Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 9. juni 2005

 

 

Sager til beslutning

 

3.      Økonomisk kompensation til beboere ved ombygning af plejeboliger

 

SOU 150/2005  J.nr. 16/2005

 

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager vedlagte advokatredegørelse om hjemmel til at kompensere for flytteudgifter og øget husleje ved ombygning af plejehjem til efterretning (bilag 1).

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at Sundhedsforvaltningen retter henvendelse til Indenrigsministeriet med anmodning om en dispensationstilladelse til at kompensere borgere for højere huslejeudgifter i forbindelse med moderniseringsprojektet vedrørende kommunens utidssvarende plejeboliger.

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at Sundhedsforvaltningen, indtil der foreligger en endelig tilkendegivelse fra ministeriet, tilbyder ældre, der genhuses som følge af modernisering af kommunens plejeboliger, en midlertidig kompensationsordning på grundlag af principperne i byfornyelsesloven.

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at godtgørelsen for udgifter til indretning af den nye plejebolig skal bero på en individuel, konkret vurdering.

 

RESUME

I maj 2004 besluttede Sundheds- og Omsorgsudvalget, at ombygningen af to plejehjem skulle påbegyndes. Herunder blev det besluttet, at de berørte borgere skulle kom­penseres for flytning, højere husleje, mv. I ældreplanen er der afsat 8.000 kr. pr. plads til en flytning samt 8.000 kr. pr. nedlukket plads til huslejekompensation.

 

De to hjem, Dronning Ingrids Hjem og Røde Kors Hjemmet, er de første i en række af plejehjem i kommunen, der skal moderniseres de kommende år.

 

I forbindelse med forvaltningens udmøntning af beslutningen om, at beboeren ikke skal have udgifter som følge af moderniseringen, har der rejst sig en række tvivlsspørgsmål. Herunder har spørgsmålet været, hvilke typer udgifter forvaltningen må afholde i relation til både flytning og som følge af øget husleje efter flytningen. Derfor har forvaltningen bedt om en advokatredegørelse.

 

Advokatens konklusion er:

 

1.      At kommunen har hjemmel til at give tilskud til flytteudgifter.

 

2.      At kommunen næppe har hjemmel til at kompensere fuldt ud for vedvarende merudgifter til husleje, som praksis er i dag. Dog er der mulighed for at kompensere borgeren i et vist omfang.

 

På grund af det politiske ønske om, at borgere ikke skal få merudgifter ved genhusning, indstiller forvaltningen, at kommunen sender en dispensationsansøgning til Indenrigsministeriet om en dispensationstilladelse til at kompensere borgere for højere huslejeudgifter i forbindelse med moderniseringsprojektet vedrørende kommunens utidssvarende plejeboliger.

 

En huslejestigning forekommer typisk, når en borger flytter fra et plejehjem, der administreres efter serviceloven til et moderne plejehjem, der administreres efter lov om leje af almene boliger. Stigningen er almindeligvis på mellem 300-1.000 kr. om måneden (netto efter boligydelse) i forhold til det, borgeren betalte i husleje på plejehjem efter serviceloven. Huslejeberegningen er formue/indtægtsbestemt.

 

På baggrund af advokatens redegørelse indstiller Sundhedsforvaltningen desuden, at udgifter til flytning o.l. fortsat kompenseres. Dog har forvaltningens hidtidige erfaringer vist, at der er behov for at få præciseret, at godtgørelsen til udgifter til indretning af den nye plejebolig skal bero på en individuel, konkret vurdering.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede på sit møde den 27. maj 2004, jf. dagsordenens punkt 10, at tiltræde forslag om at påbegynde ombygning af de første to af flere plejehjem: Røde Kors Hjemmet og Dronning Ingrids Hjem. Derudover er Sankt Joseph i forbindelse med budgetforliget 2004 besluttet lukket på samme betingelser.

 

Af bilag 2 til indstillingen om forslaget til modernisering af to plejehjem fremgår det omkring flytning og genhusning af berørte beboere:

 

"Frem til lukningen til ombygning skal forberedelsen af flytningen af de enkelte beboere finde sted. Der skal informeres om, på hvilke vilkår, at  Sundhedsforvaltningen sikrer, at der sker en økonomisk kompensation for flytning, højere husleje, mv., således at beboeren ikke skal have udgifter som følge af modernisering af den hidtidige bolig for beboeren".

 

Derfor er der i ældreplanen afsat 8.000 kr. pr. plads til en flytning samt 8.000 kr. pr. nedlukket plads til huslejekompensation.

 

I forbindelse med forvaltningens udmøntning af beslutningen om, at beboeren ikke skal have udgifter som følge af moderniseringen, har der rejst sig en række tvivlsspørgsmål. Herunder har spørgsmålet været, hvilke typer udgifter forvaltningen må afholde i relation til både flytning og som følge af øget husleje efter flytningen.

 

Da kommunen står over for at skulle modernisere mange plejeboliger i de kommende år, har forvaltningen bedt et advokatfirma om at undersøge, i hvilket omfang kom­munen har hjemmel til at afholde udgifter, der er affødt af en beslutning om at flytte plejehjemsbeboere. Resultatet af denne undersøgelse er vedlagt som bilag 1.

 

Konklusionen er:

 

3.      at kommunen har hjemmel til at give tilskud til flytteudgifter.

 

4.      at kommunen næppe har hjemmel til at kompensere fuldt ud for vedvarende merudgifter til husleje, som praksis er i dag. Dog er der mulighed for at kompensere borgeren i et vist omfang.

 

I det følgende gives en opsummering af advokatens redegørelse og vurdering af disse forhold.

 

Bemærk at problematikken drejer sig om de borgere, der flytter til moderne plejeboliger opført efter almenboligloven. I Københavns Kommune er plejehjemmene Solgavehjemmet (for blinde), Aalholmhjemmet, Bonderupgård, Rundskuedagen, Aftensol, Absalonhus, Skjulhøjgård samt plejehjemmene i De Gamles By opført efter denne lovgivning. Borgere, der flytter til andre plejehjemsinstitutioner, vil kun i meget begrænset omfang få en ændret husleje.

 

Ad 1. Godtgørelse af flytteudgifter o.l.

Kommunen har mulighed for at realisere et ønske om at afholde udgifter i forbindelse med flytning, når det ses i sammenhæng med, at den ældres forøgede udgifter til flytning, indretning mv. er forårsaget af kommunens ønske om at modernisere det plejehjem, hvor den ældre bor.

 

Således vurderer advokaten, at kommunen har hjemmel til at afholde flytteudgifter, herunder udgifter til indretning af den nye plejebolig, såfremt der er et konkret behov.

 

Advokaten henviser bl.a. til bestemmelserne i lejeloven om beboere, der opsiges, fordi en ejendom skal nedrives. I sådanne tilfælde har beboerne ret til godtgørelse af "rimelige og dokumenterede flytteudgifter".

 

Vurderingen beror på, at de hensyn, der ligger bag bestemmelsen, fuldt ud kan anvendes i denne situation, hvor der skal ske en så væsentlig ombygning af et plejehjem, at flytning er nødvendig.

 

Godtgørelsen af udgifterne skal fastsættes efter samme retningslinier, som den godtgørelse, der ydes efter Byfornyelsesloven. Udgifterne kan således være udgifter til gardiner, telefon, dørskilt, belysning, stikkontakter, antennestik, flytning af møbler mv.

 

Ad 2. Kompensation for øgede udgifter til husleje

Kommunens udgangspunkt har været at kompensere for forskellen mellem den hidtidige plejeboligs pris og den nye plejeboligs pris for borgere, der skulle flytte på grund af ombygning af plejehjemmet. Imidlertid har Indenrigsministeriet tidligere udtalt til et tilsynsråd, at:

 

"En kommunalbestyrelse må således på grund af den centrale placering som kommunerne har i indsatsen overfor bl.a. ældre, syge og svagelige, have en vis frihed til at realisere en ældrepolitik, der tilgodeser ønsket om, at de ældre kan forblive længst muligt i eget hjem eller i boliger med mindre institutionspræg end de traditionelle plejehjem. Det er imidlertid en forudsætning herfor, at der ikke ved kommunens medvirken reelt ydes uhjemlede lejetilskud til de pågældende beboere."

 

Ifølge advokatens redegørelse skal kommunen ikke kompensere for varig merudgift til husleje i ny plejebolig, men kommunen kan i begrænset omfang kompensere i henhold til Byfornyelsesloven (Lov om Byfornyelse og udvikling af byer, lov nr. 1234 af 27. december 2003).

 

Når kommunen ikke vurderes at have hjemmel til at bevilge en i princippet permanent tilskudsordning, skyldes det, at den øgede udgift er forårsaget af, at komfort, størrelse m.. er bedre i den nye bolig end i den bolig, som kommunen ønsker at modernisere.

 

Denne konklusion følger blandt andet af tilsvarende forhold, der som nævnt er beskrevet i byfornyelsesloven. Heraf fremgår det, at en lejer som får anvist en erstatningsbolig har krav på tilskud i form af en "indfasningsstøtte". Støtten ydes i 10 år og udgør 2/3 af forskellen mellem den hidtidige og fremtidige husleje det første år, hvorefter støtten langsomt udfases.

 

Desuden kan kommunen ikke yde tilskud som følge af en generel beslutning om at godtgøre vedvarende merudgifter til leje af anden bolig, uden hensyn til en konkret vurdering af beboerens økonomiske formåen. Kommunen kan kun i ganske særlige tilfælde beslutte at nedsætte betaling for bolig i plejehjem. Nedsættelse af betaling kan alene gyldigt ske i det omfang, nedsættelse er udtryk for en konkret bedømmelse af den ældres økonomiske formåen.

 

På den baggrund vurderer advokaten, at kommunen næppe har hjemmel til at yde tilskud, der overstiger de principper om "indfasningsstøtte", der er beskrevet i byfornyelsesloven.

 

Forslag til fremtidig praksis

Udgifter til flytning o.l.

På baggrund af advokatens redegørelse indstiller Sundhedsforvaltningen, at udgifter til flytning o.l. fortsat kompenseres - dog med den præcisering, at godtgørelsen til udgifter til indretning af den nye plejebolig skal bero på en individuel, konkret vurdering. Nuværende standard for boligens indbo vil som udgangspunkt indgå i vurderingen.

 

Præciseringen skyldes de hidtidige erfaringer, der har vist, at udgifterne til indkøb af fx gardiner til de beboere, der er flyttet til ny plejebolig, varierer meget. Frem for at fastsætte en økonomisk ramme indstilles det, at kompensationen skal bero på en individuel vurdering, samt at indkøbene skal svare til beboernes nuværende boligstandard.

 

Vedvarende merudgifter (husleje)

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at sagen forlægges Indenrigsministeriet med anmodning om tilladelse til at udbetale tilskud uden lovhjemmel.

 

Anmodningen skal indeholde en dispensationsansøgning, således at Sundhedsforvaltningen får ministeriets tilladelse til at udbetale et økonomisk tilskud til borgere, der får en vedvarende merudgift i forbindelse med flytning fra plejehjem, der skal ombygges.

 

I henhold til lighedsgrundsætningen (princippet om at der ikke kan ske forskelsbehandling af enkelte eller grupper af borgere, medmindre der er særlig hjemmel) kan man som udgangspunkt ikke betale en godtgørelse for vedvarende merudgifter til en gruppe af borgere, uden at det herved har præcedens for de øvrige borgere, der befinder sig i en tilsvarende situation.

 

I nærværende tilfælde er det advokatens vurdering, at der næppe er hjemmel til den trufne beslutning.

 

Det er den altovervejende hovedregel, at lighedsgrundsætningen tilsidesættes i de tilfælde, hvor der konstateres en uhjemlet praksis. Ved konstatering af uhjemlet praksis har man som myndighed under alle omstændigheder pligt til at rette op på denne fremadrettet, og i visse tilfælde tillige bagudrettet.

 

Sundhedsforvaltningen indstiller, at indtil der foreligger en endelig tilkendegivelse fra ministeriet, tilbydes ældre, der genhuses som følge af modernisering af kommunens plejeboliger, en midlertidig kompensationsordning på grundlag af principperne i byfornyelsesloven.

 

I forhold til beboerne på Røde Kors Hjemmet, Dronning Ingrids Hjem og Sankt Joseph er der allerede truffet afgørelse om, at Sundhedsforvaltningen afholder eventuelle vedvarende merudgifter. Der er hermed truffet en begunstigende forvaltnings­akt. Sådanne afgørelser kan i henhold til god forvaltningsskik ikke omgøres, hvorfor disse borgere derfor næppe vil blive berørt af et eventuelt afslag på dispensationsansøgningen.

 

Så snart forvaltningen modtager svar fra Indenrigsministeriet, forelægges sagen på ny for Sundheds- og Omsorgsudvalget.

 

Indskud

For god ordens skyld skal det nævnes, at kommunen ved genhusning er forpligtet til at betale indskud i forbindelse med indflytning i plejebolig med lejekontrakt efter almenboligloven (Lov om almene boliger § 74 stk. 2).

 

 

MILJØVURDERING

 

Sagstypen er ikke omfattet af Sundhedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

ØKONOMI

 

I ældreplanen er der afsat 8.000 kr. pr. plads til en flytning.

 

Desuden er der afsat 8.000 kr. pr. nedlukket plads til huslejekompensation. Udgangspunktet er, at beboerne modtager huslejekompensation i 4 år i gennemsnit. De nuværende erfaringer med borgere, der er flyttet som følge af moderniseringsplanen, viser, at omkring 90% af borgerne vil få en højere husleje.

 

Typisk vil en huslejestigning forekomme, når en borger flytter fra et plejehjem, der administreres efter serviceloven til et moderne plejehjem, der administreres efter lov om leje af almene boliger.

 

Den endelige huslejeberegning er formue/indtægtsbestemt. Når borgeren flytter ind i en plejebolig administreret efter almenboligloven forudsættes det, at borgeren søger boligydelse. Denne ydelse er også formue/indtægtsbestemt, men tilbage står typisk en forskel på 300-1.000 kr. månedligt (netto efter boligydelse) i forhold til det, borgeren betalte i husleje på plejehjem administreret efter serviceloven.

 

Den forventede årlige omkostningstyngde vil løbende ændre sig - alt efter antallet af nedlukningspladser, herunder om de lukker primo, medio eller ultimo på året og alt efter, hvilke genhusningsplejehjem der konkret bliver tale om. Endvidere vil udgifternes størrelse afhænge af, hvad der måtte blive udfaldet af denne sag i forhold til den fremtidige praksis.

  

 

HØRING

 

Ældrerådene er blevet orienteret om denne problemstilling på et møde med direktionen den 18. maj og efter aftale er indstillingen sendt i høring samtidig med udsendelsen til Sundheds- og Omsorgsudvalget.

 

 

BILAG

 

Bilag 1: Notat om hjemmelsspørgsmål i forbindelse med Københavns Kommunes flytning af ældre i anledning af plejehjemslukninger, Advokatfirmaet Gyes & Oehlenschlæger.

 

 

Jesper Fisker                                                                                     

/Lau Svendsen-Tune