Oplæg til kvalitetsstrategi for plejecentre

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

1. at tage Sundheds- og Omsorgsforvaltningens hidtidige arbejde med kvalitet til efterretning
2. at godkende, at forvaltningen arbejder videre med en samlet kvalitetsstrategi, der fremlægges på udvalgets møde den 20. april
3. at godkende at følge forvaltningens anbefaling om ikke at udarbejde flere minimumsstandarder på plejeboligområdet  
4. at godkende, at forslag til pilotprojekter skal indgå i budgetprocessen for Budget 2017.    

Problemstilling

Løsning

Formålet med en strategi på kvalitetsområdet er at højne og sikre en stabil høj kvalitet for alle borgere på for­valtningens plejecentre.

Begrebet kvalitet kan forstås og fortolkes på flere måder. Sundheds- og Omsorgsforvaltningens udgangspunkt for at arbejde med kvalitet er at sikre en professionel og sikker sundhedsfaglig indsats og på den baggrund hjælpe borgere til at leve det liv, de gerne vil og på de præmisser, de ønsker. Forudsætningen for, at borgerne kan opleve en god og tryg hverdag er, at den faglige basiskvalitet er i orden. Det vil sige, at de basale forhold vedrørende pleje og omsorg foregår systematisk og efter den bedst tilgængelige viden. Det er væsentligt, at det faglige fundament er i orden, således at der kan skabes rum til at fokusere på mere "bløde" forhold såsom livskvalitet og hjælp til at mestre hverdagen.

Kvalitetsarbejdet i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen tager udgangspunkt i de nyeste, internationale erfaringer, hvor fokus på kvalitetsforbedringer er det bærende element. Forvaltningen har derfor besluttet at anvende den metode, som det anerkendte Institute for Healthcare Improvement (IHI) arbejder efter. IHI's kvalitetsmodel anskuer kvalitetsarbejdet ud fra en borgervinkel og har begreber som sikkerhed, rettidighed, effektivitet og lighed som fokusområder. Forvaltningen har indledt et samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der er IHI's partner i Danmark, som skal hjælpe med at implementere forbedringsmetoden på forvaltningens plejecentre. Metoden har opnået særdeles positive resultater både internationalt og nationalt - blandt andet i projektet "I sikre hænder", hvor fem kommuner har forbedret deres sundhedsfaglige kvalitet betydeligt.

Metoden består i systematisk forbedringsarbejde ved hjælp af løbende afprøvninger af forbedringstiltag i en lille skala. Metoden baseres på den såkaldte "PDSA-cirkel" (Plan, Do, Study, Act), hvor man først lægger en plan for et forbedringstiltag, derpå udfører man planen i lille skala. Så evaluerer man og derpå tilretter man sin handling med henblik på at udbrede den i større skala. Derpå gentages "PDSA-cirklen". Tankegangen er, at man dermed ret hurtigt kan implementere de tiltag, der virker. Tiltag, der viser sig uden effekt, kan afsluttes, uden at der har været anvendt store ressourcer herpå. Der er således mere fokus på lokal udvikling end overordnet kontrol. Metoden harmonerer derfor godt med tillidsdagsordenen.

Det er først og fremmest de lokale driftsledere, fx plejecentreforstandere og medarbejderne, der er ansvarlige for kvaliteten i hverdagen, mens centralforvaltningen og lokalområderne skal sikre gode rammer og understøttelse. Forbedringsmetoden skal derfor konkret anvendes af medarbejdere og ledere i de enkelte afdelinger på plejecentene. I samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed gennemføres i løbet af 2016 og 2017 et målrettet uddannelsesforløb samt understøttelse af forbedringsarbejdet på alle plejecentrene i forvaltningen.

SUF's nuværende kvalitetsarbejde

Sundheds- og Omsorgsforvaltningens nuværende arbejde med kvalitet følger tre overordnede spor, 1. Rammer for kvalitetsarbejdet, 2. kvalitetsforbedringer (jf. ovenstående), og 3. kvalitetsmåling. Forvaltningen har iværksat indsatser indenfor alle de tre områder (se figur).

Indsatsen indenfor de tre spor, som kan udgøre elementer i en kvalitetsstrategi, er beskrevet i detaljer i bilag 1, hvor der også er inkluderet en beskrivelse af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens nye Kvalitetsorganisation. Desuden beskriver bilag 1 lighedspunkter til Socialforvaltningens akkrediteringsmodel.

Kvalitetsstandarder og minimumsstandarder

Kvalitetsstandarderne ’Ældre i København 2016’ og ’Indsatskatalog for sygepleje 2015-2016’ beskriver det politisk bestemte borgerrettede serviceniveau og omfatter alle borgere uanset boform, der modtager hjælp efter de paragraffer i henholdsvis Serviceloven og Sundhedsloven, som standarderne vedrører (personlig og praktisk hjælp, rehabilitering og træning, sygepleje samt tilbud om fortsættelse i aktivitetstilbud og omsorgstandpleje). Standarderne er politisk vedtagne og godkendes årligt i Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Plejecentrene følger ligeledes de samme retningsgivende dokumenter som den øvrige organisation. Fx gælder ’Vejledning om sundhedsfaglig dokumentation’ og ’Vejledning om medicinhåndtering og dokumentation’ for alle enheder, ligesom der er faglige standarder på mad- og måltidsområdet.

Ældrepolitikken ’Lev stærkt – hele livet’ sætter en retning, hvor der er fokus på, at borgerne er forskellige og har forskellige ønsker. Samtidig viser tillidsdagsordenen, at der er tillid til, at medarbejderne i situationen kan vurdere, hvordan hjælpen skal gives ud fra deres kendskab til borgeren.

For borgere i plejebolig tager den konkrete udmøntning af hjælpen derfor udgangspunkt i borgerens hele livssituation, med høj grad af fokus på borgerens individuelle behov, frem for at være baseret på standardiserede krav om bestemte former for hjælp på bestemte tidspunkter. Det betyder, at hjælpen aftales og tilrettelægges i et samarbejde mellem borgeren og medarbejderne samt eventuelt pårørende. I forbindelse med indflytning i plejebolig og tiden derefter søger medarbejderne at få kendskab til borgerens livshistorie og vurderer, hvordan borgeren bedst kan støttes i at skabe et hjem og en hverdag i plejeboligen og på plejecentret.

Forvaltningen vurderer, at et sådan godt samarbejde om planlægning og udmøntning af hjælpen er den bedste måde at sikre god kvalitet for beboerne og understøtter medarbejdernes muligheder for at udfolde det faglige råderum.

På den baggrund kan Forvaltningen ikke anbefale brug af minimumsstandarder. Det vurderes, at minimumsstandarder risikerer at påvirke praksis til at ændre fokus fra borgernes individuelle behov til fokus på, om minimumsstandarden følges.

Der er i dag få minimumsstandarder, der vedrører borgere i plejebolig. Et eksempel er klippekortet, hvor borgeren i 30 minutter hver 14. dag kan disponere over en medarbejders tid til en individuel aktivitet. En anden standard for plejecentre er ’Minimumskriterier for hverdagsdemokrati’, der beskriver minimumskravene for arbejdet med beboer- og pårørendeinddragelse.

Forslag til pilotprojekter

Forvaltningen er blevet bedt om at fremlægge mulige pilotprojekter til at understøtte udviklingen af kvalitetsstrategien. Forvaltningen anbefaler dog, at udvalget begrænser antallet af pilotforsøg og i første omgang afventer resultaterne af den igangsatte kvalitetsindsats (ny kvalitetorganisering, straksindsats med kvalitetforbedringsmetoden samt det nye tilsynskoncept, der er beskrevet ovenfor), inden det besluttes at iværksætte alle pilotforsøgene.

Pilotprojekt 1: Samling af retningsgivende dokumenter ét sted

I Socialforvaltningen har man som led i kvalitetsarbejdet samlet de retningsgivende dokumenter på ét sted. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår et pilotprojekt, der tager udgangspunkt i Socialforvaltningens fremgangsmåde.

I samarbejde med et til to plejecentre gennemføres et projekt, hvor der skabes et mere overskueligt dokumentations-set-up. Projektet skal for det første samle nogle af de relevante retningsgivende dokumenter på ét sted på intranettet, og for det andet skal der arbejdes med form og indhold af enkelte retningsgivende dokumenter, således at de i højere grad bliver målrettet medarbejdere og ledere i plejecentrene.

 Et indledende oplæg til pilotprojektet fremgår af bilag 2.

Pilotforsøg 2: Best practice på fem plejecentre

Der udvælges fem ”best practice” plejecentre, som har særligt gode resultater i relation til en række kvalitetsparametre, fx brugertilfredshed, tilsynsresultater, medarbejdertrivsel, utilsigtede hændelser (UTH) mv. På disse fem plejecentre afdækkes gennem interview med ledere, medarbejdere, beboere og pårørende, hvad der er baggrunden for den høje kvalitet, fx i relation til kvalitetsforbedringsmetoder, ledelse, kultur, beboerinddragelse mv.

De metoder og anbefalinger, som vurderes mest relevante og implementerbare samles i et metode- og anbefalingskatalog, så de kan afprøves og anvendes i straksindsatsens kvalitetsforbedringsarbejde på alle Sundheds- og Omsorgsforvaltningens plejecentre.

Et indledende oplæg til pilotprojektet fremgår af bilag 3.

Høring

Kvalitetsstrategien sendes i høring i Ældrerådet inden fremlæggelsen den 20. april.

Økonomi

Kvalitetsstrategiens nuværende elementer er finansieret indenfor Sundheds- og Omsorgsforvaltningens nuværende økonomiske ramme – samt de midler der er givet i forbindelse med Værdighedspuljen.

Forslaget om at igangsætte pilotprojekterne vil dog kræve yderligere finansiering. De konkrete ekstraudgifter til pilotprojekterne foreslås indarbejdet i budgetprocessen for 2017, såfremt Sundheds- og Omsorgsudvalget ønsker, at pilotprojekterne igangsættes.

Videre proces

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejder efter følgende tidsplan:

Februar 2016: Igangsættelse af straksindsats på fem plejecentre med systematisk kvalitetsudvikling samt velafprøvet og intensiv kompetenceudvikling i samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

April 2016: Fremlæggelse af en samlet kvalitetsstrategi for udvalget.

Maj 2016: Igangsættelse af tilsvarende kvalitetsforbedringsprojekter på yderligere 5-7 plejecentre i samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed (del af straksindsatsen).

August 2016: Fremlæggelse af status på tilsynsresultater og arbejdet med kvalitetsstrategien til Sundheds- og Omsorgsudvalget.

December 2016: Midtvejsevaluering af arbejdet med kvalitetsstrategien til Sundheds- og Omsorgsudvalget.  

Gennemførelsen af pilotprojekter kan foregå i løbet af 2017.

            Lars Gregersen

                                                 /Daniel Schwartz Bojsen