Rødegårdsparken, Amager
Rødegårdsparken, Amager
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ekstraordinært møde onsdag den 30. august 2006
Sager til beslutning
9. Rødegårdsparken, Amager
TMU 531/2006 J.nr. 621.0010/04
INDSTILLING
Teknik-
og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler overfor
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
at Rødegårdsparken ved Øresundsvej renoveres i
hele dens udstrækning, herunder en ny legeplads i den nordlige ende af parken.
at der gives en anlægsbevilling på 4,2 mio. kr.
på Vej & Parks anlægsramme (konto 0.21.3
Parker og legepladser), udformet som en udgiftsbevilling på 4,2 mio. kr. og en
indtægtsbevilling på 4,2 mio. kr. fra Områdefornyelse Øresundsvejkvarteret
at der gives en anlægsbevilling på 180.000 kr. på
Vej & Parks Anlægsramme konto (0.21.3 Parker og legepladser) til fjernelse
af dækningsgrave i Rødegårdsparken ved Øresundsvej.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i
mødet den 23. august 2006
Sagen
blev udsat
RESUME
Områdefornyelse Øresundsvejkvarteret har taget initiativ til et
fornyelsesprojekt i Rødegårdparken ved Øresundsvej.
Parken indgår som en del af
de planlagte grønne tiltag i Kvarterplan 2005 for Områdefornyelsen. Målet er,
at kvarterets parker og grønne rum skal være trygge og rare at være i for alle.
Rødegårdsparken er i dag
nedslidt og præges af gadedrikkeri.
Projektudviklingsgruppen
med repræsentanter fra boligforeningerne omkring parken og daginstitutioner i
området har sammen med Landskabsarkitektfirmaet GHB udarbejdet forslaget til
parkens indretning og beplantning.
Parken
foreslås indrettet med legeplads i den nordlige del, som udformes efter ideer
fra den afholdte workshops: "Plads til Leg", hvor børn fra Øresundskvarteret
udviklede idéer. Endvidere renoveres det eksisterende boldbur i parken.
Det
foreslås, at den sydlige del af anlægget indrettes med en åben plads mod
Øresundsvej for at give en bedre og mere åben adgang til parken. I den øvrige
del af parken tyndes der ud i den eksisterende beplantning fo
r at give lys og
luft, bl.a. omkring det eksisterende offentlige toilet i midten af parken,. Der
anlægges nye stier på tværs af parken, og der indrettes nye opholdszoner med
bede og inventar.
En
nyindretning og renovering af Rødegårdsparken vil tilgodese omkringboende borgere,
nærliggende institutioner med begrænsede udearealer og københavnere iøvrigt. Målet
er, at parken bliver et af kvarterets nye fælles åndehuller.
Områdefornyelse
Øresundsvejkvarteret foreslår, at der i forbindelse med parkprojektet
gennemføres et projekt til forbedring af Lynettevej, som er en privat fællesvej
syd for Øresundsvej, jf. bilag 2. Områdefornyelsen vil derfor afsætte 180.000
kr. i parkprojektets budget som tilskud til udvikling af et projekt for Lynettevej.
Det
er imidlertid ikke muligt at afholde omkostningen til projektudvikling af Lynettevej
indenfor parkprojektets økonomiske ramme. Forvaltningen foreslår derfor, at der
gives en anlægsbevilling på 180.000 kr. på Vej & Parks Anlægsramme til
fjernelse af dækningsgravene i Rødegårdsparken, Som følge af faseforskydninger
af flere anlægsprojekter på Vej & Parks anlægsramme i 2006 er der plads
indenfor rammen til at fremrykke nedlæggelse af dækningsgrave fra
dækningsgravspuljen i 2007 til 2006, Da dækningsgravene i Rødegårdsparken er
prioriteret i 2007, vil fjernelse kunne gennemføres, uden at denne omkostning ikke belaster
parkrenoveringsprojektet økonomi.
Lynettevej
omtales i Kvarterplan 2005 for Øresundsvejkvarteret som et selvstændigt projekt
uden finansiering fra områdefornyelsen.
Såfremt bevillingen til
fjernelse af dækningsgravene ikke kan anbefales, gennemfører forvaltningen
alene projektet for Rødegårdsparken.
Sagen var på dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets
møde den 23. august 2006, men blev udsat.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Rødegårdsparken fremstår i dag som en
nedslidt park. Parken bruges flittigt af de lokale borgere. På grund af den
kraftige beplantning kan parken virke lukket og dunkel. I parken er der
placeret et offentligt toilet. Det giver en del gener, da toilettet i dag
primært anvendes af den gruppe misbrugere, der opholder sig i parkens sydlige
del ved øresundsvej
Indgangen til parken fra Øresundsvej
fører over et lille opholdsareal med et par københavnerbænke og fortsætter ind
imellem to dækningsgrave, der skaber en slags smal port ind til parken. Arealet
mod Øresundsvej benyttes næsten udelukkende af misbrugergruppen.
Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil
Områdefornyelse Øresundsvejkvarteret
har taget initiativ til et fornyelsesprojekt i Rødegårdparken ved Øresundsvej.
Parken indgår som en del af de planlagte grønne tiltag i Kvarterplan 2005 for
Områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret. Målet er, at kvarterets parker og
grønne rum skal være trygge og rare at være i for alle.
I det anbefalede projekt foreslås det
at der tyndes ud i den eksisterende beplantning på en måde, så de eksisterende
værdifulde beplantninger og ældre træer bibeholdes
Der er sideløbende med parkprojektet
igangsat et socialt initiativ overfor de personer, der i dag har fast
tilholdssted i parken (drikkegruppen).
Workshoppen "Plads
til Leg", som blev afholdt i foråret 2006, var en workshop, hvor børn fra
kvarteret blev indbudt til at give deres bud på, hvad en park er, og input til
hvad parken skal kunne for at tilgodese deres behov. Resultaterne fra Workshoppen
er så vidt muligt indarbejdet i forslaget.
For at forbedre
nærliggende daginstitutioners brug af parken etableres der mulighed for
opbevaring af legeredskaber. Der vil også blive søgt etableret et aflåst toilet
Den sydlige del af
anlægget indrettes med en åben plads mod Øresundsvej for at give en rummelig
adgang til parken. I det øvrige anlæg ryddes der ud i den eksisterende beplantning,
bl.a. omkring det eksisterende offentlige toilet. Der anlægges nye stier på
tværs af parken og indrettes nye opholdsrum med bede og inventar.
En nyindretning og
renovering af Rødegårdsparken vil tilgodese kvarterets børnefamilier og gøre
parken mere brugbar for de omkringboende beboere. Målet er, at parken bliver en
ressource, der giver kva
rteret et nyt fælles åndehul.
Områdefornyelsen
Øresundsvejkvarteret har taget initiativ til etablering af et parklaug
bestående af parkens omkringliggende boligforeninger og parkens faste brugere.
Økonomi
Projektet foreslås finansieret via en anlægsbevilling på 0 mio. kr. på
Vej & Parks anlægsramme konto 0.21.3 (Parker og legepladser) bestående af
en udgiftbevilling på 4,2 mio. kr. og en tilsvarende indtægtsbevilling på 4,2 mio. kr. der kommer
fra Områdefornyelse Øresundskvarterets
budgetramme.
Endvidere foreslås der givet en anlægsbevilling på 180.000 kr. på Vej
& Parks Anlægsramme konto 0.21.3 (parker og legepladser) til fjernelse af
dækningsgrave i Rødegårdsparken. Som følge af faseforskydninger af flere
anlægsprojekter på Vej & Parks anlægsramme i 2006 er der plads indenfor
rammen til at fremrykke nedlæggelse af dækningsgrave fra dækningsgravspuljen i
2007 til 2006, Nedlæggelse af dækningsgravene i Rødegårdsparken er prioriteret
i 2007,
Miljøvurdering
Indstillingen er miljøvurderet i henhold til Vej
& Parks egen miljø-checkliste for anlægsprojekter, da sagstypen er omfattet
af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste.
Projektet forventes at indeholde begrænsede
mængder af forurenet jord. Bortskaffelse af den forurenede jord er inkluderet i
projektets økonomi og vil blive håndteret jf. "Regulativ for anvisning af forurenet
jord
Projektet lever endvidere op til retningslinierne
i "Miljø i byggeri og anlæg" godkendt i Borgerrepræsentationen den 23. februar
2006.
Projektet understøtter desuden Kommunens
intentioner om at bevare eksisterende naturværdier og grønne kulturhistoriske
træk samt sikrer forbedrede vækstbetingelser for beplantningen.
Høring
Der er i forbindelse med
udarbejdelsen af projektet afholdt en række borgermøder samt møder i
Projektudviklingsgruppen under Områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret.
Projektudviklingsgruppen har
bestået af naboer og interessenter til projektet, bl.a. har områdets
daginstitutioner været repræsenteret.
Projektet er præsenteret i
lokale aviser og i Områdefornyelsens husstandsomdelte avis. Det er endvidere
lagt på Områdefornyelsens hjemmeside.
Projektet har endvidere været
i skriftlig høring hos omkringliggende boligforeninger og hos nærpolitiet.
Andre
konsekvenser
Fjernelse
af dækningsgrave mod Øresundsvej er en forudsætning for projektets gennemførelse.
Projektet
holder sig bag fortovet mod Øresundsvej, og vejene omkring parken indgår ikke
som en del af projektet. Disse planlægges overtaget som offentlige veje i
forbindelse med indførselen af parkeringszone.
Da
Rødegårdsparken skal ses i sammenhæng med kvarterets øvrige grønne områder, er
den fremtidige udformning af Lynettevej søgt inddraget i projektet, idet
Lynettevej muliggør en grøn gangforbindelse fra Rødegårdsparken via Lillegrund
til Sundby Kirkegård.
Lynettevej,
beliggende syd for Øresundsvej kan indgå i dette projekts økonomi under
forudsætning af at der afsættes 180.000 kr. af projektets budget til et
eventuelt fremtidigt projekt som i givet fald skal udarbejdes i samarbejde med
vejens ejere. Projektet for Lynettevej er således betinget af, at der kan gives
en anlægsbevilling til fjernelse af dækningsgravene i parken.
Gives der ikke en anlægsbevilling til nedlæggelse af
dækningsgravene vil forvaltningen gennemføre projektet for Rødegårdsparken
herunder fjerne dækningsgravene indenfor projektets økonomi.
BILAG
VEDLAGT
Bilag 1, eksisterende forhold
Bilag 2, projektplan
Udsendt med dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets
møde den 23. august 2006