19.000 flere børnefamilier i København siden år 2000

Flere og flere børnefamilier vælger at blive boende i byen.

En ny befolkningsprognose viser, at Københavns Kommune fortsat vokser. Det er der to primære årsager til. Der bliver født flere, end der dør. Og der flytter flere folk til København fra andre lande, end der flytter fra København til udlandet.

Der bliver født flere børn, fordi der i dag bor flere kvinder mellem 27-35 år i København end tidligere. 27-35-årige er netop dem, der får flest børn.

Tidligere flyttede mange københavnere fra byen allerede inden de fik børn. Det er anderledes i dag, hvor mange familier bliver boende i byen, når de får børn. Gennem de sidste 15 år er der kommet 19.000 flere børnefamilier i København.

Læs mere om befolkningsudviklingen i Københavns Kommune i faktaarket nedenfor. 

 

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.