Mødedato: 11.12.2014, kl. 14:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Udmøntning af budget 2015

Se alle bilag
Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres om udmøntning af budget 2015.

Indstilling og beslutning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager udmøntning af budget 2015 til efterretning, jf. bilag 1 og 2.

2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender at der udmøntes 4,5 mio. kr. i 2015 og 9 mio. kr. i 2016 til klippekort på plejehjem, forudsat tilførsel af statslige midler.

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har fordelt budget 2015 på forvaltningens bevillinger, aktiviteter og budgetansvarlige enheder og udmøntet de vedtagne effektiviseringer og budgettilførsler. Dette er sket på baggrund af vedtagelsen af budgettet i Borgerrepræsentationen den 2. oktober 2014.

Løsning

Med denne indstilling præsenteres udvalget for udmøntningen af de tiltag, der blev vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af budget 2015, og som berører Sundheds- og Omsorgsudvalget, og der gives et overblik over udvalgets samlede budget. Med budgetvedtagelsen i Borgerrepæsentationen bemyndiges forvaltningen til at udmønte de vedtagne bevillinger på de enkelte enheder.

Sundheds- og Omsorgsudvalget er blevet orienteret om budgettet på udvalgsmødet den  23. oktober. Forvaltningen har nu udmøntet de vedtagne budgetændringer (tilførsler, effektiviseringer, budgetophør mv.) til enhederne jf. bilag 1 og 2.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets vedtagne budget 2015 består af bevillingerne på styringsområderne service, anlæg, overførsler og finansposter, jf. tabel 1.

Tabel 1. Sundheds- og Omsorgsudvalgets vedtagne budget 2015.

  2015
1.000 kr.
Service:  
Sundhed 364.254
Pleje, service og boliger for ældre 289.510
Pleje, service og boliger for ældre, demografireguleret 3.360.228
Administration 170.592
Service i alt 4.184.584
   
Anlæg 103.717
   
Overførsler:  
Ældreboliger 56.494
Aktivitetsbestemt medfinansiering 1.776.730
Særligt dyre enkeltsager -2.044
Overførsler i alt 1.831.180
   
Finansposter 106.096
Budget i alt 6.225.577


Udviklingen i Sundheds- og Omsorgsudvalgets serviceudgifter fra 2014 til 2015 fremgår af tabel 2:

Tabel 2. Sundheds- og Omsorgsudvalget - Udvikling i serviceudgifter
Budget 2015 - Økonomiske konsekvenser for SOU (1.000 kr.) Service
TILFØRSLER BUDGETAFTALE 2015: 31.665
TILFØRSLER FRA TIDLIGERE BUDGETAFTALER: 7.097
ÆLDREPAKKE 2.0 53.346
TILFØRSLER I ALT 92.108
BUDGETAFTALEOPHØR 2015: -11.730
DEMOGRAFITILPASNING: -30.859
MODERNISERINGSPLANEN: -26.612
EFFEKTIVISERINGER: -51.433
BUDGETREDUKTIONER I ALT -120.634
DUT 8.672
ØVRIGE KORREKTIONER: PRAKTIKPLADSER & BARSELSFONDEN -71
SAMLEDE KONSEKVENSER FOR SOU -19.925

I tilførslerne på 31,7 mio. kr. indgår 16,9 mio. kr. til rehabiliterings- og træningsområdet til intensivering af rehabiliterende pleje samt oprettelse af 11 ekstra rehabiliteringspladser. Derudover er der bl.a. 5,9 mio. kr. til drift af stressklinikker som etableres i Sundhedshusene, mens 2,3 mio. kr. til forebyggelige indlæggelser anvendes til sundhedsfaglige konsulenter. Midlerne til flexjob fordeles mellem samtlige enheder i forvaltningen, som ansøger om midlerne.

Tilførslerne vedr. ældrepakken udgør 53,3 mio. kr., som udmøntes til de forskellige enheder, afhængigt af de forskellige indsatser, eksempelvis 11,7 mio. kr. til klippekortsmodel med valgfri hjælp og 6,8 mio. kr. til årlig hovedrengøring til alle, der modtager praktisk hjælp udmøntes til hjemmeplejen, mens 5,5 mio. kr. gives til 8 nye pladser til borgere med alkoholrelateret demens til plejehjemsområdet.

I forbindelse med Finanslov 2015 har forligsparterne afsat en pulje til klippekort til en halv times ekstra ugentlig hjemmehjælp med henblik på at styrke livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere. Modellen er inspireret af Københavns Kommunes udmøntning af ældremilliarden fra Aftale om Finanslov 2014. Midlerne udmeldes som en ansøgningspulje til kommunerne med halvårseffekt i 2015 og helårseffekt i 2016. Da Sundheds- og Omsorgsudvalget allerede har udmøntet midler til klippekortsmodellen til hjemmeplejemodtagere foreslås det, at midlerne fra ansøgningspuljen omprioriteres, og dermed fremskynde klippekortet til plejehjemsbeboere, som oprindeligt var aftalt skulle opstartes i 2017.Demografitilpasningen udgør -30,9 mio. kr. hvoraf -20,7 mio. kr. skal realiseres på plejehjemsområdet, -6,8 mio. kr. på køb og salg af pladser og -5,3 mio. kr. på hjemmeplejeområdet. Budgettet til køb af pladser vil blive demografikorrigeret yderligere, når det endelige regnskab 2014 foreligger i marts 2015. Udmøntningen af demografitilpasningen på plejehjemsområdet ift. hvilken institution, der skal lukkes forelægges udvalget til beslutning i januar 2015. Demografitilpasningen på de øvrige områder udmøntes direkte til de respektive områder.

Af de samlede effektiviseringer på 51,4 mio. kr. udmøntes -14,8 mio. kr. på plejehjemsområdet, -14,5 mio. kr. på hjemmeplejeområdet, -13,2 mio. kr. i centralforvaltningen, -3,0 mio. kr. på sundhedsområdet og -5,9 mio. kr. på øvrige områder: bl.a. myndighedsområdet og §79 tilskud. Udmøntningen af effektiviseringen på §79 området fremgår af selvstændig sag som behandles den 11. december 2014.

Af DUT-midlerne på i alt 8,7 mio. kr. udmøntes 3,5 mio. kr. vedr. Kræftplan III til Center for Kræft og Sundhed København, 3,5 mio. kr. vedr. rehabiliteringsteams udmøntes til Forebyggelsescenter Nørrebro, mens 1,7 mio. kr. til reform af erhvervskolerne udmøntes til Grunduddannelse København.

Økonomi

Jf. bilag 1.

Videre proces

Udmøntningen af demografien 2015 på plejehjemsområdet, herunder placeringen af nye rehabiliterings- og demenspladser,som der er blevet tilført midler til i budget 2015,  forelægges udvalget i januar 2015. Udmøntningen af midlerne til stressklinikker forlægges udvalget særskilt for udvalget primo 2015.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top