Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg

På baggrund af ny lovgivning på området fremlægger forvaltningen forslag til nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg i København.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender ”Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg”.

Problemstilling

1. januar 2016 trådte ny lovgivning om forebyggende hjemmebesøg i kraft. Derfor har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen udarbejdet et nyt koncept på området, der tager hensyn til de nye muligheder i loven. Forvaltningen fremlægger hermed "Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg" til Sundheds- og Omsorgsudvalgets godkendelse. 

Løsning

Den nye lovgivning om forebyggende hjemmebesøg indeholder følgende ændringer i forhold til tidligere:

• Kommunen skal give alle borgere et tilbud om forebyggende hjemmebesøg, når de fylder 75
• Aldersgrænsen for obligatoriske årlige tilbud om forebyggende hjemmebesøg hæves til 80 år
• Kommunen skal definere en række risikogrupper, så sårbare ældre kan tilbydes forebyggende hjemmebesøg fra 65 års alderen
• Kommunen kan tilbyde andre former for forebyggende indsatser som alternativ til det individuelle besøg i borgerens eget hjem, herunder kollektive arrangementer.

1. Konceptets formål og målgrupper
Et forebyggende hjemmebesøg skal medvirke til, at borgeren lever et så godt og selvhjulpent liv som muligt gennem at understøtte borgerens handlekompetencer og oplevelse af tryghed og trivsel.

Undersøgelser viser, at effekten af forebyggende hjemmebesøg er langt større for de 80-årige end for de 75-årige, hvoraf mange er ressourcestærke og lever et aktivt liv. Derfor foreslår forvaltningen i forlængelse af den nye lovgivning et koncept, hvor tilbuddet om tilbagevendende årlige besøg målrettes borgere, der er fyldt 80 år samt sårbare borgere i alderen 65-79 år. Samtidig skæres der ned på tilbud om forebyggende hjemmebesøg til velfungerende ældre i alderen 76-79, som typisk hverken har lyst til eller behov for dem. 

Grundtanken i forvaltningens forslag til et nyt koncept er, at borgerne får mere sundhed og trivsel ud af de ressourcer, der bruges på de forebyggende hjemmebesøg, fordi kommunen i højere grad prioriterer de borgere, der har mest gavn af dem. Det vil sige, at der er særligt fokus på borgere, der har øget risiko for sårbarhed grundet enten social ulighed (såsom immigrantstatus eller svag tilknytning til arbejdsmarkedet) eller en nylig indtrådt livsændrende hændelse (såsom flytning eller tab af ægtefælle). Denne omprioritering ligger i forlængelse af sundhedspolitikkens mål om mindre social ulighed i sundhed.

Endvidere giver forvaltningens nye koncept mulighed for at tilrettelægge de forebyggende hjemmebesøg mere fleksibelt, så tilbuddet tilpasses den enkelte borgers behov. Ud fra den forebyggende medarbejders konkrete faglige vurdering er det muligt at tilbyde borgerne enten

(1) individuelle hjemmebesøg, hvor der primært lægges vægt på at drøfte emner, der er fremherskende i kommunens Ældrepolitik (dvs. sundhedsfremme med fokus på borgers aktuelle livssituation, herunder borgers udfordringer i hverdagen, muligheder for socialt netværk, eventuelle livskriser samt risikofaktorer for dårlig trivsel), eller

(2) deltagelse i kollektive arrangementer, hvor der primært fokuseres på emner, der er fremherskende i kommunens sundhedspolitik (fx introduktion til kommunale og regionale sundhedstilbud, muligheder for frivilligt arbejde og socialt netværk, KRAM og forebyggelse samt mestring af kronisk sygdom).

Forvaltningen indstiller følgende koncept (udfoldes i bilag 1):

• 81+ årige får et årligt tilbud om kontakt med kommunens forebyggende medarbejdere, enten i form af et individuelt forebyggende hjemmebesøg eller et kollektivt tilbud

• 80 årige får tilbud om et individuelt besøg, hvor det vurderes, om borgeren det efterfølgende år skal tilbydes et individuelt besøg eller deltagelse i et kollektivt arrangement 
   

• 75 årige tilbydes deltagelse i et kollektivt arrangement
        

• Særlige risikogrupper: Sårbare ældre i alderen 65-79 år tilbydes forebyggende hjemmebesøg, enten i form af et individuelt besøg eller deltagelse i et kollektivt arrangement Forvaltningen har defineret 7 særlige risikogrupper:

1. Borgere, hvis ægtefælle lige er flyttet på plejehjem

2. Borgere, der er født uden for Danmark

3. Nytilflyttere fra andre kommuner

4. Nytilflyttere fra andre lokalområder i København

5. Enkeblevne

6. Borgere der overgår fra førtidspension eller kontanthjælp til folkepension

7. Bekymringshenvendelser (dvs. henvendelser fra naboer, pårørende, hjemmeplejen eller andre samarbejdspartnere).
                    

Disse grupper er valgt, fordi undersøgelser og de forebyggende medarbejderes erfaringer viser, at de har større risiko for at opleve en eller flere af følgende problemstillinger:

• Føle sig ensomme og isolerede, mangle netværk

• Bruge (kommunale) tilbud i lokalområdet i langt mindre grad end andre borgergrupper og have brug for øget kendskab til deres muligheder.

• Befinde sig i en vanskelig livssituation, hvor det er afgørende at undgå, at problemerne vokser sig større

Som udgangspunkt er der tale om kriterier, som kan trækkes fra databaser via forvaltningens omsorgssystem. Borgere, som ikke er dækket af disse kriterier, kan stadig få et forebyggende hjemmebesøg gennem en bekymringshenvendelse fra hjemmeplejen eller pårørende.

2. Det individuelle forebyggende hjemmebesøg
Det individuelle besøg foregår som udgangspunkt i borgerens hjem. Besøget centreres omkring en samtale med fokus på sundhedsfremme, men hvor det konkrete indhold bestemmes af borgers behov. Samtalen kan omhandle:

• Hverdagens udfordringer og borgers trivsel og funktionsevne

• Helbredsproblemer, medicin samt kost- og motionsvaner

• Familie og øvrige relationer (netværk)

• Tilbud til ældre i lokalområdet – kommunale og private

• Risikofaktorer såsom misbrug, fald, vægttab, fysisk funktionsevne, søvnproblemer, hukommelsessvigt, mangel på personlig hygiejne

• Forslag til handlemuligheder og redskaber til selvhjælp

• Evt. opfølgning på tidligere samtaler og eventuelle iværksatte foranstaltninger.

         

3. Det kollektive tilbud
Kollektive tilbud vil være en ny måde at gribe den forebyggende indsats an på i målgruppen. Den henvender sig primært til ældre, der måske ikke eller kun i begrænset omfang har behov for hjælp nu, men som gerne vil vide mere om sundhed og forebyggelse, samt kende til deres muligheder for hjælp og selvhjælp, når/hvis behovet opstår.

Hvert lokalområde afholder 4 årlige kollektive arrangementer, nemlig ”75 års fødselsdag” (afholdes to gange årligt) samt to seniorfrokostmøder med temaer inden for hhv. ”KRAM” og ”Kroniske sygdomme”. Arrangementer og oplæg tilrettelægges på en måde, så de appellerer til målgruppen - og særligt bør der fokuseres på at skabe appel til grupper, som ellers kan være svære at få i tale, fx mænd og kortuddannede borgere. Derfor kan de kollektive arrangementer afholdes i partnerskab med §79-klubber, seniorklubber på LO-arbejdspladser, foldboldklubber el. lign. Indholdet i møderne skal være af oplysende, underholdende karakter og sammensættes for et år ad gangen. Derudover kan der på de kollektive arrangementer opstilles ”stationer”, hvor man kan få en individuel snak om forskellige emner og/eller foretage forskellige tests, fx balancetest, blodtryksmåling osv.

 

4. Antal besøg og budget
I 2015 blev der foretaget 10.035 forebyggende hjemmebesøg – fordelt på 8.063 gennemførte besøg og 1972 forgæves gang. Det samlede budget var på 8,252 mio. kr.

Hvis konceptet vedtages, forventer forvaltningen:

• at der i 2017 gennemføres ca. 7.960 forebyggende hjemmebesøg i København 
• at der i de efterfølgende år gennemføres ca. 6.775 årlige forebyggende hjemmebesøg i København
• at der på tværs af byen vil deltage ca. 2.400 borgere årligt i de i alt 20 kollektive arrangementer. (Bemærk, at der i 2017 kun bliver et kollektivt arrangement pr. lokalområde, nemlig til de 75-årige med forventet i alt ca. 360 deltagere. Dette skyldes, at 2017 skal bruges på at rekruttere de borgere, der i 2018 skal tilbydes de øvrige kollektive tilbud. Dette forudsætter brugen af forvaltningens nye journalsystem CURA)
• at der er behov for at afsætte tid til udvidet telefontid, opfølgning på besøg, planlægning af kollektive arrangementer osv. Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at idet der med det nye koncept kommer øget fokus på sårbare borgere, så vurderer forvaltningen, at tiden til opfølgning på hvert enkelt besøg vil forøges.    

Økonomi

Baseret på ovennævnte foreslår forvaltningen følgende budget for forebyggende hjemmebesøg i 2017 og 2018:

	Antal besøg	Antal deltagere i kollektive arrangementer	Forslag til budget i Dkr.
2015	10.035	-	8.252.000
2017	7.960	360	8.174.000
2018	6.775	2.400	7.217.000

Budgettet for forebyggende hjemmebesøg ligger inden for rammen.

Videre proces

Forvaltningen forventer at indfase det nye koncept med opstart medio 2017.

Medio 2018 gennemfører forvaltningen en opfølgning på, om det nye koncept virker efter hensigten, og om noget skal justeres. Herunder hvorvidt der er sammenhæng mellem budget og antal besøg samt antal deltagere i kollektive arrangementer.

Katja Kayser

                                             /Karen Nørskov Toke    

 

Indstillingen blev godkendt

Et samlet udvalg afgav følgende protokolbemærkning:
Udvalget ønsker at Ældrerådet høres i forbindelse med den videre planlægning