Mødedato: 05.10.2020, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 2. sal, Festsalen

Hverv m.v. forankret under Teknik- og Miljøforvaltningen

Se alle bilag
Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der fortsat skal udpeges repræsentanter til de hverv, der er forankret i Teknik- og Miljøforvaltningen i forbindelse med ny valgperiode i Borgerrepræsentation 2022-2025.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at der i valgperioden 2022-2025 udpeges repræsentanter til de hverv, hvor udpegning er forankret i Teknik- og Miljøforvaltningen (jf. løsningsafsnit og bilag 2).

Problemstilling

Københavns Kommunes forvaltninger skal inden kommunalvalg og konstituering af Borgerrepræsentationen, jf. Politik for aktivt ejerskab besluttet af Borgerrepræsentationen den 13. oktober 2005, vurdere kommunens repræsentation i selskaber, organisationer og institutioner.

Teknik- og Miljøudvalget skal på den baggrund tage stilling til oversigt med repræsentanter til hverv, der er udpegede i valgperioden 2022-2025.

Løsning

De hverv, Teknik- og Miljøudvalget skal forholde sig til, er opdelt i fire kategorier:

  1. Udpegninger, der er lovbestemt.
  2. Udpegninger, hvor der er truffet særskilt beslutning i Borgerrepræsentationen om at deltage i et selskab m.v.
  3. Udpegninger, hvor det foreslås, at der i næste valgperiode ikke udpeges repræsentanter.
  4. Forventede udpegninger i 2020

Ad. 1 Udpegninger, der er lovbestemt

Denne type udpegninger sker typisk i forlængelse af lovgivning.

Ad. 2 Udpegninger, hvor der er truffet særskilt beslutning i Borgerrepræsentationen om at deltage i et selskab m.v.

Denne type udpegninger sker typisk i sammenhæng med, at Borgerrepræsentationen har besluttet at indgå i et selskab eller en organisation sammen med andre interessenter og dermed har en naturlig interesse i at udpege medlemmer til de styrende organer i selskabet eller organisationen. Udpegningen kan tillige være besluttet i Borgerrepræsentationen, idet der i en konkret sag er en væsentlig økonomisk eller politisk interesse i, at kommunen indgår.

Ad. 3 Udpegninger, hvor der i næste valgperiode ikke udpeges repræsentanter

Denne type udpegninger udgår, idet Københavns Kommune ophører med at udpege repræsentanter til disse hverv.

  • Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse. Årsagen til, at forvaltningen foreslår, at der ikke længere udpeges repræsentant hertil, er, at lovgivningen forventes ændret inden 1. januar 2021, så Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse nedlægges pr. 1. januar 2021.
  • R89-Fonden. Årsagen er, at fondens midler er uddelt og Københavns Kommune har i maj 2020 indgivet anmodning til Civilstyrelsen om, at fonden lukkes.

Ad. 4 Forventede udpegninger i 2020

Denne type udpegninger af hverv forventes at blive forelagt Borgerrepræsentationen inden udgangen af 2020.

  • Operafondparken på Dokøen.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har taget stilling til hverv forankret i Teknik- og Miljøforvaltningen, vil oversigten over hverv indgå i indstilling på tværs af alle forvaltninger til   Gruppeformandskredsen, der forventes behandlet ultimo 2020. Økonomiforvaltningen forelægger herefter Borgerrepræsentationen indstilling for hverv på tværs af alle forvaltninger i Københavns Kommune i foråret 2021.

 

Søren Wille

                                                                 / Morten Rixen

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 5. oktober 2020 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning. 

Til top