Sund vækst: Nye veje til sundhed og omsorg – fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025

Godkendelse af ”Nye veje til sundhed og omsorg – fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025”.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler, at Borgerrepræsentationen godkender den velfærdsteknologiske plan "Nye veje til sundhed og omsorg - fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025" (bilag 1).

Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtog på møde den 13. december 2012, at der skulle udarbejdes en langsigtet plan for udvikling og anvendelse af velfærdsteknologi på sundheds- og omsorgsområdet. Dette skulle gøres med afsæt i sundhedspolitikken Længe leve København og reformprogrammet Aktiv og tryg.

Udvikling og anvendelse af velfærdsteknologi gør det muligt at nå flere tidligere og rette en større del af hjælpen til de svageste borgere og dem, der har mest brug for hjælp. Nye velfærdsteknologiske løsninger til sundhed og omsorg giver mulighed for at skabe vækst og arbejdspladser.     

Nye veje til sundhed og omsorg - fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025-plan åbner op for et tættere og mere systematisk samarbejde med københavnere, medarbejdere i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, virksomheder og forskere. Det åbne samarbejde får innovation og fornyelse af sundhed og omsorg til at gå hånd i hånd med vækst, eksport og arbejdspladser.

De fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025 sætter retning på udvikling og anvendelsen af velfærdsteknologi, der vil blive konkretiseret i årlige investeringskataloger (bilag 2). Det sker ved, at Sundheds- og Omsorgsudvalget vælger, hvilke udfordringer og målgrupper, der skal findes velfærdsteknologiske løsninger til, kvaliteten af løsningerne og omfanget af investeringer.

Økonomiforvaltninger sikrer, at der skabes vækst og arbejdspladser, når de velfærdsteknologiske løsninger eksporteres til andre byer med samme udfordringer som København.

Planen fokuserer den velfærdsteknologiske indsats i fire spor, der er præsenteret i nedenstående.

1. Fra udvikling til udbredelse – flytter den hidtidige indsats fra selv at udvikle velfærdsteknologiske løsninger til også at udbrede og anvende allerede eksisterende løsninger. Der sker med etablering af:

• En idéklinik - hvor idéer fra blandt andet medarbejdere hurtigt bliver omsat i konkrete velfærdsteknologiske løsninger, der kan anvendes i praksis. Implementeringen af løsningerne i driften kan være starten på eksport til andre byer, der har de samme udfordringer som København.
• Internationalt forskningscenter(KU, DTU) for sundheds- og velfærdsløsninger - der har fokus på udvikling og anvendelse af velfærdsteknologi i fremtidens borgernære sundhedsvæsen.

2. Forebyggelse i den aktive by – anvender velfærdsteknologi til at skabe lige muligheder for at leve et sundt og aktivt liv. Der sker med:

• Ny livsstil – der introducerer teknologiske løsninger, der kan hjælpe københavnere med rygestop, mindre alkohol.
• Verdens mest aktive by - der er en teknologisk platform, der samler københavnere i fællesskaber, der kan mødes i nye byrum. Disse byrum er indrettet, så de inviterer til leg og bevægelse, blandt andet ved hjælp af spilteknologier, der får stillesiddende børn til at bevæges sig mere i legen.

3. Større selvhjulpenhed i en sund og aktiv hverdag – der, som noget nyt, flytter fokus til de mange, der kan og vil selv, herunder nydiagnosticerede og unge ældre københavnere. Det sker med:

• Tidlig regulering af sygdom - for eksempel diabetes ved hjælp af en app, hvor det er muligt at måle blodsukker og få rådgivning.
• Udbredelse af velfærdsteknologi til ældre københavnere - for eksempel nye hjælpemidler til kompressionsstrømper.

4. Moderne pleje og omsorg til de svageste ældre og ved svær sygdom – giver moderne pleje og omsorg til de svageste ældre og de københavnere, der er i et fremskredent sygdomsforløb. Det sker blandt andet med:

• Udbredelse af telesundhed - til københavnere med KOL, hjertekarsygdomme, diabetes og andre kronikere, der fremover vil få tilbudt telesundhed som deres løsning.
• Velfærdsteknologiske løsninger - til plejeboliger, der afprøves og integreres i byggeprocessen for Sølund Plejecenter, der bliver det nye velfærdsteknologiske flagskib, hvorfra løsninger udbredes til resten af byen.

Dialog undervejs
I forbindelse med udarbejdelsen af velfærdsteknologisk 2025-plan har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen haft dialog med en række virksomheder, der over for overborgmester og sundheds- og omsorgsborgmester, er kommet med anbefalinger til udvikling og anvendelse af velfærdsteknologi

Planen har været i høring hos Ældrerådet, ligesom en række velfærdsteknologiske virksomheder og medicinalvirksomheder er fremkommet med bemærkninger særligt til erhvervsudviklingspotentialet. FOA, DSR, Ergoterapeutforeningen og Fysioterapeutforeningen er også blevet hørt i forbindelse med udarbejdelsen af planen. Ældrerådet lagde vægt på, at velfærdsteknologi kun er en del af løsningen, ligesom anvendelse af velfærdsteknologi skal understøttes af medarbejdere. Fra alle sider er der stor interesse for at tage del i byens udfordringer og finde løsninger.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil løbende være i dialog med andre forvaltninger på området. Københavns Kommune er samtidig i dialog med kommuner i hovedstadsområdet og med Malmö om at bruge udvikling og anvendelse af velfærdsteknologi i en offensiv vækstindsats.

For at tage højde for udviklingen i teknologi og resultaterne af udviklingsprojekter bliver 2025-planen revideret i 2018.