Mødedato: 17.04.2024, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 2. sal lokale Liva 1758 København V

Meddelelser

Udbud ved Enghave brygge vundet af AP Ejendomme

I lokalavisen Havnefornten fremgår det, at AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, har vundet et udbud fra By & Havn om købet af flere boligøer ved Enghave Brygge i Københavns Sydhavn. Med købet vil AP Ejendomme opføre op mod 1.000 boliger ved Enghave Brygge, der også kommer til at rumme almene boliger.

Det fremgår endvidere, at AP Ejendomme har en ambition om, at samtlige byggefelter i området certificeres til DGNB Platinniveau og at de stiler mod, at byggeriet imødekommer CO2-forslaget fra Reduction Roadmap, som de tilsluttede sig i 2023. Projektet lægger også vægt på social bæredygtighed.

Almene boliger bygges som en del af første etape for projektet, og det prioriteres, at der kommer en mængde mindre boliger.

AP Ejendomme oplyser at projektet arbejder sammen med arkitekterne Cobe, Dorthe Mandrup, JAJA Architects og Vandkunsten.

Læse artiklen her: Sådan kommer det nye Enghave Brygge syd til at se ud - Lokalavisen Havnefronten (havne-fronten.dk)

Eller læs nyheden på By & Havns hjemmeside: https://byoghavn.dk/by-havn-saetter-salgsrekord-med-salget-af-enghave-brygge/

Forvaltningen oplyser, at byggeriet i første omgang følger lokalplanen 494 med tillæg 3. Hvis MAN flytter, må det forventes, at de ønsker ændringer i form af et tillæg til lokalplanen.

 

Rokeringer i Lokaludvalget.

Mikael Stenstrup udtræder som medlem i Vesterbro Lokaludvalg med sidste dag den 17.04.2024.

1 suppleant, Carsten Yndigegn udpeges som medlem af Vesterbro Lokaludvalg med første dag d. 18.04.2024.

Stine Kunkel udtræder som medlem af Vesterbro Lokaludvalg

1. suppleant Sarah Holst Kjær udtræder. Foreningen indstiller ny 1. suppleant Zophie Amanda Bozo Guevara, som herefter bliver medlem med første dag d. 18.04.2024.

Steen Egebjerg overtager fra Carsten Yndigegn barselsvikariatet for Lise Vindel.

 

Nyt fra sekretariatet

Mette Hummelgård er startet som erhvervspraktikant med 4 timer om ugen til at begynde med. Hun er her frem til 5. juli 2024.

Mette vil arbejde med at opdatere kontaktoplysninger m.v. på boligforeningerne på Vesterbro, så sekretariatet kan komme i kontakt med dem i forbindelse med klimatopmødet.

 

Vesterbros lokale klimatopmøde

Det lokale klimatopmøde afholde søndag d. 22. september 2024 om dagen på Onkel Dannys Plads.

 

 

Til top