Fælles gårdanlæg

Fælles gårdanlæg etableres ved etageboliger med utilfredsstillende udendørs opholdsarealer, typisk i hele karreer.

Tilfredsstillende udendørs opholdsarealer forudsætter, at der er rimelige opholds- og aktivitetsmuligheder for beboerne, og at arealerne bl.a. gennem beplantning er gjort egnede til ophold.

Hvem træffer beslutning?
Har en ejendom ikke tilfredsstillende opholdsarealer, kan Borgerrepræsentationen - efter orientering og forhandling med ejer og beboere - træffe beslutning om, at ejendommens udendørs opholdsarealer skal omlægges og indgå i et fælles gårdanlæg med naboejendommene.

Hvem betaler?
Alle udgifter ved gårdanlæggets etablering betales af det offentlige. Udgifterne til ren- og vedligeholdelse af gårdanlægget betales af ejerne/beboerne.

Hvad skal jeg gøre?
Hvis du bor i et etageboligområde med utilfredsstillende opholdsarealer, skal du kontakte din beboerrepræsentant eller ejer.

Sidst redigeret 30/09 - 2008
Henvendelse Henvendelse

Teknik- og Miljøforvaltningen
Center for Bydesign
Islands Brygge 37, 5. sal
2300 København S

Postadresse
Postboks 447
1505 København V
Tlf: 3366 3500
Fax: 3366 7020
E-mail: bydesign@tmf.kk.dk

Åbningstider:
mandag - torsdag: kl. 9.30 - 15.00
fredag: kl. 9.30 - 13.15

Telefontid:

mandag - torsdag: kl. 8.15 - 16.00
fredag: kl. 8.15 - 14.15