100.000 ture med havnebussen på en måned

Københavns gule havnebusser har i 2016 haft over 100.000 passagerer i både juni og juli måned og sætter dermed ny passagerrekord.

Juni måned 2016 var den bedste måned nogensinde, hvor i alt 106.000 passagerer tog en tur med havnebusserne. Kun en enkelt gang før har der været over 100.000 passagerer med havnebusserne på en enkelt måned. Det var i august 2015.

Samtidig ser 2016 ud til at blive det bedste år for havnebusserne nogensinde. Til og med juli har knap en halv million passagerer sejlet med havnebusserne og alle måneder i 2016 ligger over tilsvarende måneder i alle år fra 2011-2015.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.