Revision af praksis ift. håndhævelse af boligreguleringsloven
Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til en ændring af forvaltningens administration af boligreguleringsloven, som vil gøre administrationen af loven mere fleksibel og tidssvarende.
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
- at forvaltningens administration af boligreguleringsloven ændres med henblik på en mere fleksibel og tidssvarende administration af loven, jf. løsningsafsnittet.
Problemstilling
Når boliger i Københavns Kommune er taget i brug til helårsbeboelse, bliver de omfattet af boligreguleringslovens bestemmelser om benyttelsespligt, og nedlæggelse af boliger forudsætter kommunens samtykke. Forvaltningen stiller krav til ansøger om opfyldelse af en række politisk godkendte kriterier ved behandlingen af ansøgninger om nedlæggelse af boliger, jf. bilag 2.
Bygherrer og ansøgere oplever forvaltningens administration af boligreguleringsloven som utidssvarende og ufleksibel. Praksisændringen betyder, at kriterierne i højere grad bliver tilpasset det nuværende marked for boligbyggeri og aktørernes ønske om at kunne opføre nye boliger hurtigere og mere fleksibelt. Den foreslåede praksisændring understøtter desuden servicekulturen, som forvaltningen løbende arbejder med.
Teknik- og Miljøudvalget skal på den baggrund tage stilling til en ændret praksis i forvaltningen ved administration af boligreguleringsloven i sager om nedlæggelse af boliger.
Løsning
Forvaltningen skal løbende tilpasse administrationen af reglerne til den aktuelle boligsituation i kommunen. Forvaltningens administration af boligreguleringsloven er politisk godkendt i 2001 med enkelte tilpasninger i 2007 til 2009. Administrationen bygger på fire kriterier, som er beskrevet nærmere i bilag 2. De fire kriterier indebærer saglig begrundelse for nedlæggelse af boligen i forhold til, om det ansøgte er i overensstemmelse med plangrundlaget, erstatningsbolig og dokumentation for frivillig fraflytning. Forvaltningen foreslår jf. nedenstående skema en mere tidssvarende praksis på fem punkter i forhold til kriteriet om erstatningsbolig. Forvaltningen vurderer, at de øvrige tre kriterier er tidssvarende.
Teknik- og Miljøudvalget kan både vælge ikke at godkende praksisændringen eller kun vælge enkelte af ændringerne foreslået i skemaet.
|
Eksisterende praksis |
Foreslåede ændringer |
Konsekvenser |
|
Den bolig, der nedlægges, skal erstattes af en tilsvarende bolig (dvs. samme type bolig) |
Det skal efter en konkret vurdering være muligt at nedlægge én type bolig til fordel for at opføre en anden type bolig. Fx nedlæggelse af enfamiliehus kan erstattes af en lejlighed i et etageboligbyggeri. Erstatningsboligen kan være flere mindre boliger, der i størrelse (m2) samlet svarer til den bolig, der nedlægges. |
Ændringen skaber mere fleksibilitet for boligmarkedet, herunder mulighed for etablering af flere mindre boliger.
|
|
Erstatningsboligen skal være opført og ibrugtaget inden, at der kan gives samtykke til nedlæggelse af bolig, og der bliver derfor heller ikke givet byggetilladelse før. (Samtidighedsprincippet) |
I sager om nedrivning af eksisterende bolig(-er), hvor der skal opføres nye boliger på samme grund, kan ansøger selv udpege erstatningsbolig for den bolig, der nedrives i det nye boligbyggeri.
|
Ændringen indebærer en hurtigere og mere fleksibel byggeproces. Erstatningsbeboelsen i det nye boligbyggeri vil allerede fra opførelsen være omfattet af boligreguleringsloven, og der er derfor ikke en risiko. |
|
I særlige tilfælde bliver samtidighedsprincippet fraveget mod, at der stilles sikkerhed for opførelse af erstatningsbolig typisk i form af en bankgaranti. |
Forvaltningen ophører praksis med at bede ansøger stille bankgaranti. Ibrugtagningstilladelse til den ny bebyggelse/konvertering til anden anvendelse gives først, når erstatningsbeboelsen er etableret og klar til indflytning. |
Ændringen indebærer en hurtigere og mere fleksibel byggeproces. Erstatningsbeboelsen i det nye boligbyggeri vil allerede fra opførelsen være omfattet af boligreguleringsloven, og der er derfor ikke nogen risiko ved at ændre praksis. Forvaltningen har ikke haft anledning til at gøre brug af en bankgaranti i flere årtier. Det er forvaltningens vurdering, at en sikkerhedsstillelse for erstatningsbeboelse eller genetablering af nedlagt bolig kun er en administrativ byrde for både ansøger og forvaltning, der ikke er nødvendig. |
|
Etablering af boliger i uudnyttede tagetager (tagboliger) godkendes ikke som erstatningsbolig.
|
Tagboliger skal betragtes som enhver anden etablering af nye boliger og bør derfor tilsvarende kunne tjene som erstatningsboliger. |
Ændringen skaber mere fleksibilitet for boligmarkedet.
|
|
Der skal etableres erstatningsbolig for nedlæggelse af bolig også i de sager, hvor en tilbagebleven bolig i et planlagt erhvervsområde søges nedlagt. |
Nedlæggelse af en tilbagebleven bolig i et planlagt erhvervsområde skal ikke længere udløse krav om etablering af erstatningsbeboelse. |
Kun få ejendomme vil blive berørt af praksisændringen. Hensynet til byplanlægningen vil veje tungere end hensynet til en tilbagebleven bolig i et erhvervsområde. |
Verserende byggesager vil blive omfattet af lempelsen, og i de sager, hvor det er relevant, vil forvaltningen gå i dialog med bygherre.
Kriterierne for samtykke efter boligreguleringsloven til nedlæggelse af boliger er ikke lovbestemte, men hviler på et hensyn til bevarelse af den eksisterende boligmasse i kommunen. Det vil sige, at når der er boligkø i kommunen, som tilfældet er i Københavns Kommune på nuværende tidspunkt, skal det samlede antal boligkvadratmeter sikres, hvis en bolig søges nedlagt ved nedlæggelse af boliger.
Økonomi
Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Videre proces
Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, vil Teknik- og Miljøforvaltningen omlægge praksis.
Søren Wille
/Rikke Sønderriis
Beslutning
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.