146 nye aftaler om gældsafvikling til kommunen

Københavns Kommune hjælper gældsatte københavnere med at få styr på deres gæld til kommunen.

Københavns Kommunes gældsvejledning har i 1. kvartal 2015 hjulpet 146 københavnere med at få styr på deres økonomi, så de bl.a. kan betale deres gæld til kommunen.

I årets tre første måneder blev der således indbetalt 617.294 kroner til kommunen, mod 808.691 kroner i hele 2014.

De 146 københavnere, der har indgået afviklingsaftaler i 2015, betaler til sammen af på gæld for omkring seks millioner kroner.