selvbetjente åbningstider vokset fra 18 til 31. De selvbetjente åbningstider har fordoblet bibliotekernes åbningstider og har gjort, at 24 procent af de besøgende nu kommer udenfor den normale åbningstid.

Selvbetjente åbningstider er med til at øge fleksibiliteten hos biblioteker og kultur- og fritidsinstitutioner: Det giver borgere, der ikke har tid inden for normal åbningstid, muligheden for at benytte sig af de mange tilbud Københavns Kommune tilbyder.

Syv ud af ti københavnere benytter bibliotekerne mindst én gang om året, og løsningen skal gerne få endnu flere borgere til at lukke sig selv ind på institutioner med deres sundhedskort.