Mødedato: 28.09.2020, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 2. sal, Festsalen

Teknik- og Miljøudvalgets mødeplan 2021

Se alle bilag
Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til mødeplan for udvalget i 2021.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at den samlede mødeplan for Teknik- og Miljøudvalget 2021 danner rammen for udvalgets møder i 2021 (bilag 2)

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog den 17. september 2020 mødeplan for Borgerrepræsentationen i 2021. Teknik- og Miljøudvalget har på den baggrund udarbejdet udkast til Teknik- og Miljøudvalgets mødeplan for 2021. Planen vil indgå i den samlede politiske mødeplan for alle udvalg og Borgerrepræsentationen.

Teknik- og Miljøudvalgets mødeplan skal i henhold til lov om kommunernes styrelse § 20 godkendes af udvalget året inden, den træder i kraft.

Løsning

Der er for 2021 planlagt 22 udvalgsmøder. Herudover planlægges to buffermøder, der kan anvendes, såfremt der opstår behov herfor.

Møderne er som udgangspunkt placeret på mandage kl. 15.00-19.00.

Budgetseminar

Mødet den 1. marts 2021 er fastlagt til budgetseminar kl. 9.00-17.00. I seminaret indgår et kort udvalgsmøde.

Besigtigelsestur

Mødet den 16. august 2021 er fastlagt til status for budget, udvalgsmøde samt besigtigelsestur kl. 12.00-18.00.

Studietur

Teknik- og Miljøudvalget tilkendegav i forbindelse med aflysning af studietur i 2020, jf. Teknik- og Miljøudvalget den 11. maj 2020, at udvalget ikke ønsker at foretage en studietur i 2021. Der er derfor ikke afsat tid til studietur. 

Sammenhæng mellem møder i Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen

I forbindelse med Borgerrepræsentationens behandling af Borgerrepræsentationens mødeplan for 2017 (BR 13. oktober 2016) afgav en samlet Borgerrepræsentationen følgende protokolbemærkning: ”Det forudsættes, at plan- og bevillingssager behandles i et fast track, så sagerne kun undtagelsesvis er mere end fire uger fra behandling i fagudvalg til behandling i Borgerrepræsentationen.”

Der er i forslag til mødedatoer derfor taget udgangspunkt i, at der skal være kortest mulig tid mellem de politiske behandlinger. Det er tilstræbt, at der for møderne i Borgerrepræsentationen er tilrettelagt minimum et møde i Teknik- og Miljøudvalget, hvor der skabes mulighed for et samlet sagsforløb på max fire uger fra fagudvalg over Økonomiudvalg til Borgerrepræsentationen.

Økonomiforvaltningen har udarbejdet mødeplan for møder i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Der er planlagt 13 møder i Borgerrepræsentationen, herudover afholdes to møder til 1. og 2. behandling af budgettet. Teknik- og Miljøforvaltningen ser bort fra møderne, hvor budgettet behandles, da det ikke er muligt at få behandlet sager fra fagudvalgene her.

Ud af de 13 møder i Borgerrepræsentationen kan sager fra Teknik- og Miljøudvalget nå 11 af møderne i Borgerrepræsentationen med et sagsforløb på fire til fem uger. I 2021 har otte møder i Teknik- og Miljøudvalget et sagsforløb på fire uger, og tre møder har et sagsforløb på fem uger. Buffermøder er ikke medregnet. For mødet i Borgerrepræsentationen den 22. april 2021 og den 19. august 2021 er det ikke muligt at få sager på fra Teknik- og Miljøudvalget, der overholder et sagsforløb på fire uger på grund af henholdsvis påsken og sommerferie i juli måned.

I 2020 kunne sager fra Teknik- og Miljøudvalget nå 13 af møder i Borgerrepræsentationen med et sagsforløb på fire til fem uger. Otte møder havde et sagsforløb på fire uger, mens fem møder havde et sagsforløb på fem uger.

Den gennemsnitlige gennemløbstid er således steget, hvilket bl.a. skyldes hensyn til ikke at holde møde ugen før kommunalvalget den 16. november 2021.

Mødeplanen fremgår af nedenstående oversigt:

Teknik- og Miljøudvalget

11. januar 2021 kl. 15.00-19.00

25. januar 2021 kl. 15.00-19.00

1. februar 2021 kl. 15.00-19.00

1. marts 2021 kl. 9.00-17.00 inkl. budgetseminar

8. marts 2021 kl. 15.00-19.00

15. marts 2021 kl. 15.00-19.00

Forhandlinger om overførselssagen den 22.-26. marts 2021

12. april 2021 kl. 15.00-19.00

26. april 2021 kl. 15.00-19.00

10. maj 2021 kl. 15.00-19.00

17. maj 2021 kl. 15.00-19.00 (buffermøde)

31. maj 2021 kl. 15.00-19.00

7. juni 2021 kl. 15.00-19.00

21. juni 2021 kl. 15.00-19.00

16. august kl. 12.00-18.00 inkl. budgetstatus og besigtigelsestur

30. august 2021 kl. 15.00-19.00

Forhandlinger om budget 3.-17. september 2021

20. september 2021 kl. 15.00-19.00

27. september 2021 kl. 15.00-19.00

4. oktober 2021 kl. 15.00-19.00

11. oktober 2021 kl. 15.00-19.00

1. november 2021 kl. 15.00-19.00

22. november 2021 kl. 15.00-19.00

29. november 2021 kl. 15.00-19.00 (buffermøde)

6. december 2021 kl. 15.00-19.00

13. december 2021 kl. 15.00-19.00

Andre forhold for mødeplan 2021

Bygherrepræsentationer reserveres otte gange årligt kl. 14.30-15.00 forud for møder i Teknik- og Miljøudvalget, jf. Teknik- og Miljøudvalget den 24. februar 2020. I 2021 vil følgende datoer blive reserveret: 25. januar, 8. marts, 12. april, 7. juni, 30. august, 20. september, 11. oktober, 6. december (bilag 3).

Teknik- og Miljøudvalget har indgået samarbejdsaftale med Handicaprådet, jf. Teknik- og Miljøudvalget 18. juni 2018, om at afholde et årligt møde i årets andet kvartal. Dette møde forventes at blive afholdt den 12. april 2021. Derudover forventes der afholdt møde med Ældrerådet den 8. marts 2021. Der er ikke indgået aftale mellem Teknik- og Miljøudvalget og Ældrerådet om årligt tilbagevendende møder, men Teknik- og Miljøudvalget har i forbindelse med høringssvar til Københavns Kommunes Ældreråd 2019-2022 tilkendegivet ønske herom.

Teknik- og Miljøudvalget tilkendegav i forbindelse med aflysning af studietur i 2020, jf. Teknik- og Miljøudvalget den 11. maj 2020, at udvalget ikke ønsker at foretage en studierejse i 2021.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Udgifter til afholdelse af møder og budgetseminarer afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets egen budgetramme.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt mødeplan for 2021, bliver den offentliggjort på www.kk.dk og meldt ud til Teknik- og Miljøforvaltningen.

 

Søren Wille

                      /   Morten Rixen

 

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 28. september 2020 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning. 

Til top