Tilrettelæggelse af madservice i forbindelse med frit valg

3. Tilrettelæggelse af madservice i forbindelse med frit valg

SOU 65/2003 J.nr. 27/2002

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at det godkendes, at kommunen anvender godkendelsesmodellen for udmøntningen af frit valg vedrørende madservice

at vedlagte kvalitetsstandard for fremstilling af kost i forbindelse med frit valg vedrørende madservice godkendes.

I maj 2002 vedtog folketinget den såkaldte ældrepakke. Som konsekvens heraf skal bl.a. ældre borgere fra 1. januar 2003 have mulighed for frit at vælge mellem leverandører af personlig og praktisk hjælp, herunder madservice til hjemmeboende pensionister.

Madserviceordninger er visiterede tilbud, hvor maden produceres udenfor modtagerens hjem og leveres til modtageren. Madservice er en del af den praktiske hjælp efter servicelovens § 71, tildelt efter behov.

Vælger Borgerrepræsentationen at bringe madservice i udbud, skal der indgås kontrakt med minimum 5 leverandører af madservice. Resulterer udbuddet ikke i, at der indgås kontrakt med minimum 5 leverandører bliver madserviceområdet omfattet af godkendelsesmodellen.

Hvis Borgerrepræsentationen træffer beslutning om at anvende godkendelsesmodellen for madserviceordningen, betyder det, at alle leverandører, der opfylder de fastsatte kvalitets- og priskrav på området, har ret til at blive godkendt som leverandører i kommunen. Der skal fastsættes særskilte kvalitets- og priskrav for samlet madservice og for madservice uden udbringning til hjemmet.

Der er to særlige forhold, der gør sig gældende for godkendelse af leverandører til samlet madservice henholdsvis madservice uden udbringning:

For det første kan Borgerrepræsentationen ikke fastsætte kvalitetskrav, der betyder, at alle leverandører skal benytte den samme produktionsform.

For det andet kan der ikke stilles krav om, at alle leverandører skal kunne tilbyde samlet madservice.

Borgerrepræsentationen skal stille en række generelle kvalitetskrav, som alle leverandører af madservice – uanset om de tilbyder udbringning eller ej – skal leve op til. Det er centralt for kvaliteten af måltiderne, at enhver leverandør af måltidsservice lever op til de gældende regler om hygiejne og egenkontrol.

Alle leverandører, der godkendes til at levere madservice, skal kunne tilbyde modtagerne et måltid (f.eks. en hoved- og biret) i overensstemmelse med kommunens priskrav. Det betyder, at alle godkendte leverandører skal tilbyde mindst et måltid, hvor modtagerens egenbetaling svarer til egenbetalingen ved valg af den kommunale leverandørs tilbud. Dermed sikres det, at alle modtagere – uanset valg af leverandør – tilbydes et måltid med den samme egenbetaling.

Samtidig skal alle leverandører have mulighed for at tilbyde andre måltider eller måltidssammensætninger. For disse måltider vil det kommunale tilskud være uændret, mens egenbetalingen kan variere. Modtageren kan med en ændret egenbetaling få mulighed for at få særlige ønsker opfyldt.

Leverandørernes forskellige tilbud skal fremgå af orienteringsmaterialet til brugerne.

Sundhedsforvaltningen vurderer, at der ikke er et akut grundlag for en egentlig udbudsordning på hverken hele eller dele af området. Derfor indstiller Sundhedsforvaltningen, at der gøres brug af godkendelsesmodellen.

Sundhedsforvaltningen vil i den forbindelse indstille, at private leverandører, der ønsker at yde madservice med levering skal kunne levere til minimum et distrikt, mens leverandører, der vil yde madservice uden levering skal kunne modtage minimum 75 visiterede brugere pr. dag til et af hovedmåltiderne.

Vedlagte "kvalitetsstandard for fremstilling og distribution af kost i forbindelse med frit valg" er udarbejdet under den forudsætning, at det besluttes at anvende godkendelsesmodellen for madserviceordningen. Det har været hensigten ved udarbejdelsen af kvalitetsstandarden at fastsætte kravene til de private leverandører så tæt på minimumskravene som muligt, for at øge muligheden for at flere leverandører kan søge godkendelse og at brugerne kan få så stor valgfrihed som muligt. I kvalitetsstandarden er der lagt vægt på ernæringsmæssige krav samt kvalitets- og hygiejne krav. Der er ikke stillet krav om at en leverandør skal tilbyde valg mellem flere menuer dagligt. Sundhedsforvaltningen indstiller, at kvalitetsstandarden godkendes.

Servicetilbudet i kommunens Madservice a la carte fastholdelses på det nuværende niveau og vil derfor være højere end kravene i "kvalitetsstandard for fremstilling og distribution af kost i forbindelse med frit valg". Det er hensigten at fremlægge kvalitetsstandard for Madservice a la carte til revision inden sommerferien.

Prisberegning for madudbringning er foretaget i en prisberegningsmodel som Institut for Serviceudvikling har udviklet med baggrund i den af KL udviklede prisberegningsmodel for hjemmehjælp.

I nedenstående tabel 1, vises de beregnede priser, den nuværende egenbetaling, kommunens tilskud samt kommunens tilskud i procent af den beregnet pris.

I maj 2002 vedtog folketinget den såkaldte ældrepakke. Som konsekvens heraf skal bl.a. ældre borgere fra 1. januar 2003 have mulighed for frit at vælge mellem leverandører af personlig og praktisk hjælp (L 130 - Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om hjemmeservice, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om individuel boligstøtte (Frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp mv.)).

Madserviceordninger er visiterede tilbud, hvor maden produceres udenfor modtagerens hjem og leveres til modtageren. En serviceordning kan også være et tilbud til visiterede modtagere om at spise på f.eks. et cafeteria, en lokal kro eller et nærliggende plejecenter. Madservice er en del af den praktiske hjælp efter servicelovens § 71, tildelt efter behov.

Vælger Borgerrepræsentationen at bringe madservice i udbud, skal der indgås kontrakt med minimum 5 leverandører af madservice. Der vil både kunne være tale om leverandør er, der tilbyder samlet madservice og om leverandører, der tilbyder madservice uden udbringning. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, hvor mange leverandører, Borgerrepræsentationen ønsker at indgå kontrakt med. Resulterer udbuddet ikke i, at der indgås kontrakt med minimum 5 leverandører bliver madserviceområdet omfattet af godkendelsesmodellen.

Hvis Borgerrepræsentationen træffer beslutning om at anvende godkendelsesmodellen for madserviceordningen, betyder det, at alle leverandører, der opfylder de fastsatte kvalitets- og priskrav på området, har ret til at blive godkendt som leverandører i kommunen. Der skal fastsættes særskilte kvalitets- og priskrav for samlet madservice og for madservice uden udbringning til hjemmet.

Der er to særlige forhold, der gør sig gældende for godkendelse af leverandører til samlet madservice henholdsvis madservice uden udbringning:

For det første kan Borgerrepræsentationen ikke fastsætte kvalitetskrav, der betyder, at alle leverandører skal benytte den samme produktionsform. Der kan således ikke stilles krav om, at alle leverandører skal levere f.eks. frostmad, kølemad eller varm mad.

For det andet kan der ikke stilles krav om, at alle leverandører skal kunne tilbyde samlet madservice. Leverandører, der opfylder de generelle krav til madservice, kan også blive godkendt hvis de alene tilbyder madservice uden udbringning. Hvis leverandøren ikke kan tilbyde udbringning til modtagerens eget hjem, betyder det, at leverandøren kun vil kunne vælges af modtagere, som selv kan sørge for at hente maden eller kan komme og spise maden hos leverandøren (f.eks. et plejecenter eller et cafeteria).

Borgerrepræsentationen skal stille en række generelle kvalitetskrav, som alle leverandører af madservice – uanset om de tilbyder udbringning eller ej – skal leve op til. Disse generelle kvalitetskrav skal sikre, at de måltider som modtageren kan vælge imellem, lever op til Borgerrepræsentationens beslutninger om kvalitet, ernæringsindhold og servering.

Kvalitetskravene skal også – som for de øvrige ydelseskategorier – indeholde en beskrivelse af den godkendte leverandørs observationsforpligtelse og forpligtelse til at meddele den kommunale myndighed om observerede forandringer i modtagerens behov.

Endvidere bør der i kvalitetskravene fremgå hvilken frist, der gælder for modtagerens bestilling og afbestilling af måltider. Kvalitetskravene til leverandører af madserviceordninger kan derudover indeholde krav om brugerinddragelse og brugerindflydelse.

Kvalitetetskravene kan f.eks. også indeholde krav til det udførende personales uddannelse og arbejdsmiljø.

Det er centralt for kvaliteten af måltiderne, at enhver leverandør af måltidsservice lever op til de gældende regler om hygiejne og egenkontrol jf. bekendtgørelse nr. 26 af 18. januar 2002 om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning af animalske fødevarer, bekendtgørelse nr. 198 af 22. marts 2002 om fødevarehygiejne samt bekendtgørelse nr. 352 af 30 maj 2002 om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v. Borgerrepræsentationen kan inddrage fødevareregionernes vurdering i forbindelse med leverandørtilsynet.

For inspiration ved fastsættelse af kvalitetskravene for madservice kan henvises til »Anbefalinger for den danske institutionskost«, Ministeriet for Fødervarer, Landbrug og Fiskeri (Veterinær- og Fødevaredirektoratet), 1999.

Det forhold, at kvalitetskravene til leverandører af madservice skal medvirke til, at give modtageren et forskelligartet udbud af måltider at vælge imellem, medfører, at der på visse områder må stilles differentierede krav til leverandørerne. Kommunalbestyrelsen skal derfor stille særskilte kvalitetskrav til almindelige måltider (f.eks. hovedret og biret) samt til ernæringstætte menuer og særlige diæter. Der kan ikke stilles krav om, at alle leverandører skal kunne levere både normale menuer, ernæringstætte menuer og særlige diæter. Det skal fremgå af orienterings-materialet til modtagere af madservice, hvilke måltidstyper de forskellige godkendte leverandører tilbyder.

Alle leverandører, der godkendes til at levere madservice, skal kunne tilbyde modtagerne et måltid (f.eks. en hoved- og biret) i overensstemmelse med kommunens priskrav. Det betyder, at alle godkendte leverandører skal tilbyde mindst et måltid, hvor modtagerens egenbetaling svarer til egenbetalingen ved valg af den kommunale leverandørs tilbud. Dermed sikres det, at alle modtagere – uanset valg af leverandør – tilbydes et måltid med den samme egenbetaling.

Samtidig skal alle leverandører have mulighed for at tilbyde andre måltider eller måltidssammensætninger. For disse måltider vil det kommunale tilskud være uændret, mens egenbetalingen kan variere. Modtageren kan med en ændret egenbetaling få mulighed for at få særlige ønsker opfyldt. Det kommunale tilskud kan dog aldrig være større end den valgte leverandørs pris. I tilfælde hvor modtageren af madservice vælger et måltid, der er billigere end det kommunale tilskud, vil det kommunale tilskud blive reduceret tilsvarende. Leverandørernes forskellige tilbud skal fremgå af orienteringsmaterialet til brugerne.

Priskrav til leverandører af madservice svarer til de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, som den kommunale leverandør har ved leveringen af ydelsen. I de tilfælde, hvor der ikke på tidspunktet for udregningen af prisen er en kommunal leverandør, vil priskravet være de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den eller de private leverandører, Borgerrepræsentationen har indgået kontrakt med. Hvis de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger for leveringen af madservice som f.eks. diætkost eller ernæringstæt kost varierer fra de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved levering af normal madservice, bør Borgerrepræsentationen fastsætte kvalitets- og priskrav for disse.

Ved fastsættelse af modtagerens betaling for madservice kan Borgerrepræsentationen, jf. bekendtgørelse nr. 778 af 30. oktober 1998 om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v., medregne alle faktiske udgifter, der er forbundet med at producere og levere ydelsen.

I tilfælde, hvor Borgerrepræsentationen yder et tilskud til madservice, så den enkelte modtager ikke betaler de fulde omkostninger ved madservicen, skal det samme tilskud gives til alle modtagere, uanset hvilken leverandør, modtageren har valgt.

Københavns Kommune leverer dagligt mad til ca. 3.600 hjemmeboende pensionister. Tilbudet vurderes at hvile på et økonomisk forsvarligt grundlag og der er en stor grad af tilfredshed hos brugerne med den københavnske ordning. Der er derfor ikke et akut grundlag for en egentlig udbudsordning på hverken hele eller dele af området. Derfor indstiller Sundhedsforvaltningen, at der gøres brug af godkendelsesmodellen.

Sundhedsforvaltningen vil i den forbindelse indstille, at private leverand&oslas h;rer, der ønsker at yde madservice med levering skal kunne levere til minimum et distrikt, mens leverandører, der vil yde madservice uden levering skal kunne modtage minimum 75 visiterede brugere pr. dag til et af hovedmåltiderne.

Godkendelse af nye private leverandører sker efter generelt fastsatte retningslinier for godkendelse af nye leverandører i en fritvalgsordning.

Borgere i madserviceordningen orienteres om mulige leverandører af kommunens visitation.

Leverandørerne skal udover at kunne opfylde de i nærværende indstilling beskrevne kvalitetskrav i relation til selve madserviceordningen også opfylde kommunens generelle leverandørkrav. Disse er nærmere beskrevet i Sundhedsforvaltningens indstilling om leverandørkrav til praktisk bistand, pkt. 4 på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 13. marts 2003..

Sundhedsforvaltningen har i februar/marts 2003 i samarbejde med Institut for Serviceudvikling gennemført en prisberegning for madudbringning i Københavns Kommune.

Til fordeling af udgifterne på de enkelte måltider benyttes "Redskabet" fra Økonomaforeningen.

Der er ikke medtaget udgifter til transport i prisberegningerne.

Prisberegning for madudbringning er foretaget i en prisberegningsmodel som Institut for Serviceudvikling har udviklet med baggrund i den af KL udviklede prisberegningsmodel for hjemmehjælp.

Den samlede pris er opdelt i tre elementer:

1. Direkte udgifter

Vedrører udgifter til løn, fødevarer, rengøring, elektricitet, øvrige ejendomsudgifter, administration, emballage, samt øvrige forplejningsmidler og øvrige udgifter.

2. Indirekte udgifter

Vedrører ejendomsudgifter(vand, varme, skatter/afgifter), fælles udgifter samt håndværkerudgifter. Hertil overhead bestående af centralt lønforbrug, BST, lønanvisning og øvrige overhead.

3. Beregnede omkostninger

De faktisk udregnede priser er udtryk for den reelle udgift forudsat, at den benyttede fordelingsmodel tilbuddene imellem svarer til de faktiske forhold. Det vurderes at dette er tilfældet.

I nedenstående tabel 1, vises de beregnede priser, den nuværende egenbetaling, kommunens tilskud samt kommunens tilskud i procent af den beregnet pris.

For madservice inkl. udbringning vil kommunens tilskud til udbringning være 16,95 kr. pr. udbragt portion.

-

-

Indstillingen er sendt til høring hos Ældrerådene med høringsfrist den 26. marts 2003.

Kvalitetsstandard for madservice i forbindelse med frit valg

Lau Svendsen-Tune

/Dorthe Svendsen-Tune