Mødedato: 19.03.2015, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Borgernes tid

Beslutning

Frederik Nygård og Lone Kildevang/ beboerne i området ved den gamle Kedelbygning/ Vandværksgrunden: Der er bekymring for, at det byggeri, køber af grunden planlægger at opføre, vil være til gene for beboerne i området. Lokaludvalget opfordres til at følge udviklingen i den nærmeste tid.

Bent Christensen: Lokaludvalget vil anbefale, at Teknik- og Miljøforvaltningen i deres byggesagsbehandling sikrer, at den gældende lokalplan overholdes.

Karsten Sedal/ AB Hyltebjerg: Andelsboligforeningen har henvendt sig til lokaludvalget, da man er bekymret for den trafikale udvikling i området, både som en konsekvens af den - formodentligt - kommende P-zone i Vanløse Bymidte, nedlæggelsen af parkeringspladser i forbindelse med Cykelsuperstien C99 og Frederiksberg Kommunes nye parkeringszone, som indføres pr. 1. april.

Spørgsmålet blev drøftet.

Bent Christensen: Lokaludvalget har afgivet sit høringssvar vedr. parkeringszonen på mødet i januar. For øvrige spørgsmål vedr. zonen foreslås det, at Andelsboligforeningen retter henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget eller forvaltningen. Der er sendt et skriftligt svar til Karsten Sedal på de spørgsmål, som fremlægges på mødet idag, tirsdag den 16. marts.
Til top