Mødedato: 25.10.2018, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Borgernes tid

Under dette punkt har alle taleret. Borgerne kan frit møde frem og komme med indspark til Vanløse Lokaludvalg, bede lokaludvalget om hjælp til en sag, spørge til råds, kritisere en lokaludvalgsbeslutning osv.

Beslutning

Michael Johansen fra GEV, Grønt Erhverv Vanløse, orienterede lokaludvalget om, at de synes der var mange mails frem og tilbage med sekretariatet og i et juridisk sprog, som er vanskeligt at forholde sig til som puljeansøger.

Jes König og Frantz Dupuis orienterede lokaludvalget om en trafikal problematik i forhold til, at Google ruteplan sender bilerne på en rute ind ad Ådalsvej, hvor der er et skilt med indkørsel forbudt for motorkøretøjer. Det har ikke været muligt for hverken beboere, lokalavis eller Teknik- og Miljøforvaltningen at få kontakt med Google. Det er Vejdirektoratet, der står for opdatering af trafikinformation. Sagen tages op i arbejdsgruppen for Trafik og Plan.

Til top