Københavns Gårdhaver
Gårdarealerne i Københavns Kommune udgør en betydelig del af københavnernes nære rekreative friarealer. I dag er der ca. 300 gårde i København (ca. 70.000 boliger) med utidssvarende friarealer.
Gårdene er kendetegnet ved at være nedslidte, opdelte af hegn og have få opholdspladser og grønne arealer.
Gennem byfornyelsesindsatsen, Københavns Gårdhaver, kan de nedslidte og utidssvarende gårde renoveres og sammenlægges til grønne fælles gårdhaver.
Introduktion
Københavns Gårdhaver har siden 1960erne fornyet og sammenlagt ca. 500 gårde. Indsatsen har udviklet sig fra at have fokus på at nedrive og skabe luft i tætte karreer til at have fokus på rekreation, fælles løsninger for bl.a. cykelparkering og renovation, klimatilpasning og bæredygtighed.
Københavns Kommune som bygherre
Københavns Kommune er bygherre og finansierer gårdhaveprojektet.
Københavns Kommune har projektlederrollen i gårdhaveprojektet. Projektlederen samler alle projektets tråde og sikrer fremdrift. Det er Københavns Kommunes projektleder, som beboere, foreninger og ejere har kontakten med i løbet af projektet. Byfornyelsen af gårdhaver sker med inddragelse af med karréens foreninger, ejere og beboere.
Fra venteliste til færdig gårdhave
Fold alle ud
Hvordan kommer vi på venteliste?
Skriv til os
Du skal skrive til os, hvis du ønsker at din gård kommer på venteliste (se kontaktinfo nederst på siden). Bemærk at det ikke kun vil være jeres forening/matrikel, som får en ny gårdhave. Jeres gårdhaveareal vil blive en del af en større fælles gårdhave, hvor flere matrikler lægges sammen med fælles funktioner og fælles drift.
Ifølge Byfornyelsesloven skal gårdhavearealerne leve op til følgende:
- Størstedelen af bygningerne skal være opført før 1960
- Gården skal minimum have 2 matrikler
Københavns Kommunens har dertil følgende kriterier for at komme på venteliste:
- Projekter i et udsat byområde eller i igangværende områdefornyelser
- Projekter med særligt klimatilpasningspotentiale
- Projekter som er nedslidte eller høj grad af trang
- Projekter med store gårdarealer
- Projekter, der er komplekse og/eller med mange ejere
Kriterierne for at komme på ventelisten, blev besluttet af Teknik- og Miljøudvalget i 2024, der samtidig besluttede at de gårdhaver, som allerede er på ventelisten, prioriteres efter de nye kriterier.
Når Københavns Gårdhaver modtager en henvendelse, foretager forvaltningen en indledende samlet screening ud fra ovenstående krav og kriterier samt ofte en besigtigelse. Kan gårdhaven komme på venteliste, skal gårdens ejendomme udfylde en interesse-tilkendegivelse, så det bliver afklaret om der er et bredt lokalt ønske om at indgå i et byfornyelsesprojekt for en fælles gårdhave. Først efter denne afklaring kommer gården på venteliste.
Hvad sker der, når vi er kommet på venteliste?
Tiden på venteliste kan variere, men der vil som minimum gå 2 år og ofte længere tid, fra man skriver sig på venteliste, til det bliver ens tur. I mellemtiden kan de oprindelige ansøgere være flyttet, men det ændrer ikke på, at det nu er ”gårdhavens tur”.
Når det er jeres tur på ventelisten, vil en projektleder fra Københavns Kommune kontakte foreninger og ejere, og der udarbejdes en samarbejdsaftale, hvor man aftaler, at nu går gårdhaveprojektet i gang.
Hvad sker der, når det er jeres tur?
Når det er jeres tur på ventelisten, vil en projektleder fra Københavns Kommune kontakte foreninger og ejere, og der udarbejdes en samarbejdsaftale, hvor man aftaler, at nu går gårdhaveprojektet i gang.
Herefter bliver karreens øvrige beboere involveret i projektet. Projektlederen fra Københavns Kommune står for det indledende arbejde vedr. at afdække beboernes ønsker for gårdhaven samt hvilke bindinger, der er i projektet. Der tilkobles en landskabstegnestue, som i tæt dialog med beboere, ejere og andre i karréen tegner et projektforslag for jeres nye gårdhaveareal.
Når projektforslaget er færdigt, skal det igennem en afstemning i jeres karré. Her skal mere end 2/3 af de beboere, ejere og erhvervsdrivende, der stemmer, stemme for den nye gårdhave.
Hvis der stemmes nej til projektforslaget, stopper processen for gårdhaveprojektet.
Når der er stemt ja til projektforslaget, skal det godkendes af politiske udvalg i Københavns Kommune og til sidst af Københavns Borgerrepræsentation.
Når projektforslaget er godkendt politisk, skal det tegnes færdig i detaljen.
Herefter skal der findes en entreprenør, som skal anlægge jeres fælles gårdhave. Anlægsarbejdet vil tage omkring seks måneder, alt efter størrelse. I dette tidsrum kan gårdhaven ikke benyttes.
Du får indflydelse
Uanset om du stemmer for eller imod en fælles gårdhave, har du mulighed for at være med til at præge udformningen af gårdhaven, når du deltager i projektet fra start.
Når forslaget er politisk besluttet, er der en 6 ugers ankeperiode, læs klagevejledning.
Hvad sker der, når vores fælles gård er færdig?
Når gårdhaven er færdiganlagt, er det beboernes ansvar at opretholde gårdhaven i samme stand.
Derfor organiseres beboerne i et fælles gårdlaug. Gårdlauget er en fælles forening, der etableres under anlægsperioden, og består af repræsentanter fra gårdhavens ejendomme. Gårdlauget baserer sig på et sæt vedtægter, der udarbejdes i samarbejde med Københavns Kommune.
Gårdlauget har det overordnede ansvar for at opretholde gårdhaven, det betyder bl.a., at de laver aftale med driftspartner, de udarbejder ordensregler, og de tager beslutninger om tiltag i gården. Alle foreninger/ejere indbetaler til gårdlauget ud fra fordelingstal beskrevet i vedtægterne.
Ændringer i vedtægter eller gårdhaven
Hvis I vil lave i ændringer i jeres vedtægter, skal de godkendes af Københavns Kommune. Omfattende ændringer i gårdanlægget, som fx at fælde træer, skal også godkendes, så fællesskabet i gården sikres. Skriv til os hvis I ønsker ændringer til gårdhaven.
Kontakt
Gårdhaver
Islands Brygge 37