Mødedato: 12.05.2016, kl. 10:00
Mødested: Skriftlig votering

Bevillingsmæssige ændringer

Se alle bilag

Sundheds- og Omsorgsudvalget søger om budgetomplaceringer inden for Sundheds- og Omsorgsudvalgets ramme og mellem udvalgene med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at de foreslåede bevillingsmæssige ændringer godkendes, jf. bilag 1.

Problemstilling

Udvalgene kan søge om budgetomplaceringer indenfor og mellem udvalgene med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug i budget 2016. Der er tale om bevillingsmæssige ændringer af primært teknisk karakter, som skal godkendes af Borgerrepræsentationen.

 

Løsning

Sundheds- og Omsorgsudvalgets omplaceringer mellem udvalg i tilknytning til regnskabsprognosen er på samlet -159,1 mio. kr., hvoraf -154,6 mio. kr. vedrører indskud i Landsbyggefonden.

Der foretages følgende budgetomplaceringer mellem Sundheds- og Omsorgsudvalget og andre udvalg:

  • -154,6 mio. kr. budgetoverførsel fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til Økonomiudvalget (kassen) som følge af tidsforskydninger vedrørende indskud i Landsbyggefonden.
  • -5,1 mio. kr. budgetoverførsel fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til Børne- og Ungdomsudvalget vedrørende indsatsen Øget sundhed for børn.
  • 0,5 mio. kr. budgetoverførsel fra Økonomiudvalget til Sundheds- og Omsorgsudvalget som følge af dækning af 10/12 specialkonsulentstilling i forbindelse med etableringen af Velfærdsanalyseenheden.
  • 0,1 mio. kr. budgetoverførsel fra Økonomiudvalget (KEjd) til Sundheds- og Omsorgsudvalget som følge af ny huslejemodel.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets interne omplaceringer er på i alt 142,6 mio. kr. i budget 2016 indenfor service og har til formål at sikre, at der er overensstemmelse mellem budget og forbrug på den enkelte bevilling og funktion, jf. Social- og Indenrigsministeriets kontoplan. Endvidere indeholder omplaceringerne den tekniske udmøntning af en række budgettilførsler og effektiviseringer i budget 2016. Det skal oplyses, at Borgerrepræsentationens godkendelse kræves ved budgetomplaceringer mellem bevillinger i henhold til kommunens bevillingsregler. De interne omplaceringer dækker over:

  • 61,7 mio. kr. vedr. tilpasning af hovedaktiviteter, herunder Ryg og Genoptræning København samt tilpasning i forhold til de i Regnskab 2015 konstaterede uoverensstemmelser, så der skabes overensstemmelse mellem budget og forbrug på forvaltningens hovedaktiviteter.
  • 46,5 mio. kr. vedr. budgetomplaceringer som følge af at indsatserne finansieret af Ældrepuljen overgår til almindelig drift.
  • 15,9 mio. kr. vedr. flytninger mellem funktioner, herunder aktivitetstilbud, så der skabes overensstemmelse mellem budgettet og Social- og Indenrigsministeriets kontoplan.
  • 5,0 mio. kr. vedr. budgetomplaceringer for at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug. Budgettet vedrørende eksempelvis vederlagsfri fysioterapi, træningscentre samt telemedicin tilpasses.
  • 2,3 mio. kr. vedr. budgetomplacering af indsats i forhold til sygefravær tilknyttet SYFO.
  • 4,6 mio. kr. vedr. udmøntning af budgettilførsler i forhold til implementering af sundhedsaftalen med henblik på en reduktion i ventetiden til genoptræning samt ensomhedspakken med aktiviteter og personale i ydertimerne.
  • 2,6 mio. kr. vedr. udmøntning af effektiviseringer i tilknytning til forvaltningsspecifikke og tværgående effektiviseringer i Budget 2016.
  • 4,0 mio. kr. vedr. udmøntning af øvrige initiativer, fx én indgang til hjerneskadeområdet samt demensmidler til Højdevang Sogn og Pilehuset.

 

Økonomi

Jf. ovenfor.

Videre proces

Efter behandling i Sundheds- og Omsorgsudvalget skal indstillingen forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Hanne Baastrup

                                                    /Søren Winther Rasmussen               

 

 

 

 

 

 

Beslutning

Punktet blev behandlet ved skriftlig votering i perioden 2. til 12. maj 2016.

For stemte: F,Ø, A, B, V (9)

Imod stemte: 0

Undlod at stemme: O (1)

Henrik Appel Esbensen (A) deltog ikke i afstemningen.

Indstillingen blev godkendt


Til top