Mødedato: 09.04.2024, kl. 18:30
Mødested: Hafnia Hallen, mødelokale 1. sal

Orientering om svar på henvendelse om digitale "skoletavler" Vigerslevvej

Se alle bilag
Til orientering har Byudvikling & Trafik svaret på en henvendelse fra Teknik- og Miljøforvaltningen om fire digitale eltavler på Vigerslevvej, der skal renoveres. Forvaltningen ønsker at udskifte tre tavler, og flytte og udskifte en fjerde. Byudvikling & Trafik støtter forslaget og foreslår placering af en fremtidig femte tavle. 

Indstilling

Sekretariatet indstiller 

1. at Valby Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning. 

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har fået penge til at renoverer en masse af deres digitale tavler, der typisk står ved skoler, og enten viser at der er en skole, sænker hastighedsgrænsen i skoletiden, eller viser hvor hurtigt man kører forbi (DIN FART).

Mange af dem har stået ude af funktion i flere år, men de er nu i gang med at få dem udskiftet.
På Vigerslevvej har de fire tavler stående. Det er alle sammen den version der viser ”Din fart”, og de udskifter dem nu til nogle, der kan skifte visning i løbet af dagen, så de i nogle tidsrum viser ”Skole” (Harrestrup Å Skole) og i andre ”din fart”.

Forvaltningen ønsker at flytte den der står ved 285, til den helle der er etableret lige syd for Kirsebærhaven.

Løsning

Henvendelsen er behandlet i Byudvikling og Trafik, der efterfølgende har indsendt vedhæftede svar til forvaltningen. 

Svaret støtter op om ønsket om at renovere de digitale tavler og opdatere dem til den vedtagne hastighed på 40/kmt.

Udvalget mener også det er en god ide at flytte tavlen ved nr. 285 til hellen ved Kirsebærhaven.

I svaret foreslår udvalget opsætningen af endnu en tavle midt på strækningen mellem Køgevej og Stakhaven.

Svaret er indsendt den 20. marts, og Teknik- og Miljøforvaltningen har kvitteret for svaret. 

 

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.
Til top