Temadrøftelse i relation til nye principper for fremtidens plejeboliger

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal drøfte udvalgte fokuspunkter i forbindelse med forvaltningens udarbejdelse af nye principper for fremtidens plejeboliger (tidl. 17 principper – et godt grundlag for trivsel i de nye plejeboliger (2006), bilag 1).

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er i færd med at revidere ”17 principper – et godt grundlag for trivsel i de nye plejeboliger”. I den forbindelse drøftede udvalget den 15. august udvalgte dilemmaer i relation til udformningen af de nye principper for derigennem at vise retning for forvaltningens videre arbejde med formuleringen. Udvalget besluttede at drøfte sagen endnu engang med udgangspunkt i et uddybet grundlag, for så vidt angår øget variation i boligmassen og nye faciliteter i plejeboligerne.

De nuværende 17 principper er udarbejdet i 2006 i forbindelse med moderniseringsplanen for plejehjem, og indholdet har derfor fokus på bygningsmæssige rammer. Det er ønsket, at de nye principper i højere grad tager udgangspunkt i hverdagen i plejeboligerne, og derefter beskriver, hvordan fysiske rammer kan understøtte gode liv på plejehjem for beboere, medarbejdere, pårørende og frivillige. De nye principper skal fortsat kunne benyttes som grundlag for udbudsmateriale for nye plejeboligbebyggelser og vil dække flere temaer end de her nævnte.

Fra udvalgets øvrige drøftelser har forvaltningen noteret sig følgende, som vil blive lagt til grund for det videre arbejde med udvikling af principperne:

Et trygt og godt hverdagsliv - balance mellem privatliv og åbne døre til lokalsamfundet: De nye principper for fremtidens plejeboliger skal afspejle, at det er såvel muligt som vigtigt at finde den rette balancegang mellem beboernes privatliv og åbne døre til lokalsamfundet, og at de to ting ikke udelukker hinanden.

Videreudvikling af profilplejehjem: Udvalget har fortsat interesse i at udvikle nye profilplejehjem.

Samarbejde med selvejende og private institutioner: Der skal i forbindelse med revideringen af principperne ikke ændres ved det nuværende aftalegrundlag med de selvejende institutioner. Udvalget lagde vægt på, at alle kommunens plejehjem skal have mulighed for at være kreative samt udvikle nye aktiviteter og samarbejdsrelationer med omgivelserne.

Sundheds- og Omsorgsudvalget efterspurgte endvidere en større viden om fremtidens ældre. Forvaltningen har igangsat en undersøgelse af kommende generationer og deres forventede brug af forvaltningens tilbud, men kan på nuværende tidspunkt ikke forelægge en nærmere analyse. Forvaltningen har en formodning om, at fremtidige generationer af ældre vil stille større krav – blandt andet til forvaltningens tilbud – og i stigende grad divergere i forhold til præferencer og økonomisk grundlag.

1. Øget variation i plejeboligmassen

I de gældende ”17 principper – et godt grundlag for trivsel i de nye plejeboliger” er det beskrevet, at de københavnske plejeboligbebyggelser skal udgøre en varieret boligmasse, og at dette så vidt muligt skal afspejles i arkitekturen og bebyggelsens relation til det omkringliggende lokalområde. Udviklingen af profilplejehjem er en anden måde, hvorpå der skabes mere variation i hverdagslivet i plejeboligerne. 

For så vidt angår størrelse, indretning, organisering og grundstruktur er kommunens moderniserede plejeboliger dog stort set ens.

Med udgangspunkt i at fremtidens ældre formodes i stigende grad at have varierende præferencer og indkomstgrundlag, er det nærliggende også at tænke øget variation ind i plejeboligernes fysiske rammer – herunder boligstørrelse. Men valget mellem en standardiseret og en varieret boligmasse indeholder flere dilemmaer: Det er et kommunalt ansvar at sikre ens serviceniveau, men omfatter ligheden også boligernes størrelse?

Hvis udvalget ønsker øget variation i boligmassen fremhævet i de nye principper, kan variationen udmøntes via følgende tiltag:

Nye almene plejeboliger med varieret størrelse
Nye almene plejeboliger kan bygges i fx tre forskellige størrelser med hovedvægt på standardboligen (svarende til de plejeboliger, der bygges i dag) samt en mindre andel af større plejeboliger (2-3 rum) og små plejeboliger (1 rum). De større boliger vil kunne indrettes, så de også kan benyttes fleksibelt fx som bolig til bariatriske beboere (stærkt overvægtige). Da der maksimalt gives boligydelse til en bolig svarende til 65 m2, vil husleje til øvrige kvadratmeter fuldt ud være for borgerens egen regning.

For alle plejeboligerne vil det gælde, at en del af bruttoboligarealet går til fællesarealer, samt at der på grund af arbejdsmiljøkrav skal reserveres ca. 6 m2 til badeværelset uanset boligens samlede størrelse. Badeværelset vil således udgøre en større andel af boligen, jo mindre boligens samlede størrelse er.

Fordelen ved at bygge nye almene plejeboliger med varieret størrelse er, at borgere med behov for en plejebolig har noget at vælge imellem og lige som på det resterende boligmarked kan prioritere lavere eller højere husleje op imod deres ønsker til boligens størrelse. Varierede boligstørrelser kan således imødekomme, at alle har råd til at bo i en plejebolig, men også at den enkelte selv kan prioritere, hvor stor en andel af den personlige indkomst der skal gå til husleje, og hvor stort et rådighedsbeløb der skal friholdes til andre formål. Ligeledes giver det mulighed for at tilvælge mere plads i boligen til gengæld for en større huslejeudgift. Dermed kan en varieret boligstørrelse også være med til at sikre, at kommunen er på forkant med eventuel konkurrence fra et privat marked.

Ulemperne ved varierede plejeboligstørrelser angår forvaltningens drift og administration. Flere valgmuligheder medfører flere omkostninger i forhold til administration af ventelister, men øger også risikoen for, at nogle af plejeboligerne periodisk står tomme med kommunale huslejeudgifter til følge. Derudover kan plejeboliger større end 65 m2 rejse spørgsmål om håndteringen af den praktiske hjælp, da hjemmeboende borgere maksimalt kan få hjælp til rengøring til en bolig svarende til 65 m2. Dette forventes dog at kunne håndteres.

Beboere i almene plejeboliger er berettiget til boligydelse afhængigt af deres indkomstforhold, hvorfor nettoboligudgiften vil variere i de enkelte beboeres tilfælde.

Tabel 1: Eksempler på nettoudgifter* til husleje og varme ved varierede plejeboligstørrelser i nybyggede plejeboliger, afhængigt af indkomstforhold

*) Fratrukket boligydelse
**) ATP’ens størrelse varierer fra borger til borger

Det skal tilføjes, at en borger som udelukkende modtager folkepension og ældrecheck efter skat vil have et netto rådighedsbeløb på 9.425 kr., jf. Københavns Borgerservice, opgjort pr. 1. januar 2012. En beboer i en plejebolig betaler ud over husleje og forbrug 462,5 kr. om måneden for servicepakke (toilet- og rengøringsartikler, vinduespolering og vask af tøj og linned) samt 3.209 kr. om måneden for fuld forplejning.

Bibeholdelse af enkelte traditionelle plejehjemsboliger
Foruden at bygge nye almene plejeboliger med varieret størrelse kan et enkelt eller flere traditionelle plejehjem - som supplement - undtages fra moderniseringsplanen og således være en del af et varieret tilbud af plejeboliger.

Beboere i traditionelle plejehjem er ikke omfattet af lejelovgivningen, og der betales derfor ikke boligindskud. Betalingen for boligen i traditionelle plejehjem er et kompliceret regnestykke, som udregnes på baggrund af den enkeltes indkomstforhold og de samlede driftsomkostninger på det specifikke plejehjem. Det er derfor vanskeligt direkte at sammenligne huslejeniveauer mellem moderne plejeboliger og traditionelle plejeboliger.

De traditionelle plejehjem kan være hensigtsmæssige til målgrupper med fx særlige psykosociale eller sygdomsmæssige forhold. Derudover kan en traditionel plejehjemsbolig tænkes at være en mulighed for borgere, som ikke har optjent ret til pension og boligydelse. Derimod vil boliger i traditionelle plejehjem ikke være attraktive, hvis man er formuende, da boligudgiften kan blive dyrere end i de almene plejeboliger.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen anbefaler, at moderniseringsplanen følges tæt, og at behovet for at ombygge eksisterende boliger revurderes i forbindelse med overgangen til Moderniseringsplan 2 i 2015. I den forbindelse vil udvalget få mulighed for at tage stilling til, om der er behov for at bevare traditionelle plejehjemspladser. 

Fordelen ved at benytte et traditionelt plejehjem som led i at skabe eller fastholde et varieret tilbud af plejeboliger er, at der ikke vil være tale om en bygningsmæssig nyetablering, og at kommunen derfor ikke løber nogen stor udgiftsrisiko, hvis efterspørgslen til de små og billige boliger viser sig at være vigende. Derudover er der med de traditionelle plejehjem en driftmæssig fordel for kommunen i forhold til tilrettelæggelsen af pleje- og omsorgstilbuddene til beboerne, da det eksempeltvist er mere fleksibelt at flytte mellem boliger.

Ulempen ved bevarelse af et traditionel plejehjem er, at boligernes standard generelt er lavere end i nye plejeboliger og ikke i alle henseender lever op til aktuelle arbejdsmiljøkrav. Derudover er det en yderligere ulempe ved modellen, at den er tidsbegrænset: Et traditionelt plejehjem vil kun kunne beholdes i drift, så længe der er en overgangsparagraf i Lov om Social Service og Social- og Integrationsministeriet, der ikke har fastsat et tidspunkt for institutionsformens udfasning.

En beboers udgift til ophold i en plejehjemsbolig er afhængig af flere forhold, bl.a. beboerens indtægt. I nedenstående tabel ses eksempler på udgiftsniveauet.

 Tabel 2: Indkomstafhængigt udgiftsniveau i en bolig på traditionelt plejehjem (nettoudgift)

^{*) ATP’ens størrelse varierer fra borger til borger}

2. Nye faciliteter til understøttelse af livskvalitet i plejeboligerne

Drøftelserne af Gode liv på plejehjem har synliggjort nye ønsker til faciliteter i plejecentrene. De fremhævede ønsker omhandler gæsterum og wellnessfaciliteter, men drøftelserne kan også på et mere generelt plan gælde prioritering af øvrige faciliteter (forskellige former for fælles opholdsrum eller servicearealer). Hvis disse ønsker skal komme til udtryk i de nye principper, og dermed prioriteres i kommende byggeprojekter, er der behov for en drøftelse af mulighederne for finansiering.

Gæsterum

Som følge af almenboliglovens bestemmelser kan gæsterum ikke etableres som serviceareal, og kommunen må ikke opkræve brugerbetaling for udlån af boligerne. Gæsterum vil derimod være at regne som en del af fællesboligarealet og kan således ikke etableres uden at påvirke enten beboernes øvrige opholdsarealer eller huslejeniveauet. Det er forvaltningens erfaring, at fælles opholdsarealer er vigtige for det sociale hverdagsliv på plejecentrene, og forvaltningen anbefaler derfor gæsterum finansieret enten gennem huslejestigning eller gennem mindre boliger.

Hvis beboere i 15 plejeboliger af standardstørrelse deler finansieringen af et gæsterum på ca. 30 m2, vil det betyde en huslejestigning på ca. 200 kr. om måneden eller en formindskning af hver af de 15 boliger med to m2. 

Fordelen ved at etablere gæsterum i forbindelse med nye almene plejeboliger er, at det kan medvirke til, at beboerne fastholder deres sociale liv og netværk. Gæsterum vil give beboerne mulighed for at have pårørende tæt på uden at skulle sove i samme rum. Dette kan være særligt ønskeligt i tilfælde, hvor beboeren har behov for omfattende pleje, og hvor mere private rammer for plejen kan understøtte beboerens værdighed.

Ulempen ved at etablere gæsterum er, at det enten vil påvirke beboernes private økonomi eller størrelsen på deres private bolig. Derudover vil alle beboere skulle betale til gæsterummet, uanset om deres pårørende benytter det eller ej. Det er desuden usikkert, hvor stor efterspørgslen reelt vil være på gæsterummene.

Wellnessfaciliteter

Wellnessfaciliteter, som fx massage, varme bade og andre behandlinger til velbefindende, vil skulle etableres som serviceareal, og de vil således medføre en løbende kommunal driftsudgift. Hvis ønsket om wellnessfaciliteter skal imødekommes, er der derfor behov for enten at afsætte større budget til servicearealer eller at beslutte, hvilke eksisterende servicearealer, wellnessfaciliteterne skal træde i stedet for.

Når kommunen i dag bygger et nyt plejecenter, er der en række funktioner og faciliteter, som servicearealerne skal indeholde. Det gælder fx omklædningsrum, administrations- og kontorfaciliteter, depotrum og lignende. Derudover er det i dag praksis, at der bygges centerfaciliteter med bl.a. café og produktionskøkken.

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for den årlige kommunale lejeudgift til servicearealer er på ca. 1.500 kr. Etablering af eksempelvis 50 m2 wellnessfaciliteter vil således medføre en løbende årlig driftudgift på 75.000 kr.

Fordelen ved etablering af wellnessfaciliteter er, at de kan medvirke til dels at øge beboernes livskvalitet og tilgodese behov for forskellige former for sanseoplevelser, og dels at de kan medvirke til at gøre plejeboligerne mere attraktive at flytte ind i. Faciliteterne vil også kunne være til glæde for andre brugere, fx andre kommunale institutioner eller ældreklubber.

Ulempen er, at faciliterne medfører relativt store merudgifter, og at dokumentationsgrundlaget for faciliteternes effekt på beboernes trivsel og boligernes tiltrækningskraft er usikkert.

3. Alternative perspektiver

Som alternativ eller supplement til plejeboliger, som beskrevet ovenfor, kan nye og alternative boformer også være en metode til at øge variationen i plejeboligerne og muligvis gøre boligerne mere attraktive for fremtidens ældre. De eksisterende ældreboliger, kan med mindre ombygninger etableres som kollektiver med fx fælles køkken og opholdsrum – det kan være et opgangsfællesskab eller én etage som indrettes hertil.  En mulighed som både giver øget variation i udbud af boligtyper og fleksibiliteten for forvaltningen. Det skal tilføjes, at der i dag er vigende efterspørgsel til kommunens ældreboliger i den nuværende form.

Indstillingen har ingen budgetmæssige konsekvenser. Flere af de beskrevne scenarier vil dog have budgetmæssige konsekvenser for kommunen, såfremt de besluttes. På baggrund af udvalgets drøftelser udarbejdes en indstilling med forslag til nye principper for plejeboliger, herunder eventuelt afledte økonomiske konsekvenser.

Forvaltningen udarbejder på baggrund af udvalgets drøftelser et udkast til nye principper for fremtidens plejeboliger. På Sundheds- og Omsorgsudvalgsmødet 24. oktober 2013 behandler udvalget høringsudkast. Den endelige udgave med høringskommentarer forventes behandlet på Sundheds- og Omsorgsudvalgsmødet den 18. december 2013.

Katja Kayser /
                            Nanna Skriver