Retningslinjer for altaner og tagterrasser
Indstilling og beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
- at Teknik- og Miljøforvaltningens vurdering af ansøgninger om byggetilladelser til altaner og tagterrasser samt udarbejdelse af nye lokalplaner for boligbyggeri tager afsæt i vedlagte ”Retningslinjer for altaner og tagterrasser” (bilag 1).
Problemstilling
Teknik- og Miljøudvalget behandlede den 25. august 2014 medlemsforslag fremsat af Socialdemokraterne om altaner i nybyggeri. I forlængelse heraf vedtog udvalget, at Teknik- og Miljøforvaltningen skulle redegøre for, hvordan forvaltningen udformer og begrunder krav til altaner og tagterrasser i nybyggeri og i eksisterende byggeri. Redegørelsen blev behandlet den 3. november 2014, hvor udvalget godkendte forvaltningens redegørelse. Teknik- og Miljøudvalget har herudover udtrykt ønske om en mindre restriktiv tilgang til ansøgninger om altaner, og om at beslutningerne træffes på et mere ensartet grundlag.
Teknik og Miljøudvalget besluttede på mødet den 3. november, at udvalget gerne vil drøfte de arkitektoniske retningslinjer som ligger til grund for Teknik- og Miljøforvaltningens administration. På baggrund af udvalgets særlige fokus på altaner og tagterrasser, forelægges den første del af retningslinjerne til udvalgets godkendelse nu. De samlede arkitektoniske retningslinjer forelægges til udvalgets godkendelse i efteråret 2015.
Løsning
Det er et udbredt ønske blandt københavnere at bo i en lejlighed med altan, da altaner giver mulighed for udeophold i umiddelbar tilknytning til boligen og dermed øger boligens kvalitet.
Det er Teknik- og Miljøforvaltningens mål at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i nybyggeri såvel som i eksisterende byggeri. Som hovedregel blev der tidligere kun givet tilladelse til altaner mod gården, men i dag gives der også tilladelse til altaner mod gaden. Forvaltningen stiller desuden krav om altaner i de fleste nye boligbebyggelser. De vedlagte retningslinjer åbner op for, at alle, som minimum, kan etablere en fransk altan på 30 cm i dybden.
Formålet med retningslinjerne er at tydeliggøre, hvordan forvaltningen administrerer ansøgninger om altaner og tagterasser. Udgangspunktet er at flest mulige borgere får en altan/tagterasse, samt at altaner etableres på en måde, så behov for dagslys, mere grønt og mere byliv kommer flest muligt til gode.
Retningsliniernes formål
Retningslinjerne opstiller de hensyn, der bør tilgodeses ved etablering af altaner, samt de kriterier kommunen lægger til grund for vurderingen af ansøgninger om byggetilladelser til altaner og tagterasser, og de bestemmelser der fastlægges i de nye lokalplaner for boligbyggeri. Forvaltningen ønsker med retningslinjerne samtidig at sikre en mere ensartet sagsbehandling af ansøgninger om altaner og tagterrasser i eksisterende byggeri, samt mere ensartede bestemmelser i lokalplanerne. Retningslinjerne reducerer de hidtidige overvejende æstetiske krav til etablering af altaner og tagterrasser på eksisterende bygninger og baserer sig primært på en objektiv vurdering af lys, suppleret med konkrete anbefalinger til bylivshensyn og hensyn til udformning og placering.
Københavns Klimaplan har som et af sine mål, at elforbruget skal reduceres med 10 % i boliger. Det er derfor forvaltningens udgangspunkt for godkendelse af altaner, at dagslysforholdene ikke bringes under det i bygningsreglementet angivne minimumsniveau.
Retningslinjerne omfatter følgende hensyn:
- Hensyn til dagslys
Altaner skal dimensioneres og placeres ud fra en vurdering af, hvordan altanen påvirker mængden af dagslys i de underliggende boliger. Iht bygningsreglementet skal alle opholdsrum have en dagslysfaktor på minimum 2 %. En ny altan på en eksisterende bygning, må således ikke reducere dagslysmængden for underliggende lejligheder til et niveau under de lovpligtige 2%. Ved etablering af en altan på en eksisterende ejendom, kan tilladelsen dermed betinges af, at den underliggende lejlighed får en større lysåbning.
Dagslysforholdene i nybyggeri kan justeres ved at planlægge byggeriet i et forhold mellem dybden på altanen og størrelsen på lysåbningerne, såsom vinduer og glasdøre i underliggende lejligheder.
Hensynet skal bidrage til, at etablering af altan ikke medfører et større behov for kunstbelysning i de underliggende lejligheder, samt til at øge den oplevede kvalitet i boligen.
- Hensyn til sollys
Ved etablering af altaner på facader bør dimensionering og udformning af altanen ske under hensyn til, at det direkte sollys i den underliggende lejlighed eller nabolejligheder ikke reduceres væsentligt. Hensynet skal øge boligens oplevede kvalitet, samt bidrage til reduktion af boligens energiforbrug og øge den oplevede kvalitet ved direkte sollys i boligen.
- Hensyn til byliv
Det anbefales, at altaner etableres under hensyn til anvendelsen af de eksisterende uderum. Hensynet skal tilgodese, at altaner bidrager til mere byliv og mere tryghed, ved at medvirke til at der kommer flere øjne på byen. For at sikre kontakten mellem livet på altanen og omgivelserne, anbefales det, at værn har en stor grad af transparens.
- Udformning og placering
Anbefalingerne anviser, hvordan altaner kan tilpasses byens egenart ved udformning af konstruktioner, døre, værn m.m. Det anbefales, at nye tagterrasser og altaner på eksisterende bygninger, ved deres placering og dimensionering forholder sig til bygningens proportioner og facadens opdeling og udsmykning, således at bygningen efter ændringerne kommer til at fremstå harmonisk ud fra en helhedsvurdering.
Hensynet skal tilgodese, at nye altaner udformes således at de styrker byens egenart og forholder sig til den bygningshistoriske stilart.
Regelgrundlag
Henvisninger til byggeloven, bygningsreglementet, lokalplaner samt vejloven findes i retningslinjerne, så de lovgivningsmæssige rammer for administrationsgrundlaget i forvaltningen anskueliggøres for ansøgere. Retningslinjerne underordner sig gældende lovgivning på området. Det fremgår af byggelovens paragraf 6 D, at kommunalbestyrelsen kan gøre en tilladelse efter byggeloven afhængig af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning. Retningslinjerne er vejledende, og er således de kriterier, som Teknik- og Miljøforvaltningen lægger til grund for vurderingen af en god helhedsvirkning iht ovenstående.
Ved eksisterende byggeri kan der i særlige tilfælde dispenseres fra kravet om niveaufri adgang. Det kan fx være i en situation, hvor en bolig i to etager har en altan på anden etage, og der ikke er elevator i boligen, eller hvor niveaufri adgang ikke kan etableres uden indgribende ændringer i bebyggelsen.
Ansøgninger om altaner og tagterrasser
I perioden 2010-2014 har forvaltningen modtaget mellem 215 og 243 ansøgninger årligt om etablering af altaner på eksisterende bygninger. I samme periode har forvaltningen givet afslag til mellem 1 og 3 ansøgninger årligt. Nogle af tilladelserne til altaner er i dialog mellem myndighed og ansøger blevet tilpasset i forhold til det oprindeligt ansøgte. I samme periode har forvaltningen modtaget mellem 21 og 37 ansøgninger om tagterrasser og givet 1 afslag (bilag 2).
Stadsarkitekten deltager under behandlingen i Teknik- og Miljøudvalget.
Økonomi
Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for kommunen.Videre proces
Retningslinjerne vil efter udvalgets godkendelse blive formidlet via kommunens hjemmeside.
De samlede arkitektoniske retningslinjer forventes at blive forelagt til politisk godkendelse i efteråret 2015 efter en forudgående inddragelse af væsentlige aktører i omverdenen, med det formål at sikre, at relevante hensyn indtænkes fra start samt sikre et bredt ejerskab til retningslinierne. Disse aktører omfatter bl.a. ministerier / styrelser, byggebranchen, faglige organisationer samt lokaludvalg.
Pernille Andersen
/Jakob Møller Nielsen
Beslutning
Et samlet udvalg stillede følgende ændringsforslag, der erstatter indstillingen 1. at-punkt:
”at retningslinjerne sendes i høring og at Teknik- og Miljøudvalget forelægges en revideret indstilling med høringssvar i august 2015.”
Ændringsforslaget blev vedtaget uden afstemning.