Servicemål og principper for prioritering af trafikledelse
Indstilling og beslutning
- at servicemål og principper for prioritering af trafikken, som det fremgår af bilag 1, fremover vil indgå i forvaltningens administrationsgrundlag for trafikledelse i København.
Problemstilling
I Budget 2013 (BR beslutning d. 4. oktober 2012) (A, B, F, I og Ø) afsatte Borgerrepræsentationen 60 mio. kr. til ITS (Intelligente Transport Systemer), som et initiativ under KBH 2025 Klimaplanen. Målet er, at ITS-indsatsen skal bidrage til at nedbringe CO2 udslippet fra vejtrafikken og understøtte byens øvrige planer og politikker (f.eks. Kommuneplan, Cykelstrategi og Fodgængerstrategi).
De eksisterende planer giver ikke et klart billede af, hvordan der skal prioriteres mellem fodgængere, cykler, busser og biler. Det medfører en række dilemmaer, der kræver løsning. En succesfuld intelligent trafikledelse vha. ITS kræver således et administrationsgrundlag til at prioritere og styre efter i den daglige trafikledelse.
Løsning
Formålet med administrationsgrundlag for trafikledelse
Som en del af programmet ”ITS, trafikledelse og grøn mobilitet”, der blev godkendt d. 15. april 2013 i Teknik- og Miljøudvalget, har Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejdet administrationsgrundlag for trafikledelse. Det indeholder forslag til, hvordan de enkelte trafikanttyper prioriteres i trafiksignalerne samt mål for den service, der skal tilbydes trafikanterne i København. Servicemål og prioriteringer vil skabe retninger og optræde som krav i det kommende ITS-udbud.
Administrationsgrundlaget for trafikledelse i København (se bilag 1) skal således:
- Udstikke retningslinjer for prioritering af trafikken, og være forvaltningens grundlag i den daglige trafikledelse for at sikre god fremkommelighed, uden at forringe trafiksikkerheden. Dette skal bl.a. ske ved prioritering af dilemmaer.
- Have konkrete servicemål for trafikken og klare retningsliner for, hvordan og hvornår på dagen de enkelte trafikanttyper skal prioriteres i trafiksignalerne.
- Gælde i perioden 2014-2018.
- Ved at offentliggøre servicemål gøre det tydeligere for trafikanterne, hvilken service de kan forvente på vejene i København.
Bedre prioritering af transportformerne
De forskellige trafikanttyper skal deles om kapaciteten på vejnettet. Her er det afgørende, hvilken vægt fodgængere, cykler, busser og biler skal have på forskellige steder i byen. På mange strækninger varierer trafikbilledet over dagen (se eksempler side 5 i bilag 1). Her er der behov for, at prioriteringen ændrer sig i løbet af dagen, for at imødekomme gadens aktuelle behov. I bilag 1 afsnit 5 ses forslag til, hvordan de forskellige trafikanttyper skal prioriteres i trafiksignalerne.
For at sikre et bedre flow i trafikken tages udgangspunkt i at skabe sammenhængende prioriteringer over længere strækninger. De kryds, der ikke indgår i en sammenhængende prioritering, vil stadig indgå i trafikledelsen og optimeres så kapaciteten udnyttes. Prioriteringen vil ske ved, at grønne bølger tilpasses den enkelte trafikanttype (bil, bus og cykel ), samt ved at den enkelte trafikanttype får prioritet i kryds (f.eks. at bussen får forlænget grøntid i et trafiksignal).
Prioriteringen tager generelt udgangspunkt i, at:
- Skabe et sammenhængende net af effektive cykelruter.
- Sikre god fremkommelighed for busser på de vigtigste strækninger.
- Sikre god fremkommelighed for biltrafikken på de overordnede regionale veje og fordelingsgader så trængslen ikke stiger. Herved undgås, at biltrafikken siver gennem boligområder.
- Der etableres grønne bølger med lavere hastighed på udvalgte strækninger i Indre By for at imødekomme den komplekse trafiksituation med mange cykler, fodgængere, busruter, varelevering og gennemkørende trafik.
- Der tages hensyn til de mange krydsende fodgængere på byens strøggader og trafikknudepunkter (f.eks. større stationer).
De regionale veje trækker meget af byens biltrafik og godstrafik. Her vil der i trafikledelsen arbejdes med ECO-driving dvs. en grøn afvikling af biltrafikken med færrest mulige stop. Dette har stor betydning for udledning af emissioner herunder CO2.
Servicemål for bil, bus, cykel og fodgængere
Administrationsgrundlaget indeholder mål for, hvordan servicen i trafiksystemet skal forbedres frem til 2018. Der er i dag ikke sat egentlige mål for, hvilken service trafikanterne kan forvente i trafiksystemet. Servicemålene skal synliggøre den forventede service og skal samtidig være forvaltningens performance indikatorer inden for trafikledelse. Dvs. være de parametre forvaltningen bliver målt på for at dokumentere, om man lever op til den lovede service. Opfyldelsesgraden vil stige i takt med implementeringen af ITS-løsningerne.
Servicemålene skal desuden konkretisere, hvilken rejsetid de kan forvente på udvalgte ruter, alt efter valg af transportform og vil være centrale pejlemærker i forvaltningens arbejde med og prioritering af indsatser, for at sikre opfyldelse af servicemålene (se bilag 1 afsnit 4).
Rejsetid over en bestemt strækning fra A til B er valgt som servicemål for alle transportformer. For cykel- og bil/lastbiltrafikken er desuden opstillet mål for færre stop.
For både bil/lastbiler og bustrafik er der sat mål for pålidelighed. Ved at mindske forstyrrelser i trafikken vil variationen i rejsetiden mindskes, og pålideligheden vil blive forbedret.
For fodgængere er der sat mere kvalitative mål og krav til design af trafiksignaler.
Målene er defineret på baggrund af en vurdering af potentialet for forbedringer. Her indgår den vurderede gevinst ved gennemførelse af allerede vedtagne projekter (f.eks. Nørre Campus, Nordhavnsvej, planlagte cykelprojekter) inden 2018.
Hvert år vil forvaltningen overfor Teknik- og Miljøudvalget afrapportere, hvordan det går med at nå servicemålene. Konkrete eksempler på mål, kan ses i bilag 1, afsnit 4. Afrapporteringen vil være baseret på detaljerede trafikdata og vil desuden blive sammenholdt med cykelregnskabet, der udkommer hvert andet år.
Økonomi
Videre proces
I efteråret 2014 vil Teknik- og Miljøudvalget blive forelagt en indstilling til en ITS-handlingsplan. Her skal den resterende ITS-bevilling på 53 mio. frigives og målrettes initiativer, der sikrer, at servicemålene kan nås. Efter behandling i Teknik- og Miljøudvalget skal indstillingen til Økonomiudvalget og i Borgerrepræsentationen. Efter godkendelse sættes en udbudsproces i gang. I år 2015-2016 implementeres løsninger og ultimo 2016 evalueres hele ITS-programmet.
Pernille Andersen
/Niels Tørsløv