Københavns Praktiserende Lægers Laboratoriums deltagelse i offentlige licitationer (Indstillingen udsendt med dagsordenen for mødet den 3. september 2001)
Københavns Praktiserende Lægers Laboratoriums deltagelse i offentlige licitationer (Indstillingen udsendt med dagsordenen for mødet den 3. september 2001)
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 17. september 2001
10. Københavns Praktiserende Lægers Laboratoriums deltagelse i offentlige licitationer (Indstillingen udsendt med dagsordenen for mødet den 3. september 2001)
SOU 307/2001 J.nr. 41/2001
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om Københavns Praktiserende Lægers Laboratoriums afgivelse af tilbud på varetagelse af laboratoriefunktionen i Frederiksborg Amt til efterretning.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 17. september 2001
Sundheds- og Omsorgsudvalget udsatte sagen til næste møde.
RESUME
Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium (KPLL) er en selvejende institution der drives i samarbejde med Københavns Kommune og Københavns Amt.
Der foreligger vedtægter for KPLL, som fastlægger retningslinier for laboratoriet. Københavns Amt og Københavns Kommune har indgået en driftsoverenskomst med KPLL, og dermed tilsluttet sig vedtægterne for den selvejende institution
Frederiksborg Amt har udbudt laboratoriefunktionen vedr. Klinisk Biokemi i Frederiksborg Amt i licitation. Udbuddet omfatter både laboratoriefunktion i forhold til amtets hospitaler og i forhold til primærsektor (praktiserende læger og speciallæger).
KPLL har ønsket at afgive tilbud. Københavns Kommune og Københavns Amt har accepteret, at KPLL afgiver tilbud under forbehold af, at KPLLs eventuelle indgåelse af kontrakt med Frederiksborg Amt bliver politisk godkendt i såvel Københavns Kommune som Københavns Amt. Forbeholdet fremgår klart af KPLL's tilbud til Frederiksborg Amt.
Såfremt KPLL vinder licitationen vil spørgsmålet om, hvorvidt Københavns Kommune skal acceptere, at KPLL indgår i en aktieselskabsdannelse, eller anden form for selskabsdannelse, blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget.