Orientering om arbejdet med at opnå målsætningerne i kræfthandleplanen

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, at

1. Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om kræfthandleplanens målsætninger til efterretning.
2. Sundheds- og Omsorgsudvalget beslutter, hvorvidt Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal udarbejde specifikke budgetforslag til budget 2024, der skal bidrage til at realisere kræfthandleplanens målsætninger.

Problemstilling

Med vedtagelsen af handleplanen for kræftområdet har Sundheds- og Omsorgsudvalget sat retning for indsatsen på kræftområdet i de kommende år. Både i Center for Kræft og Sundhed og i forvaltningens øvrige sundhedsfaglige indsatser vil handleplanens målsætninger være guidende for udviklingen af de eksisterende indsatser. I Sundheds- og Omsorgsudvalget er der blandt andet sat fokus på psykisk trivsel, støtte til børnefamilier ramt af livstruende sygdom, senfølger og lighed i sundhed. Hvis udvalget vælger at opskalere eller igangsætte yderligere indsatser, skal der tilvejebringes finansiering hertil.

Løsning

Handleplanen danner ramme for alle de indsatser, der tilbydes københavnere berørt af kræft. I Københavns Kommune sidestiller vi fysisk og mental sundhed, og det gør vi også i kræfthandleplanen.

Vi kan indfri målsætningerne i handleplanen til et vist niveau inden for det eksisterende budget, fx ved at udvikle eksisterende indsatser eller ved at prioritere i aktiviteterne, så der bliver plads til at afprøve nye indsatser.

I relation til de områder, Sundheds- og Omsorgsudvalget har peget på, vurderer forvaltningen, at følgende indsatser kan udvikles inden for det nuværende budget.

Livskvalitet og hverdagsliv

• Støtte til flere pårørende fx ved at kompetenceudvikle kommunens sundhedsfaglige medarbejdere.
• Bedre hjælp ved senfølger fx ved at samarbejde med fagfolk, ledere og beslutningstagere i sundhedsvæsnet om at afklare, hvordan opgaven med hjælp til senfølger bedst løses.

Lighed i sundhed

• Undersøge behov for målrettede kræfttilbud fx tilbud målrettet mænd, sårbare ældre og etniske minoriteter, som i mindre grad benytter sig af kommunens kræfttilbud i dag.
• Tilbyde information og støtte på flere måder og på flere sprog fx ved at øge brug af film, lyd og skrift på flere sprog samt ved at tilbyde hjemmebesøg og skærmbesøg for borgere i et rehabiliteringsforløb.
• Tilbyde ekstra støtte til sårbare fx ved at styrke indsatser, der kan hjælpe med at skabe overblik og informere om kommunens og frivillige tilbud.

Sammenhæng og koordinering

• Øge sammenhæng i den kommunale del af kræftforløbet fx ved systematisk at vurdere behov for lindring hos borgere i rehabiliteringsforløb og ved at forbedre kendskabet til kræfttilbud på tværs af kommunale enheder.

Viden og kompetencer

• Sikre de rette kompetencer blandt vores medarbejdere fx ved at tilbyde praksisnær undervisning ved interne og eksterne specialister på området og ved at etablere faglige netværk på tværs af enheder og sygdomsområder.

Udvikling af nye indsatser eller indsatser, der vil kræve nye midler for at kunne blive opskaleret
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer, at der er en række indsatser, som vil kunne styrke Kræfthandleplanens fokusområder, og i endnu højere grad bevæge kræftindsatsen i den retning, som Sundheds- og Omsorgsudvalget har peget på. Indsatsen vil imidlertid forudsætte, at der afsættes yderligere midler til området.

Livskvalitet og hverdagsliv: 3-4 mio. kr. årligt

• Udvidelse af tilbud i Center for Mental Sundhed til familier berørt af kræft

  Børn og unge, som er pårørende til alvorligt syge forældre, er en særlig udsat gruppe, som har større risiko for blandt andet social mistrivsel og psykiske lidelser. Københavns Kommune har derfor haft et samtaletilbud til familier berørt af kræft i knapt halvandet år, og 92 familier med i alt 171 børn har modtaget et forløb i Center for mental Sundhed. Forløbene skræddersyes til den enkelte families behov, men væsentlige omdrejningspunkter i samtalerne er, hvordan familierne lever med kræften, og hvordan forældrene kan give deres børn så gode udviklingsmuligheder som muligt, på trods af det vilkår kræften udgør. Inden for den nuværende økonomiske ramme for tilbuddet er det ikke muligt at støtte alle de familier, der har behov. Det forventes, at der i den kommende periode vil blive oparbejdet ventetid, ligesom nogle familier med behov ikke vil kunne blive inkluderet i tilbuddet.

• Pårørendeindsats til børn og unge der vokser op i familier med anden livstruende sygdom
  Familier med kræft, som deltager i ovenstående forløb i Center for Mental Sundhed, giver udtryk for, at samtalerne er en stor hjælp og støtte i forhold til at håndtere familiens liv med sygdom. Det er forvaltningens vurdering, at samtaletilbuddet vil kunne være hjælpsomt for familier berørt af anden livstruende sygdom end kræft, fx ALS, sklerose eller hjertesygdom. En sådan indsats kan blandt andet sikre, at de pårørende børn og unges mentale trivsel håndteres, inden eventuel mistrivsel fx får betydning for deres mulighed for at gennemføre grundskolen eller en ungdomsuddannelse.

• Tilbud til københavnere med senfølger efter kræft

Mindst 50 % af kræftramte oplever senfølger, som kan medføre mental mistrivsel og være invaliderende i hverdagen. Center for Kræft og Sundhed har siden 2019 tilbudt forløb til borgere med senfølger med afsæt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Senfølgeforløbene er korte, målrettede forløb, hvor indsatserne er fokuseret på det konkrete behov, som borgeren er henvist med. Det kan både være fysiske, mentale og sociale problematikker, fx smerter, angst, depression og træthed. Der har i de senere år været en kraftig stigning i antallet af henvisninger med senfølger, og der er behov for at øge antallet af forløb, hvis Center for Kræft og Sundhed skal kunne tilbyde forløb til alle de borgere, som har behov.

Det er forvaltningens vurdering, at der samlet vil behov for 3-4 mio. kr. årligt til en udvidelse af tilbuddene.

Lighed i sundhed: 1-2 mio. kr. årligt

• Indsats med en udgående koordinatorfunktion

Det er kendt, at der, ligesom på andre områder, er ulighed i sundhed på kræftområdet, og handleplanen peger på, at en større gruppe borgere har brug for støtte udover den støtte, der ligger i de eksisterende rehabiliteringsforløb. Københavnere med kræft efterspørger i høj grad udvidet forløbskoordinering på tværs af sektorer og forvaltninger, der kan bidrage til at skabe sammenhæng og tryghed i kræftforløbet, når de har komplekse problemer og deraf følgende behov for indsatser fra flere forskellige aktører. Der efterspørges tilbud om koordinator og udvidet mulighed for at første kontakt med Center for Kræft og Sundhed kan foregå enten i hjemmet eller i forbindelse med besøg eller indlæggelse på hospitalet. Det etableres en pilottest af en koordinatorfunktion til borgere med særligt komplekse behov.

Det er forvaltningens vurdering, at der vil være behov for 1-2 mio. kr. til indsatsen.

Økonomi

Handleplanen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser. Hvis udvalget vælger at opskalere eller igangsætte yderligere indsatser, skal der tilvejebringes finansiering hertil.

Videre proces

Hvis Sundheds- og Omsorgsudvalget har ønsker til indsatser, der ikke umiddelbart kan igangsættes eller opskaleres inden for det nuværende budget, vil Sundheds- og Omsorgsforvaltningen udforme de ønskede budgetforslag og sikre, at de kommer med i budgetprocessen. Sundheds- og Omsorgsudvalget vil herefter kunne følge forslagene i den generelle budgetproces.